Om sikkerhedsstillelse efter retsplejelovens § 321

Det cypriotiske selskab anlagde i 2020 retssag mod fire personer, der i 2014 havde solgt selskabet nogle kapitalandele i andre selskaber, idet selskabet mente, at kapitalandelene var mangelfulde, og at selskabet derfor var berettiget til ca. 3 mio. kr. i erstatning. 

Byretten frifandt de sagsøgte, og det cypriotiske selskab ankede derpå byrettens dom til landsretten.

I ankesvarskriftet påstod de sagsøgte ankesagen afvist efter retsplejelovens § 368 a. Samtidig tog de sagsøgte forbehold for senere hen at kræve, at det det cypriotiske selskab skulle pålægges at stille sikkerhed efter retsplejelovens § 321, stk. 1, hvorefter en sagsøger, der ikke har bopæl eller hjemsted i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, efter sagsøgtes anmodning skal stille sikkerhed for de sagsomkostninger, som sagsøgeren kan blive pålagt at betale til sagsøgte. 

Landsretten afslog at afvise ankesagen efter retsplejelovens § 368 a. 

I ankeduplikken fremsatte de sagsøgte derpå anmodning om, at det cypriotiske selskab skulle pålægges at stille sikkerhed. Til støtte herfor gjorde de sagsøgte blandt andet gældende, at det cypriotiske selskab var uden aktivitet og ifølge sit senest tilgængelige årsregnskab for 2020 havde haft en større negativ indtjening og en negativ egenkapital på ca. 1 mio. EUR, hvorfor selskabet ikke ville kunne honorere et krav om sagsomkostninger. Selskabet måtte derudover reelt anses som et mel-lemholdningsselskab ejet af et engelsk selskab, som havde samme selskabsnavn som det cypriotiske selskab og samme ultimative ejere. Da det cypriotiske selskab reelt var ejet og styret af det engelske selskab, måtte der var grundlag for at pålægge selskabet at stille sikkerheds for sagens omkostninger. 

Heroverfor gjorde det cypriotiske selskab blandt andet gældende, at anmodningen var fremsat for sent, idet den skulle være fremsat allerede i svarskriftet, samt at selskabet var hjemmehørende på Cypern, der er medlem af EØS, og at der derfor ikke var hjemmel til at pålægge selskabet at stille sikkerhed for sagens omkostninger.

Landsretten pålagde det cypriotiske selskab at stille sikkerhed

Indledningsvist bemærkede landsretten, at de sagsøgte i ankesvarskriftet havde taget forbehold for at kræve sikkerhedsstillelse, hvis ikke ankesagen blev afvist efter retsplejelovens § 368 a, og at de efter landsrettens afgørelse om ikke at afvise ankesagen havde fremsat anmodning om sikkerhedsstillelse i ankeduplikken. Landsretten fandt på den baggrund ikke grundlag for at afvise anmodningen som for sent fremsat. 

Dernæst bemærkede landsretten, at det efter retsplejelovens § 321, stk. 1, var et krav for at pålægge et selskab at stille sikkerhed for sagens omkostninger som appellant, at selskabet ikke havde hjemsted i EØS, og at det cypriotiske selskab var registreret i Cypern, som var medlem af EØS. Imidlertid fandt landsretten, at det – som sagen forelå – som ubestridt kunne lægges til grund, at selskabet var ejet af det engelske selskab med samme navn og samme ultimative ejere, og at selskabet havde været uden aktivitet i flere år og ved dets senest tilgængelige årsregnskab for 2020 havde en betydelig negativ egenkapital. Landsretten fandt på den baggrund, at hjemstedet for selskabet, som var part i sagen, reelt var hjemstedet for moderselskabet i England, og at selskabet derfor måtte anses for at have hjemsted uden for EØS og derfor som udgangspunkt skulle stille sikkerhed for sagens omkostninger. Herefter, og da der i øvrigt ikke fandtes grundlag for at fritage selskabet fra at stille sikkerhed, pålagde landsretten selskabet at stille en sikkerhed, som skønsmæssigt blev fastsat til 150.000 kr., svarende til sagsomkostningerne for byretten. Samtidig bemærkede landsretten, at sagen ville blive afvist, hvis sikkerheden ikke blev stillet, jf. retsplejelovens § 321, stk. 1, 4. pkt.

Det bemærkes, at landsretten senere afviste ankesagen ved dom som følge af, at det cypriotiske selskab ikke stillede sikkerheden inden for fristen.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/18378.