Indrejse i strid med indrejseforbud

En svensk kvinde, som ved en dom fra 2001 blev idømt fængsel i 4 år for alvorlig narkotikakriminalitet og udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig, blev anholdt i Københavns Lufthavn i 2020 og sigtet for overtrædelse af udlændingelovens § 59 b, stk. 2, om indrejse i strid med et indrejseforbud, der er meddelt i forbindelse med udvisning og straf af mindst 3 måneders ubetinget fængsel. Strafferammen i udlændingelovens § 59 b, stk. 2, er fængsel fra 1 år indtil 3 år. Ansøger oplyste ved sin anholdelse blandt andet, at hun skulle rejse direkte fra lufthavnen til Sverige, hvor hun boede.

Den samlede sagsbehandlingstid – fra sigtelse frem til landsrettens dom – var ca. 4,5 år, hvilket dels beroede på kvindens egne forhold, dels på myndighedernes forhold.

Byretten idømte kvinden en betinget fængselsstraf på 60 dage og udviste i 4 år

Byretten fandt kvinden skyldig i den rejste tiltale, dog således at overtrædelsen alene kunne tilregnes hende som uagtsom. Byretten fandt det således bevist, at det meddelte indrejseforbud fra 2001 var blevet forkyndt, da kvinden blev udsendt af Danmark. Byretten lagde til grund, at kvindens indrejse i 2020 var sket som led i en rejseplan, der indebar flere mellemlandinger med ankomst i Københavns Lufthavn, hvorfra kvinde skulle rejse videre med tog til Sverige. Byretten lagde også til grund, at kvinden ved indrejsen ikke kunne huske det tidligere meddelte indrejseforbud.

Byretten fastsatte straffen til fængsel i 60 dage, som blev gjort betinget under henvisning til sagsbehandlingstiden. Straffen blev udmålt under den lovbestemte strafferamme med en minimumsstraf på 1 år under henvisning til straffelovens § 83. Byretten henviste herved navnlig til, at den oprindelige dom med indrejseforbud var afsagt for mere end 20 år siden, at kvinden alene havde til hensigt at opholde sig i Danmark i kort tid med henblik på transit til hendes hjemland, Sverige, og at kvinden havde gode personlige forhold. Byretten henviste desuden til lovbemærkningerne til udlændingelovens § 59 b, stk. 2, og anførte, at formålet med minimumsstraffen måtte forstås at være imødegåelse af forsætlige overtrædelser af indrejseforbud. Kvindens uagtsomme indrejse til Danmark faldt derfor uden for minimumsstraffens hovedsigte. Kvinden blev desuden udvist med indrejseforbud i 4 år.

Anklagemyndigheden ankede dommen med påstand om skærpelse af straffen og indrejseforbuddets længde. Kvinden påstod stadfæstelse af byrettens dom.

Landsretten idømte kvinde ubetinget fængsel i 9 måneder og udviste hende i 6 år

For landsretten angik sagen alene strafudmåling og længden af indrejseforbuddet.

Landsretten anførte indledningsvist, at det skulle lægges til grund, at kvindens overtrædelse alene kunne tilregnes hende som uagtsom. Landsretten henviste desuden til udlændingelovens § 59 b, stk. 2, og forarbejderne hertil.

For landsretten var det ubestridt, at kvinden havde til hensigt at forlade lufthavnsområdet, idet hun havde forklaret, at hun ville rejse videre til Sverige med tog, når hun var kommet igennem paskontrollen. Kvindens overtrædelse af indrejseforbuddet skete derfor ikke i forbindelse med en transitlanding. Landsretten fandt på den baggrund, at det oplyste om, at kvinden ikke havde til hensigt at tage ophold i Danmark, ikke kunne anses for en formildende omstændighed.

Landsretten fastsatte straffen til fængsel i 9 måneder, idet der var grundlag for i medfør af straffelovens § 83 at fravige den foreskrevne minimumsstraf i udlændingelovens § 59 b, stk. 2. Landsretten lagde herved vægt på, at gerningen skulle tilregnes kvinden som uagtsom, at kvinden havde gode personlige forhold, og at sagsbehandlingstiden var ca. 4,5 år, hvilket kun delvist skyldtes kvindens forhold. Landsretten fandt ikke grundlag for at gøre straffen betinget.

Indrejseforbuddet blev fastsat til 6 år.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/08414. Afgørelsen er trykt i ugeskriftet som U 2025.1942 Ø.