07 dec 2020

Østre Landsret

Blodtransfusion foretaget på bevidstløs patient, der var Jehovas Vidne

Blodtransfusion foretaget på bevidstløs patient, der var Jehovas Vidne, var i strid med patientens ret til selvbestemmelse

Østre Landsrets 1. afdeling har den 7. december 2020 afsagt dom i en sag anlagt af en afdød patients hustru og dødsboet efter afdøde, der var Jehovas Vidne, til prøvelse af Styrelsen for Patientklagers afgørelse om, at der ikke er grundlag for at kritisere hospitalets foretagelse af blodtransfusion på patienten. Der var i sagen endvidere nedlagt påstand om tortgodtgørelse.

Sagen var henvist til landsretten som første instans og angik navnlig, hvorvidt hospitalets foretagelse af blodtransfusionen var i strid med patientens ret til selvbestemmelse efter sundhedslovens bestemmelser eller artikel 8 og 9 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Patienten var bevidstløs, da det akutte behandlingsbehov opstod, og havde ikke givet informeret afslag eller samtykke til blodtransfusion i forbindelse med den aktuelle indlæggelse.

Landsrettens flertal fandt, at alle væsentlige beviser i sagen, navnlig en af patienten underskrevet skriftlig erklæring om, at han ikke ønskede blodtransfusion, hans afslag på blodtransfusion under en tidligere indlæggelse, de foreliggende journaloplysninger og forklaringerne afgivet af familien m.fl., entydigt pegede på, at patienten som en personlig, religiøs beslutning endegyldigt havde fravalgt at modtage blod.

Flertallet fandt således, at der på tidspunktet for beslutningen om at give blod til patienten ikke
var nogen rimeligt begrundet tvivl om, at han heller ikke i den aktuelle sygdomssituation ønskede at modtage blod. Under disse omstændigheder fandt flertallet det godtgjort, at beslutningen om at foretage blodtransfusion ikke var nødvendig som følge af afgørende samfundsmæssige behov, jf. EMRK artikel 8, stk. 2, og artikel 9, stk. 2. Indgrebet var derfor i strid med EMRK artikel 8 og 9.

Landsrettens mindretal ville frifinde.
Da sagen er behandlet af landsretten som første instans, kan dommen ankes til Højesteret uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Dommen kan i en ekstraheret og anonymiseret version læses her.

Sagen har været behandlet af landsrettens 1. afdeling under sagsnummer BS-31481/2018.