Gå til sidens indhold

Hvis man ikke har lavet et testamente, så bestemmer arveloven, hvem der er arvinger, og hvordan et dødsbos værdier skal fordeles. Hvis du laver et testamente, kan du selv bestemme over en stor del af den arv, du efterlader, men ikke altid det hele.

Et testamente er nogle beslutninger, som en person træffer og skriver ned om, hvad der skal ske, når han eller hun dør. 

Med et testamente kan du fordele din arv meget anderledes, end arveloven bestemmer, og det kan have stor økonomisk betydning for dine arvinger. Derfor skal dit testamente laves uden tvang, og mens du er mentalt tilregnelig. For at sikre dette skal du underskrive testamentet, mens det overværes og bevidnes af enten en notar ved retten eller to vidner. Disse to vidner må ikke have fordel af testamentet.

Hvad kan jeg bestemme i et testamente?

Et testamente behøver ikke at handle om arv – det kan også handle om, hvordan du ønsker at blive begravet, eller hvordan du ønsker, at dit dødsbo skal blive behandlet. Du kan også bestemme, at dine arvinger skal have din arv som særeje, og om de skal kunne ophæve særejet. Hvis du ikke laver et testamente, eller hvis dit testamente ikke beskriver noget om arv, vil dit dødsbo blive fordelt efter arveloven.

Hvad er et dødsbo?

Et dødsbo er alle de ejendele, værdier og gæld, som en person har, når han/hun dør.

Hvis den afdøde efterlader en ægtefælle, og der ikke er oprettet en ægtepagt, består dødsboet af halvdelen af alle parrets ejendele, værdier og gæld.

Hvordan laver jeg et nødtestamente?

I nødstilfælde – fx ved akut sygdom – kan du lave et midlertidigt nødtestamente, som ikke har samme krav til vidner eller notar.

Hvis du ikke er i stand til at lave et almindeligt testamente, er der ingen særlige krav til udformningen af et nødtestamente. Det kan fx skrives på et stykke papir, i en e-mail, eller det kan optages på en telefon eller en diktafon. 

Nødtestamenter bliver ofte lavet på dødslejet eller ved pludselig sygdom. Derfor er et nødtestamente ikke længere gyldigt, hvis det i tre måneder har været muligt at lave et vidnetestamente eller et notartestamente.

Hvad er særeje og ægtepagt?

Hvis et ægtepar har lavet en ægtepagt, kan denne pagt bestemme, at nogle ting eller værdier tilhører den ene eller den anden ægtefælle som særeje - i stedet for at tilhøre begge i fællesskab.

En ægtepagt gælder ofte kun i tilfælde af skilsmisse/separation, men den kan også være lavet, så den gælder, når den ene af ægtefællerne dør. Hvis det sidste er tilfældet, vil den afdødes særeje indgå 100 pct. i dødsboet, mens ægtefællens særeje holdes ude af dødsboet og altså ikke indgår i arvefordelingen.

Hvem er tvangsarvinger?

Hvis du har efterkommere og/eller en ægtefælle, kaldes de tvangsarvinger, og de har tilsammen krav på ¼-del af din arv. 

Hvis du hverken har ægtefælle eller efterkommere, kan du frit bestemme over hele arven i dit testamente.

Sådan fordeles arven uden et testamente

Arveloven deler et dødsbo ligeligt mellem din eventuelle ægtefælle og dine eventuelle efterkommere. Hvis der både er en ægtefælle og efterkommere, når du dør, vil arveloven give din ægtefælle halvdelen af arven, og dine børn skal deles om den anden halvdel. En ægtefælle har dog altid ret til at få et ægtefælleudlæg på op til 870.000 kr. (2024) af jeres fælles bo (850.000 kr. ved dødsfald i 2023).

  • Har du efterkommere, men ingen ægtefælle – eller omvendt – vil efterkommerne eller ægtefællen arve det hele.
  • Hvis du hverken har efterkommere eller ægtefælle, vil dine forældre arve, og hvis dine forældre er døde, vil dine evt. søskende eller deres efterkommere arve.
  • Er der ingen arvinger blandt dine forældre eller deres efterkommere, så arver dine bedsteforældre, og hvis de er døde, arver deres børn som sidste mulighed – altså dine farbrødre, fastre, mostre og morbrødre. Men deres børn – dine kusiner og fætre – er ikke arvinger ifølge arveloven.

Hvis der ikke findes arvinger blandt ovenstående, og hvis du ikke har testamenteret din arv til andre, går din arv til statskassen.

Du kan finde reglerne om fordeling af arv i arvelovens kapitel 2 og 3.

I hvilke situationer skal jeg lave et testamente?

Hvis du ønsker, at nogle af dine arvinger skal have mere eller mindre end arveloven bestemmer, kræver det et testamente. Du skal også lave et testamente, hvis du ønsker, at andre end dem, der er dine arvinger ifølge arveloven, skal have del i din arv – det gælder fx fætre og kusiner.

Hvis du ønsker, at en eller flere arvingers arv skal være deres særeje – og altså ikke ejes fælles med deres evt. ægtefælle – skal det stå i dit testamente.

Sådan laver du et testamente

Der er en række krav, der skal opfyldes, for at et testamente er gyldigt. Det skal blandt andet dateres og underskrives, mens en notar eller to uvildige vidner ser det, så de kan bevidne, at du er tilregnelig og underskriver testamentet af egen fri vilje.

I testamentet kan du beskrive bestemte genstande, beløb eller andele af det samlede dødsbo, som du ønsker, at bestemte personer eller organisationer skal modtage. Du kan også beskrive, hvordan du vil begraves, og hvordan du ønsker, at dit dødsbo skal skiftes.

Læs mere at oprette testamente og om de forskellige typer af testamenter i arvelovens kapitel 11 (åbner i nyt vindue)

Hvad er forskellen på et notartestamente og et vidnetestamente?

Hvis dit testamente bliver underskrevet med en notar som vidne, bliver det gemt i Centralregisteret for Testamenter. Så vil det automatisk blive fundet, når du dør.

Hvis dit testamente er underskrevet med vidner, skal du selv sørge for at opbevare det, så du er sikker på, at dine efterladte hurtigt finder det, når du dør.

Sådan sikrer du, at testamentet er gyldigt

Uanset hvilket testamente du laver, er det dit eget ansvar, at testamentets indhold er gyldigt. Vidner og notar sikrer kun, at din underskrift på testamentet er ægte. Det kan derfor være en god idé at få en advokat til at hjælpe med at formulere dit testamente.

Skal jeg bruge advokathjælp for at lave testamente?

Der er ikke noget krav om, at et testamente skal laves i samarbejde med en advokat. Det kan være en god idé at få hjælp af en advokat, der kan sikre, at testamentet er gyldigt.

Kan jeg testamentere indbo og personlige ejendele?

Ja. Et indbotestamente kan du bruge til at fordele almindeligt indbo og personlige ejendele. Der er ingen særlige krav til indbotestamenters udformning, men de skal være dateret og underskrevet. Det skal også være tydeligt, hvem der skal modtage hvad i arv.

Et indbotestamente kan stå for sig selv, eller det kan være en tilføjelse til et notar- eller vidnetestamente.

Tingene, der arves på grund af et indbotestamente, vil indgå i arvingernes normale arveandel, med mindre testamentet tydeligt beskriver, at tingene arves inden den almindelige fordeling mellem arvingerne.

Kan jeg testamentere ting eller beløb uden for arvefordelingen?

Du kan i et testamente vælge, at bestemte genstande eller beløb skal arves af bestemte personer. Normalt vil personerne få det som en del af deres arveandel (hvis de arver andet), men du kan skrive i dit testamente, at det skal gives, inden arven fordeles.

Hvis nogen arver noget, inden arven fordeles, så kaldes modtageren legatar i stedet for arving.

Hvis du fx testamenterer en værdifuld smykkesamling til ét af dine børn som almindelig arv, vil dette barn få et mindre kontant beløb i arv end de andre arvinger.

Testamenterer du i stedet smykkerne til et barn som legatar, vil barnet få den samme andel af arven som de øvrige børn.

Skal arven fordeles i genstande, beløb eller andele?

Arven kan testamenteres med præcise genstande eller beløb til de enkelte arvinger. Men det kan være svært at vide, hvad et dødsbo præcis ender med at være værd, så det er ofte en god idé at fordele arven i andele – fx 1/8-del til A, 1/8 til B, 2/8-dele til C og 4/8 til D.

Det er vigtigt, at du beskriver dine ønsker så præcist som muligt, så der ikke opstår tvivl om, hvad du ønsker.

Det kan være en god idé at få hjælp af en advokat, hvis du vil sikre dig, at dit testamente er gyldigt og let at forstå.

Hvordan tilbagekalder eller ændrer jeg i mit testamente?

Hvis du har oprettet et testamente, som du ønsker at tilbagekalde, kan det ske ved et vidnetestamente, ved et nødtestamente, eller ved notartestamente. Du kan således henvende dig til notaren, hvis du vil tilbagekalde eller ønsker at ændre et testamente. Det behøver ikke tilbagekaldes hos en notar, selvom det er oprettet som notartestamente. Og det behøver ikke tilbagekaldes hos den samme notar, som det er oprettet hos, hvis det er oprettet som notartestamente.

Ændring og tilbagekaldelse skal ske ved, at du opretter et nyt testamente, hvori det tidligere testamente bliver tilbagekaldt eller ændret. Hvis du ønsker et notartestamente, skal du tage en kopi af det nye testamente med til notaren.

Der skal medbringes billedlegitimation og betales retsafgift på 300 kr.

Hvis der opstår uenighed mellem arvinger?

Hvis arvingerne er uenige om,

  • hvem der er arvinger
  • hvordan de skal dele arven
  • hvem der skal have afdødes ting
  • om nogen af dem skyldte afdøde penge
  • hvordan boet skal behandles

skal boet behandles som bobestyrerbo.

Skifteretten udpeger en bobestyrer til at behandle boet, hvis ikke afdøde har indsat en bobestyrer i sit testamente.

Bobestyreren afgør, hvordan boet skal administreres. Bobestyreren tager stilling til, hvornår afdødes ting skal sælges, om der skal anlægges sager om penge, afdøde havde til gode, og hvornår boopgørelsen skal udarbejdes. Arvingerne kan klage til skifteretten over bobestyrerens afgørelser. Klagen skal være skriftlig og indleveres til skifteretten senest fire uger efter, at bobestyreren har truffet den afgørelse, man vil klage over.

Sager om krav, som afdøde havde mod andre, bliver afgjort af skifteretten.

Sidst opdateret: 01. februar 2024