Gå til sidens indhold

Retsafgift er en afgift, som domstolene opkræver for staten. Her får du en kort gennemgang af hovedprincipperne.

Som hovedregel skal der betales retsafgift i alle civile sager. Der er dog typer af sager, som er fritaget for retsafgift. Det gælder fx sager om ægteskab, forældremyndighed og faderskab.

Størrelsen af den retsafgift, som du skal betale, afhænger ofte af sagens økonomiske værdi, om modparten er en offentlig myndighed og i øvrigt hvilken sagstype, der er tale om.

Lovgrundlaget er Retsafgiftsloven.

Sådan beregnes retsafgiften i sager, der kan gøres op i penge

For sager, der har en økonomisk værdi, det vil sige hvor du direkte eller indirekte påstår betaling af et pengebeløb eller ændring af en økonomisk værdi af et aktiv, skal retsafgiften beregnes ud fra sagens værdi.

Hvis det, du kræver betalt er tilbagevendende årlige beløb, skal værdien opgøres til det årlige beløb ganget med 10.

Skal du anlægge en boligretssag, og et huslejenævn har taget stilling til lejens størrelse, kan sagen være afgiftsfri, og ellers er sagens værdi den samlede huslejeforhøjelse over den fremtidige femårige periode.

Angår sagen opsigelse af et lejemål, opgøres sagens værdi til den årlige leje.
Afgørelser fra visse andre klagenævn kan også være afgiftsfrie.

Sådan beregnes retsafgiften

Du skal ved sagens anlæg ved byretten betale et grundbeløb i retsafgift. For sager med en økonomisk værdi på højst 100.000 kr. er grundbeløbet 750 kr. For sager med en økonomisk værdi over 100.000 kr. er grundbeløbet 1.500 kr.

Skal jeg betale yderligere retsafgift, inden hovedforhandlingen?

Når retten har afsluttet forberedelsen af sagen, og der er taget stilling til, at sagen skal berammes til hovedforhandling i et retsmøde eller afgøres på skriftligt grundlag, skal der betales yderligere retsafgift (berammelsesafgift).

Der betales berammelsesafgift, når værdien er over 100.000 kr. Afgiftens størrelse er afhængig af sagens værdi.

Sagens værdi

Afgift

100.001-250.000 kr.

3.000 kr.

250.001-500.000 kr.

8.000 kr.

500.001-1.000.000 kr.

14.000 kr.

1.000.001-2.000.000 kr.

35.000 kr.

2.000.001-3.000.000 kr.

60.000 kr.

3.000.001-4.000.000 kr.

85.000 kr.

4.000.001-5.000.000 kr.

110.000 kr.

5.000.001-6.000.000 kr.

135.000 kr.

Over 6.000.000 kr.

160.000 kr.

 For sager, hvor retssagsbehandlingen bliver indledt på grundlag af et betalingspåkrav, gælder der særlige regler.

Læs om betalingspåkrav

Hvad skal jeg betale i retsafgift, hvis sagen ikke kan gøres op i penge?

For sager, der ikke kan opgøres i penge, skal du betale en retsafgift på 750 kr.

For visse andre sager (som fx mortifikation) betales en retsafgift på 750 kr. uanset sagens værdi.

Skal jeg betale retsafgift, hvis jeg har fået fri proces?

Nej. Hvis du har fået fri proces til at føre sagen, skal du ikke betale retsafgift.

Skal jeg betale retsafgift, hvis mit erstatningskrav behandles under en straffesag?

Hvis du har et erstatningskrav, der behandles under en straffesag mod en tiltalt, da skal du ikke betale retsafgift. I visse tilfælde beslutter dommeren, at dit krav ikke kan behandles under straffesagen. Hvis du vil gå videre med dit erstatningskrav, skal du i så fald selv anlægge en sag, hvor der skal betales retsafgift opgjort efter erstatningskravet størrelse.

Hvad skal jeg betale i retsafgift, hvis jeg klager over en dom?

At klage over en dom hedder at anke.

Hvis du anker byrettens dom til en landsret (hvilket nogle gange kræver tilladelse fra Procesbevillingsnævnet), skal du betale retsafgift på 1.000 kr. for sager med en økonomisk værdi på højst 100.000 kr. Retsafgiften er 2.000 kr. for sager med en økonomisk værdi på over 100.000 kr.

Hvis du anker landsrettens dom til Højesteret (hvilket som udgangspunkt kræver tilladelse fra Procesbevillingsnævnet), skal du betale retsafgift på 4.000 kr.

Sidst opdateret: 30. september 2021