Her på siden kan du finde relevante informationer, hvis du er ny som lægdommer, eller hvis du allerede er godt i gang, men søger svar på spørgsmål.

I Danmark er 12.000 borgere med til at dømme i straffesager, der kan give frihedsstraf. De kaldes lægdommere. Lægdommere er den samlede betegnelse for domsmænd og nævninger. 

Som lægdommer skal du ikke have særlige juridiske kvalifikationer. Tværtimod er tanken, at du med åbent sind og en kritisk holdning til det, du præsenteres for i retten, skal være med til at afgøre sagen.

For at give dig en grundig introduktion og en tryg start, bliver du som ny lægdommer automatisk inviteret til et introduktionsmøde, inden du starter. Det er den lokale byret i området, hvor du bor, der indkalder dig til introduktionsmødet. Det er også din lokale byret, der afholder mødet.

Velkomstvejledning for lægdommere

Når du bliver udpeget som lægdommer, får du en skriftlig vejledning, der giver dig en grundig indføring i området og hvervet som lægdommer. Hvis du har mistet vejledningen eller blot ønsker at læse den elektronisk, kan du finde den her. 

Hent velkomstvejledning for lægdommere.

Corona og sagsafvikling i retten

Vi har samlet information om corona og genåbning af retterne. Her findes også svar på en række spørgsmål, hvis du under genåbningen er lægdommer i forbindelse med en retssag.

Læs mere om corona og sagsafvikling i retten

Få svar på dine spørgsmål

Hvor længe sidder jeg som lægdommer?

Du sidder i fire år som lægdommer – herefter skal du søge igen. Når du bliver valgt som lægdommer, er det for en periode på fire år.

Herefter skal du søge igen, hvis du ønsker at fortsætte.

Det er du meget velkommen til. Din ansøgning vil blive behandlet på lige fod med ansøgningen fra andre kandidater i din kommune.

Næste udtagelse er i 2023.

Hvad vil det sige, at det er et borgerligt ombud?

Hvervet som lægdommer er et såkaldt borgerligt ombud, og som udgangspunkt kan du ikke frasige dig at være lægdommer. Derfor har du også krav på at få fri fra dit arbejde, når du skal være lægdommer - og din arbejdsgiver må ikke pålægge dig, at du skal bruge feriedage på det.

Du kan under særlige omstændigheder søge om at blive fritaget for at være lægdommer. Læs mere om fritagelse nedenfor.

Kan jeg være inhabil?

Når du er lægdommer, må du ikke være personligt indblandet i - eller påvirket af - sagen. Drejer sagen sig fx om tyveri fra dig, eller er du eller din ægtefælle i familie med den tiltalte, et vidne, anklageren, forsvareren eller andre personer, der er involveret i sagen, er du inhabil og kan ikke deltage i sagen. Du har pligt til straks at fortælle dommeren om den slags forhold.

Den tiltalte og hans eller hendes advokat kan også bede retten om at finde en anden lægdommer, hvis de mener, at lægdommeren ikke kan dømme helt upartisk.

Før hovedforhandlingens begyndelse vil habilitetsspørgsmålet blive drøftet med dommeren. Ved enhver tvivl skal du rejse spørgsmålet over for retten.

Du må ikke lade dig påvirke af udefrakommende forhold, fx omtale af sagen i pressen eller blandt din familie eller venner.

Hvornår har jeg ytringsfrihed og hvornår har jeg tavshedspligt?

Når du er en del af retten, gælder der nogle særlige regler om tavshedspligt og diskretion.

Der er tavshedspligt om de drøftelser og den afstemning, der har været om rettens afgørelse af sagen. Du må ikke drøfte en verserende sag med familie eller venner og bør helt generelt udvise diskretion om de forhold, som du får kendskab til i retten.

Du har ytringsfrihed som andre og kan derfor deltage i den offentlige debat og fremføre dine personlige meninger. Det gælder også emner med relation til domstolene. Du må imidlertid, som et meget klart udgangspunkt, hverken under eller efter sagens afgørelse udtale dig om den konkrete sag til pressen eller på sociale medier.

Du bør være opmærksom på, at generelle ytringer, ikke mindst stærke retspolitiske udsagn, kan føre til, at du bliver inhabil i kommende sager. Hvis du for eksempel skriver på Facebook, at du ikke vil straffe brug af hash, kan det betyde, at du ikke kan medvirke som domsmand i sager om besiddelse af hash.

Får jeg betaling som lægdommer?

Som lægdommer får du 1.100 kroner om dagen og 120 kroner for hver nat, du er borte fra hjemmet (med forbehold for, at honoraret kan blive ændret).

Hvis du bor mere end tre kilometer fra retten, får du dækket dine udgifter til transport, typisk svarende til udgiften til en standardbillet.

Domstolene oplyser dit honorar til skattevæsnet, og der bliver trukket A-skat af beløbet. Pengene bliver indsat på din NemKonto, og du får din lønseddel i din e-Boks.

Hvordan indkaldes domsmænd og nævninge?

Domsmænd bliver indkaldt til en sag med mindst tre dages varsel og nævninge med mindst en uges varsel.

Fristen vil som regel være noget længere, men kan også i hastende tilfælde være kortere. Indkaldelse sker via digital post eller telefonisk i hastende tilfælde. Hvis du mener, at du har en gyldig grund til ikke at møde, fx på grund af sygdom, eller fordi du er bortrejst den pågældende dag, skal du give retten besked så hurtigt som muligt. Hvis du udebliver uden lovligt forfald, risikerer du at få en bøde.

Normalt bliver du indkaldt til én hel retsdag, som kan indeholde 1-3 sager. Hvis en sag bliver udsat, fx fordi et vigtigt vidne ikke er kommet, skal du møde igen på et senere tidspunkt, hvor sagen kan gøres færdig.

Enkelte sager er så omfattende, at du vil få til opgave at fungere som lægdommer i flere dage eller uger.

Hvad hvis jeg bliver væk fra en retssag?

Hvis du udebliver uden at give retten besked, vil sagen oftest blive forsinket, fordi retten skal indkalde en ny domsmand til at tage din plads. Da der er mange involverede i sagerne - tiltalte, forsvarer, anklager, vidner, de øvrige domsmænd og dommere - er forsinkelser meget generende og ressourcekrævende.

En domsmand eller nævning, der udebliver fra et retsmøde uden lovligt forfald, risikerer at få en bøde af retten. 

Er der særlige regler for påklædning og adfærd i retten?

Som domsmand og nævning bør du møde frisk og veludhvilet. Du bør klæde dig på en sådan måde, at din person ikke tager opmærksomhed fra sagen. Du bør derfor fx ikke møde i gennemsigtigt tøj, bære kasket eller badesandaler. Du bør heller ikke møde i tøj, vise tatoveringer eller bære smykker, der signalerer politiske holdninger eller lignende.

Du skal udvise respekt og have forståelse for den forskellighed, du kan opleve i retten. Du bør derfor optræde neutralt i retten. Du må hverken med kropssprog, meningstilkendegivelser eller på anden måde udtrykke din opfattelse af det, der foregår under hovedforhandlingen. Det kan opfattes som partisk.

Du må ikke medbringe mobiltelefon i retslokalet. Du må heller ikke medbringe mad eller drikkevarer i retssalen. Der er stillet vand frem i salen.

Uden for retten skal du undgå enhver kontakt med sagens deltagere.

Hvordan er sikkerheden i retsbygningerne?

Inden retsmødet starter og i forbindelse med pauser, har du som lægdommer mulighed for at opholde dig i et afskærmet lokale, som rettens øvrige brugere (advokater, anklagere, tilhørere, mv.) ikke har adgang til.

Der er blandt andet installeret videoovervågning og alarmknapper i retsbygningerne, som dommeren kan aktivere under retssagen for at tilkalde assistance. I forbindelse med større straffesager vil politiet ofte være til stede i retssalen.

Hvis du føler dig utryg ved at forlade retsbygningen, når retsmødet er afsluttet, kan du kontakte rettens personale, som fx kan anvise andre udgange. Du har desuden mulighed for at opholde dig i kortere tid i retsbygningen efter endt retsmøde. Dette kan aftales med rettens personale.

Det er yderst sjældent, at lægdommere udsættes for trusler eller andre ubehagelige episoder i retten. Hvis du oplever noget ubehageligt i forbindelse med dit møde i retten, skal du straks orientere rettens personale.

Rettens personale står altid til rådighed, hvis du har spørgsmål om sikkerhed.

Information til din arbejdsgiver

Når først du er udpeget som lægdommer, har du pligt til at møde op, når man bliver indkaldt til at dømme i en retssag. Den form for mødepligt kalder man borgerligt ombud, og du skal have særlige og tungtvejende grunde for at melde afbud. Det betyder også, at din arbejdsgiver skal give dig fri, når du bliver indkaldt.

Det kan være rart for din arbejdsgiver at kende til forholdene omkring dit borgerlige ombud som lægdommer. Derfor har vi lavet et dokument med information til din arbejdsgiver om lægdommeropgaven, som du med fordel kan aflevere til din arbejdsgiver. 

Hent arbejdsgiverdokumentet om lægdommeropgaven

Kan jeg blive fritaget for at være lægdommer?

Du kan under særlige omstændigheder søge om at blive fritaget for at være lægdommer. Det gælder fx personer i stillinger, som er vanskelige at forene med arbejdet som lægdommer. Det samme gælder, hvis du er fyldt 60 år, eller hvis du på grund af dit helbred, familie- eller erhvervsforhold ikke kan varetage opgaven som lægdommer. Hvis du flytter fra den retskreds, du er udpeget til at være lægdommer i, eller hvis du i to perioder har været udtaget til nævninge- og domsmandslister, kan du også søge om fritagelse.

Hvis du vil fritages, skal du sende en ansøgning til den landsret, der har udtrukket dig.

Interview og video om lægdommere

For at give dig et indblik i, hvordan det faktisk er at være lægdommer, har vi samlet en række artikler og videoklip, hvor udpegede lægdommere fortæller om deres erfaringer med opgaven og mødet i retssalen.

Læs interview med lægdommer fra magasinet Retten rundt

Hvis du skal være domsmand

Regler for domsmænd

De fleste sager både i byretten og landsretten bliver afgjort af en juridisk dommer og domsmænd. Den slags sager kalder man domsmandssager. I byretten medvirker der to domsmænd og en juridisk dommer. Den juridiske dommer er retsformand. I landsretten medvirker der tre juridiske dommere og tre domsmænd. Den ene af de juridiske dommere er retsformand.

Du skal altid oplyse, hvis du kender nogle af parterne i sagen, eller hvis der er andre forhold, der kan gøre dig inhabil. 

Som domsmand får du først sagens anklageskrift at se, når du møder i byretten. I landsretten vil du få du udleveret en kopi af byrettens tidligere afsagte dom i sagen. Dommen indeholder også tiltalen.

Som domsmand skal du underskrive en erklæring, hvor du lover opmærksomt at følge med i det, der foregår i retten, at du vil dømme ud fra det, du finder bevist, og at du vil følge loven.

Sådan starter retsmødet

Retsmødet begynder med, at anklageskriftet eller den dom, der er blevet anket, bliver læst op. Herefter kan anklageren eventuelt give flere oplysninger om sagen, men som regel går man straks videre til at se på beviserne i sagen.

Beviserne er det centrale i enhver straffesag. Først bliver den tiltalte afhørt, og derefter bliver vidnerne afhørt. Dokumenter, som har betydning for sagen, bliver gennemgået og vist for både domsmænd og juridiske dommere.

Hvis du gerne vil have flere oplysninger, kan du stille spørgsmål, men du skal først bede om ordet hos retsformanden. Retsformanden er sagens ledende juridiske dommer.

Efter bevisførelsen

Når retten har hørt og set alle beviser, gør først anklageren og derefter forsvareren rede for, hvordan de ser på sagen. Det kaldes proceduren. Inden dommerne trækker sig tilbage for at afgøre sagen, får den tiltalte mulighed for at komme med en afsluttende udtalelse.

Når du er domsmand, deltager du i sagens vurdering og afgørelse på lige fod med de juridiske dommere. Som domsmand medvirker du ikke kun ved selve sagens afgørelse, men også ved nogle af de beslutninger – kendelser – der eventuelt skal træffes under retsmødet.

Skyldsspørgsmålet

Som domsmand skal du tage stilling til, om den tiltalte er skyldig i det, han eller hun er tiltalt for. Du kan også komme til at tage stilling til, om en handling er begået med forsæt, dvs. med vilje, eller om der er tale om strafbar uagtsomhed. 

Anklagemyndighedens opgave er at bevise, at tiltalte er skyldig. Hvis der er rimelig begrundet tvivl om, at tiltalte er skyldig, skal han eller hun frifindes. Når du skal bedømme sagen, må du kun lægge vægt på det, der bliver sagt i retten. Der er ikke noget, du skal læse på, inden du møder i retten.

Straf og strafudmåling

Når du er domsmand, er du med til at afgøre, hvilken straf den tiltalte skal have, og om straffen skal være betinget eller ubetinget. Derimod er det alene de juridiske dommere, der afgør, om tiltalte skal betale erstatning, og om tiltalte skal varetægtsfængsles efter dommen.

Hvis du skal være nævning

Regler for nævninge

Når du er nævning, sidder du sammen med sagens øvrige nævninge i retslokalet, men adskilt fra sagens juridiske dommere.

Nævninge sidder placeret i den rækkefølge, I er blevet udtaget. Når I kommer ind i retslokalet, får I udleveret anklageskriftet og sagens andre dokumenter. I må ikke tage dokumenterne med uden for retslokalet før voteringen. Som nævning må du heller ikke udlevere dokumenter til andre eller tage dokumenterne med hjem.

Du må heller ikke tale med andre om sagen uden for retslokalet, før dommen er afsagt. I retslokalet må du kun have samtale eller forbindelse med dommerne.

I retssalen skal du som nævning love, at du vil følge sagen opmærksomt, og dømme som du finder det rigtigt efter loven og på grundlag af de beviser, der bliver lagt frem i sagen. Hver nævning skal stående og hver for sig svare: ”Det lover jeg på ære og samvittighed”.

Sådan starter retsmødet

I byretten indledes en nævningesag ved, at anklageskriftet bliver læst op. I landsretten indledes sagen ved, at byrettens dom bliver læst op.

Herefter redegør anklageren kort for tiltalen, og så begynder bevisførelsen. Den tiltalte bliver afhørt først, og herefter afhøres eventuelle vidner. Sagens væsentlige dokumenter vil også blive lagt frem og gennemgået.

Som nævning har du mulighed for at stille spørgsmål til dem, der afhøres. Du skal dog først bede om at få ordet af retsformanden. Retsformanden er sagens ledende juridiske dommer.

Som nævning skal du ikke forholde dig til spørgsmål eller forhold, der har med selve forløbet af retssagen eller selve bevisførelsen at gøre.

Skyldsspørgsmålet

Når beviserne er lagt frem, gør først anklageren og derefter den tiltaltes forsvarer rede for, hvordan de ser på skyldsspørgsmålet. Det kalder man proceduren. Til slut får den tiltalte mulighed for at få ordet.

Det er dig som nævning, der sammen med sagens øvrige nævninge og sagens juridiske dommere afgør, om tiltalte er skyldig eller uskyldig. I nævningesager bliver skyldsspørgsmålet afgjort af nævningene og dommerne i fællesskab. Voteringen sker i et lokale uden for retssalen under ledelse af retsformanden, der er sagens ledende juridiske dommer.

Hver dommer og hver nævning har en stemme. Som nævninge afgiver I jeres stemmer først. Retsformanden beder hver enkelt nævning om hans ellers hendes stemme i den rækkefølge, nævningene er blevet udtaget. Derefter stemmer dommerne sådan, at retsformanden stemmer til sidst.

Afgørelsen om skyldsspørgsmålet kaldes skyldkendelsen. I kendelsen skal det være oplyst, hvor mange nævninge og juridiske dommere, der har stemt for henholdsvis frifindelse og domfældelse.

For at en tiltalt kan blive dømt i byretten skal mindst fire nævninge ud af seks og to juridiske dommere ud af tre stemme for. I landsretten skal mindst seks nævninge ud af ni og to juridiske dommere ud af tre stemme for.

Kendelsen skal indeholde grunden til, at man er nået til resultatet, og hvis der ikke er enighed, skal også mindretallets synspunkter oplyses. Hvis I som nævninge sammen med sagens juridiske dommere kommer frem til, at tiltalte ikke er skyldig, bliver den tiltalte straks frikendt af retten.

Straf og strafudmåling

Hvis I finder tiltalte skyldig, fortsætter retssagen inde i retssalen ved, at anklageren og forsvareren udtaler sig om, hvilken straf eller anden sanktion tiltalte skal have. De kan også inddrage andre forhold, der ikke tidligere har været grund til at inddrage i retssagen. Begge parter har mulighed for at føre beviser i den forbindelse, men de må ikke rejse tvivl om, at den tiltalte er skyldig eller ej. Derefter får den tiltalte ordet.

Herefter træder nævningene og dommerne igen sammen i et lokale uden for retssalen. Her skal I i fællesskab afgøre, hvilken straf og eventuelt andre sanktioner, den tiltalte skal idømmes. Det er retsformanden, der leder mødet. Når I skal stemme om straf og sanktioner, har de juridiske dommere tilsammen lige så mange stemmer som nævningene.

Afstemningen i byretten foregår på den måde, at to nævninge og én dommer skiftevis stemmer. Nævningene stemmer først.

I landsretten stemmer tre nævninge og én dommer på skift. Hvis der er lige stemmetal om strafudmålingen, så gælder det resultat, der er bedst for den tiltalte.

Sidst opdateret: 30. april 2020