Gå til sidens indhold

Reglerne om mortifikation handler om muligheden for at erklære fx bortkomne dokumenter døde og magtesløse for at beskytte indehaverens rettigheder.

Et dokument, fx. et pantebrev, er rettighedsindehaverens eneste bevis for sin ret. Hvis dokumentet er forsvundet, kan den, der skylder penge, reelt undlade at betale.

Mortifikation genopretter rettighedshaverens legitimation, som den var, da han havde dokumentet i sin besiddelse.

Mortifikation kan foretages uden dom og ved dom. Domstolene behandler alene sager om mortifikation ved dom.

Hvis du vil have et dokument mortificeret, skal du skriftligt anmode retten om det.

Hvilke dokumenter kan mortificeres?

Der kan ske mortifikation af omsætningsgældsbreve eller -papirer. De fleste pantebreve er omfattet af denne kategori. Der kan også ske mortifikation af pantebreve, aktier og andre andelsbeviser, der ikke er omsætningspapirer, forudsat at det er påkrævet, at dokumentet mortificeres.

Det største område for mortifikation ved dom er pantebreve i fast ejendom.

Hvor anlægger jeg en mortifikationssag?

En mortifikationssag skal som udgangspunkt anlægges ved byretten på det sted, hvor dokumentet er udstedt. Hvis udstedelsesstedet ikke kan oplyses eller er i udlandet, anlægges sagen ved udstederens hjemting eller tidligere hjemting. Det vil sige i den retskreds, udstederen har hjemme.

Mortifikationssager om pantebreve i fast ejendom anlægges dog ved ejendommens værneting (der hvor ejendommen ligger). Eventuelle værnetingsaftaler, der er gengivet i pantebrevet, er bindende.

Sagen anlægges på minretssag.dk. Du logger dig ind med dit MitID.

Gå til minretssag.dk (åbner i nyt vindue)

Hvilke oplysninger skal anmodningen indeholde?

Anmodningen om mortifikation skal indeholde oplysning om:

  • i hvilken egenskab du søger mortifikation, hvor og hvornår pantebrevet er gået tabt
  • hvis du fremsætter anmodningen som ejendommens ejer, skal det fremgå, hvordan pantefordringen er ophørt
  • kreditor/debitor på pantebrevet
  • hvis ejendommen ejes af flere eller andre personer end debitor, skal der foreligge oplysninger om deres identitet og kontaktoplysninger
  • en betegnelse af det dokument, der skal mortificeres
  • baggrunden for og formålet med mortifikation, herunder oplysning om pantebrevet er indfriet eller bortkommet

Det skal også fremgå af anmodningen, hvis der skal udstedes et erstatningspantebrev.

Hvilke dokumenter skal vedlægges anmodningen?

Anmodningen skal være vedlagt:

  • Kopi af det/de pantebrev(e), der skal mortificeres.

  • Pantebrevet kan foreligge som en bekræftet kopi fra Tinglysningsretten. Hvis der er tale om en udskrift af akten, skal denne være bekræftet af den advokat, der har indsendt den, ligesom det skal være anført, hvilken dato udtræk af akten er sket.

  • Hvis det ikke er muligt at fremsende en kopi af pantebrevet, skal der foreligge en bekræftelse fra Tinglysningsretten på, at akten er bortkommet, ligesom der skal fremsendes en beskrivelse af dokumentet med oplysning om pantebrevstype, hovedstol, rentevilkår og øvrige vilkår. Der skal endvidere oplyses om, hvilken eller hvilke ejendomme der er pant i.

  • En tingbogsattest for ejendommen. Attesten må højest være 30 dage gammel.

  • En erklæring fra ejendommens ejer om, at vedkommende er underrettet om mortifikationssagen, at vedkommende ikke er i besiddelse af pantebrevet og eventuelt, at vedkommende ikke har rettigheder over eller i henhold til dokumentet (er debitor et selskab, skal der medsendes en tegningsudskrift, der ikke må være mere end 1 måned gammel).

  • En tilsvarende erklæring fra rettighedshavere, herunder navnlig banker, der har eller har haft tinglyst underpant i pantebrevet eller har haft det i sin besiddelse. Det er vigtigt, at der medsendes en eventuel overdragelseserklæring (transport) mellem bankerne, og at erklæringen er underskrevet af ansatte fra banken, som er angivet med stillingsbetegnelse. Der skal være erklæring fra alle, der har eller har haft pantebrevet i sin besiddelse. Det fremgår nogle gange af et ejerpantebrev, hvem, der har haft det i sin besiddelse, og dem skal der indhentes bortkomsterklæring fra.

  • Hvis debitor/kreditor er afgået ved døden, skal der være en kopi af skifteretsattesten for de pågældende og eventuelle skifteretsfuldmagter. Der skal bl.a. indhentes fuldmagter til at anlægge mortifikationssag fra arvingerne i henhold til skifteretsattesten.

  • Hvis mortifikationen skal gennemføres med forkortet varsel, hvilket vil sige, at det kan ske allerede efter 3 måneder, skal der indleveres en original bankgaranti på hovedstolen med tillæg af et års rente. Bankgarantien skal være en såkaldt anfordringsgaranti, der er tidsubegrænset.

Hvordan forløber en mortifikationssag?

Hvis betingelserne for at indlede en sag om mortifikation er til stede, afsiger retten en kendelse om offentlig indkaldelse til et retsmøde på et bestemt tidspunkt.

Når retten indleder en mortifikationssag, giver retten meddelelse om mortifikationen til Tinglysningsretten, der noterer meddelelsen på ejendommens blad i tingbogen. Derudover skal der ske en indkaldelse i Statstidende, som du skal betale.

Indkaldelse i Statstidende

I indkaldelsen i Statstidende opfordres alle, der mener at have ret til pantebrevet eller ret til betaling herfor, til at give møde til det fastsatte retsmøde, hvor sagen vil blive behandlet. Normalt vil der gå mindst et år fra indkaldelsen i Statstidende, til dokumentet kan blive mortificeret ved dom. Denne tid kan i visse tilfælde blive afkortet mod sikkerhedsstillelse (tre måneder). En nedsættelse kræver imidlertid, at der stilles eksempelvis en bankgaranti i sagen, og kan kun bruges, hvis der skal ske aflysning af pantebrevet, og hvis du er ejer af det pantsatte.

Retten afsiger mortifikationsdom

Når retsmødet har fundet sted, og retten har kunnet konstatere, at der ikke er rettighedshavere, der har bedre ret end dig, bliver der afsagt en mortifikationsdom, som bliver sendt til dig. Når der er forløbet fire uger, kan du bede retten om at påføre dommen en ankepåtegning (påtegning om, at dommen nu er endelig og ikke er anket til landsretten).

Betingelser for mortifikation ved dom

Mortifikation kan kun ske, hvis dokumentet må antages at være tilintetgjort eller bortkommet.

Hvis pantebrevet eksisterer, men pantekreditor ikke ønsker at kvittere pantebrevet eller udlevere det, er der ikke tale om en mortifikationssag, men en fogedsag.

Hvis der er tale om pantebreve, aktier eller andre andelsbeviser, der ikke er omsætningspapirer, er det endvidere en betingelse, at mortifikation må anses som nødvendig. Det er det ikke, hvis der kan opnås ejendomsdom, eller dokumentet kan udslettes efter tinglysningslovens § 20.

Tinglysningslovens § 20 kan f.eks. anvendes til aflysning af pantebreve, hvor det er over ca. 20 år siden, sidste afdrag er betalt. Den kan også anvendes til aflysning af servitutter, der åbenbart er ophørt efter deres eget indhold - f.eks. fordi en berettiget er afgået ved døden. Bestemmelsen kan som udgangspunkt ikke anvendes, hvis der er tale om et ejerpantebrev.

Hvad koster det at anlægge en mortifikationssag ved retten?

Du skal betale en retsafgift på 750 kr. Det gælder også, hvis du ønsker flere pantebreve mortificeret samtidigt, og disse har pant i samme ejendom.

Hvis de har pant i forskellige ejendomme, er retsafgiften 750 kr. pr. pantebrev.

Mortifikation af andelsboligbevis

Inden man anmoder om mortifikation af et andelsboligbevis, bør man altid have undersøgt, om andelsboligforeningen har indskrevet en bestemmelse i vedtægterne om, at andelsbeviset skal mortificeres ved dom.

Hvis vedtægterne ikke indeholder et krav om mortifikation ved dom, vil det typisk være tilstrækkeligt med en simpel genudstedelse af et nyt andelsbevis.

Dette forudsætter, at den sælgende andelshaver på tro og love afgiver en bortkomsterklæring. Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentations standardvedtægter indeholder en sådan hjemmel til, at bestyrelsen kan genudstede et nyt andelsbevis.

Sidst opdateret: 01. november 2023