Gå til sidens indhold

Østre Landsret

29 okt. 2025

Østre Landsret

Dom om undtagelsesbestemmelse i ophavsretsloven

Dom afsagt: 29. oktober 2025

Østre Landsret har den 29. oktober 2025 afsagt dom i en ankesag indbragt af Inside Media ApS, der angik, om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i perioden fra den 2. februar 2017 til den 22. februar 2022 havde delt ophavsretligt beskyttede artikler.

Østre Landsret har den 29. oktober 2025 afsagt dom i en ankesag indbragt af Inside Media ApS, der angik, om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i perioden fra den 2. februar 2017 til den 22. februar 2022 havde delt ophavsretligt beskyttede artikler fra mediet InsideBusiness, som ejes af Inside Media ApS, i videre omfang end tilladt efter parternes aftale eller i medfør af undtagelsesbestemmelsen i ophavsretslovens § 28, stk. 1, nr. 2, om sagsbehandling inden for offentlige myndigheder.

Landsretten fandt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens delinger af artiklerne fra InsideBusiness lå udover, hvad der var adgang til efter parternes aftale, og at styrelsen ikke havde bevist, at delingerne –  bortset fra fire artikler – var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i ophavsretslovens § 28, stk. 1, nr. 2. Inside Media ApS blev tilkendt vederlag for ophavsretskrænkelsen på 175.000 kr.

Der er så vidt ses ikke tidligere praksis om bestemmelsen i ophavsretslovens § 28, stk. 1, nr. 2.

Landsrettens dom kan læses her.

Byretten på Frederiksberg, som havde behandlet sagen som principiel med 3 dommere, havde frifundet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Byrettens dom kan læses her.

Sagen har været behandlet af landsrettens 10. afdeling under sagsnummer BS-32024/2024-OLR.