Forkyndelse efter skatteinddrivelseslovens § 9

Gældsstyrelsen foretog den 26. april 2024 dagbladsforkyndelse efter skatteinddrivelseslovens § 9, og Gældsstyrelsen foretog herefter udlæg hos en skyldner for restancer til det offentlige, hvor betalingsfristen var udløbet den 15. april 2024 eller tidligere. I forlængelse heraf blev skyldner tilsagt til udlægsforretning den 17. juni 2024, hvor pantefogeden foretog udlæg i skyldners bankindestående for skyldners samlede gæld til det offentlige. Skyldner gjorde indsigelser mod udlægget, og sagen blev indbragt for fogedretten, der stadfæstede udlægget af 17. juni 2024 for en del af kravet og ophævede udlægget for en anden del af kravet.

Gældsstyrelsen foretog igen den 27. august 2024 dagbladsforkyndelse efter skatteinddrivelseslovens § 9, og Gældsstyrelsen foretog fra den 4. september 2024 udlæg for restancer til det offentlige, hvor betalingsfristen var udløbet den 26. august 2024 eller tidligere. I forlængelse heraf blev skyldner ved meddelelse af 17. september 2024 tilsagt til udlægsforretning den 19. september 2024. Udlægsforretningen angik både det krav, der var omfattet af det delvist ophævede udlæg af 17. juni 2024 og en række krav, der ikke var omfatte heraf. Pantefogeden foretog udlæg i skyldners bankindestående for skyldners samlede gæld til det offentlige.

Skyldner gjorde indsigelser mod udlægget, og sagen blev indbragt for fogedretten.

Fogedretten ophævede udlægget

Fogedretten lagde til grund, at Gældsstyrelsen foretog dagbladsforkyndelse den 27. august 2024, at Gældsstyrelsen allerede den 17. juni 2024 havde foretaget udlæg for en række af de samme krav, og at udlægget den 17. juni 2024 på tidspunktet for dagbladsforkyndelsen afventede fogedrettens stillingtagen, idet klager havde gjort indsigelser. Herudover lagde fogedretten til grund, at Gældsstyrelsen på tidspunktet for bekendtgørelsen derfor ikke havde påtænkt eller planlagt den udlægsforretning, som sagen vedrørte.

Fogedretten fandt derfor, at den dagbladsforkyndelse, der skete den 27. august 2024, ikke kunne udgøre en bekendtgørelse som nævnt i skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 1, hvorfor der i stedet skulle være sket forkyndelse efter retsplejelovens §§ 493, stk. 1, 1. pkt., og § 485, stk. 1.  I forlængelse heraf fandt fogedretten, at udlægsforretningen ikke overholdt fuldbyrdelsesfristen på 7 dage i retsplejelovens § 485, stk. 1, hvorfor skyldner ikke havde været behørig indkaldt. Henset til den manglende forkyndelse af udlægsforretningen, vurderede fogedretten, at de formelle betingelser for udlægsforretningen ikke var overholdt.

Landsretten stadfæstede fogedrettens kendelse med den ændring, at sagen vedrørende de krav, der ikke var omfattet af udlægget af 17. juni 2024, blev hjemvist til fornyet behandling

Landsretten fandt, at dagbladsforkyndelsen den 27. august 2024 ikke kunne erstatte forkyndelse for de krav, som var omfattet af Gældsstyrelsens udlæg af 17. juni 2024, idet fuldbyrdelsesfristen for disse krav først løb fra, at skyldner fik meddelelse om udlægsforretningen den 17. september 2024. Fristen var derfor ikke overholdt, da der blev foretaget udlæg den 19. september 2024.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/17253.