Gå til sidens indhold

Københavns Byret

Københavns Byret

Københavns Byret vejleder gerne om praktiske procedurer, men vi tilbyder ikke juridisk rådgivning, med mindre du er part i en civil småsag.

Nedenfor har vi lavet en oversigt over de forskellige former for juridisk rådgivning, man som borger kan få brug for. Listen indeholder også kontaktoplysninger. I nogle af tilfælde har du mulighed for at få rådgivning helt gratis eller med tilskud fra staten. 

Gode råd

Retshjælp ved advokat

Hvis du har brug for advokathjælp, kan du henvende dig til en advokat efter eget valg. Advokaten kan hjælpe dig med at udfylde en blanket om gratis retshjælp eller hjælpe dig med at søge om fri proces. Du kan læse om kriterierne for retshjælp hos Advokatsamfundet eller på borger.dk
Gå til Advokatsamfundet hjemmeside 
Gå til borger.dk

Fri proces

Det er muligt at søge fri proces til at få dækket omkostningerne ved at føre en civil retssag. I nogle sager skal fri proces søges ved Civilstyrelsen. I andre sager kan Københavns Byret give dig fri proces. Det kan du læse mere om hos Civilstyrelsen, hvor du også kan se de økonomiske betingelser.
Gå til Civilstyrelsens hjemmeside

Småsagsproces

Alle sager, der vedrører krav på højst 50.000 kr., og hvor der er uenighed om kravets størrelse og eksistens, har siden 1. januar 2008 været en ”småsag”. I sager over 50.000 kr. kan parterne aftale, at sagen skal behandles som ”småsag”. Hvis sagen undtagelsesvis ikke er egnet til at blive behandlet som en småsag, kan retten beslutte, at sagen skal behandles efter de almindelige regler.

Småsagsproces

Småsagsprocessen vedrører behandlingen af sager om krav på højst 50.000 kr. Behandlingsformen, der trådte i kraft den 1. januar 2008, var en del af domstolsreformen. Småsagsprocessen bevirker:

  • At det bliver billigere at gennemføre en retssag om mindre krav på højst 50.000 kr., fordi behandlingsformen overflødiggør advokatbistand.
  • At retten hjælper med vejledning og assistance til parter, som ikke repræsenteres af en advokat, og det er således lettere at gå i retten for privatpersoner og mindre erhvervsdrivende uden juridisk indsigt, fordi sagsgangene bliver forenklet.
Eksempel

Murermester Hansen har en kunde, fru Nielsen, som nægter at betale sin regning på 29.000 kr. for en reparation på skorstenen, fordi hun ikke mener, at murermester Hansen har udført arbejdet grundigt nok. Hun kræver, at murermester Hansen gør arbejdet om, før hun vil betale regningen. Murermester Hansen vil have sine penge og anlægger derefter sagen i småsagsprocessen blot ved at udfylde en stævningsblanket til retten. Retten hjælper derefter både murermester Hansen og fru Nielsen med at tilrettelægge sagen, formulere deres påstande og evt. få en sagkyndig til at undersøge skorstenen. Tidligere skulle de selv have sørget for det.

Værd at vide om småsagsprocessen

• Småsagsprocessen er tiltænkt sager, hvor kravet er højst 50.000 kr. I sager, hvor kravet overstiger 50.000 kr., kan parterne aftale, at sagen skal behandles i småsagsprocessen.
• Man anlægger en sag i småsagsprocessen ved, at sagsøger udfylder en stævningsblanket til retten. Når sagsøgte har afleveret en svarblanket, varetager retten forberedelsen af sagen.
• Undervejs vil der være færre retsmøder end i almindelige retssager, fordi rettens forberedelse af sagen som hovedregel skal ske på baggrund af skriftligt materiale.
• Småsagsprocessen bygger på en idé om en forenkling af sagsgangen.

Læs mere om småsagsprocessen på fællessiden for Danmarks Domstole

Klagemuligheder

Du kan som hovedregel klage over alle afgørelser, der er truffet af byretten. Det gælder både civile sager, straffesager, skiftesager, fogedsager og tinglysningssager.

Du kan også klage over adfærd udvist af dommere og andre domstolsjurister/aktører i retten.

Der gælder særlige frister for, hvornår du kan klage. Hvis du klager efter udløbet af fristerne, vil du som udgangspunkt ikke kunne få behandlet din klage.

Klage over byrettens afgørelser

Hvis du mener, at byretten har truffet en forkert afgørelse, kan du som hovedregel klage over afgørelsen (appellere) til Østre Landsret.

Læs mere her

Klage over udvist adfærd

Hvis du mener, at en dommer, en retsassessor, en dommerfuldmægtig, en midlertidigt beskikket dommer eller et sagkyndigt retsmedlem i Københavns Byret har opført sig forkert under behandlingen af en sag, kan du klage over ham eller hende. Du kan klage til præsidenten i Københavns Byret eller til Den Særlige Klageret.

Klager over byrettens øvrige personale behandles af byrettens præsident. Sådanne klager behandles ikke af Den Særlige Klageret.

Reglerne om klage over adfærd findes i retsplejelovens § 48 og § 49. Læs bestemmelserne her.

Klage til Københavns Byrets præsident

Præsidenten i Københavns Byret kan alene tage stilling til, om en dommer eller domstolsjurist ”har gjort sig skyldig i forsømmelse eller skødesløshed i embedsførelsen” eller har udvist ”utilbørligt eller usømmeligt forhold”. Der er ikke tale om en vurdering af rigtigheden af dommerens eller domstolsjuristens afgørelser i sagen.

Der er ikke faste kriterier for, hvilke typer opførsel der er omfattet af forsømmelse, skødesløshed og utilbørlige eller usømmelige forhold. Det er ikke afgørende, om forholdet er sket under et retsmøde eller under den øvrige behandling af sagen.

Du kan ikke klage til præsidenten over afgørelser truffet ved behandlingen af en konkret sag. Dommere og domstolsjurister er efter grundloven uafhængige, når de træffer afgørelser i konkrete retssager. Præsidenten kan derfor ikke ændre judicielle afgørelser. Hvis du er utilfreds med en dommers eller domstolsjurists konkrete afgørelser, må du benytte retsplejelovens muligheder for at klage over (appellere) afgørelsen til landsretten som omtalt ovenfor.

Du kan heller ikke klage til præsidenten, hvis du mener, at en dommer har begået et strafbart forhold. Strafbare forhold skal meldes til politiet.

Din klage til præsidenten skal være modtaget inden 4 uger efter, at du er blevet bekendt med det forhold, som du vil klage over. Loven giver ikke mulighed for at dispensere fra denne frist. Hvis du klager efter udløbet af fristen, kan du derfor ikke få behandlet din klage.

Klager skal være skriftlige og underskrevet af klager personligt.

Klagen journaliseres i byrettens administrationsafdeling. Hvis klagen er modtaget inden 4 ugers fristen, indleder administrationsafdelingen sagsbehandlingen med at høre den person, der klages over.

Præsidentens afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for andre instanser.

Klage til Den særlige Klageret

Klage over dommere, retsassessorer, dommerfuldmægtige og sagkyndige retsmedlemmer kan ligeledes indbringes for Den Særlige Klageret. Dette gælder uanset, om klagen allerede bliver behandlet eller er blevet behandlet af byrettens præsident.

Det gælder også for Den Særlige Klageret, at klagen skal indgives inden 4 uger efter, at klageren er blevet bekendt med det forhold, som giver anledning til klagen. Klageretten kan se bort fra en overskridelse af klagefristen, når særlige forhold taler herfor.  

Læs mere om Den Særlige Klageret her.

Betalingspåkrav

Hvad er den forenklede inkassoproces (betalingspåkrav)? 

Den forenklede inkassoproces er en enkel måde at få rettens hjælp til at opkræve gæld på. Den samlede gæld må højst være på 100.000 kr. eksklusive renter og omkostninger.

Det særlige ved den forenklede inkassoproces er, at du kun skal rette én henvendelse til fogedretten, som både tager sig af grundlaget for og gennemførelsen af et udlæg.

Du kan bruge den forenklede inkasso i nogle tilfælde i stedet for at indgive en stævning.

Du kan læse mere her

Domsmænd og nævninge

Orientering af domsmænd og nævninge

Her findes vejledning til dig, der er domsmand/nævning i Københavns Byret.

Københavns Byret har pt. tilknyttet 1.200 domsmænd, der medvirker i visse straffesager.

Domsmænd og nævninger medvirker i straffesager, hvor der bliver spørgsmål om idømmelse af fængselsstraf, eller som i øvrigt skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig offentlig interesse. Domsmænd medvirker dog ikke i tilståelsessager. Visse almindeligt forekommende straffesager, der kan medføre fængselsstraf, behandles også uden domsmænd. Dette gælder f.eks. langt de fleste sager om spirituskørsel.

Domstolsstyrelsen har udarbejdet en generel vejledning til domsmænd og nævninger. Formålet med vejledningen er at orientere dig om, hvad der foregår i de sager, hvor der medvirker lægdommere, og i den forbindelse især at gøre dig bekendt med, hvilke opgaver der er pålagt dig som lægdommer, når forhandlingerne i retssalen er afsluttet. Vejledningen kan du læse her. Her finder du ligeledes nærmere oplysninger om hvordan lægdommere bliver udtaget.

I Københavns Byret bliver domsmænd/nævninge bedt om at møde ca. 10 minutter inden hovedforhandlingen begynder. Domsmændene/nævningene skal møde uden for det retslokale, hvor sagen skal behandles. Den juridiske dommer møder domsmændene/nævningene og afholder et kort møde med dem. Den juridiske dommer orienterer under mødet domsmændene/nævningene om navnet på tiltalte, anklageren, forsvareren og vidnerne samt de personer, som forbrydelsen er gået ud over. Det skyldes, at domsmændene/nævningene – på samme måde som den/de juridiske dommer(e) – kan være inhabile og derfor ikke må deltage i behandlingen af sagen. En domsmand/nævning kan ikke medvirke, hvis vedkommende f.eks. er personligt interesseret i sagens udfald, eller hvis vedkommende selv eller vedkommendes nærmeste er tiltalt, vidne eller forurettet i sagen.

Det er vigtigt, at den samlede ret optræder og fremtræder med respekt og værdighed. Af hensyn hertil har Københavns Byret bl.a. vedtaget en beklædningspolitik, der indebærer, at byrettens medarbejdere/ansatte ikke går alt for afslappet påklædt, når de er i retssalen. Dette gælder også domsmænd og nævninge. Rettens medlemmer skal endvidere hele tiden optræde neutralt. Det er derfor vigtigt, at man ikke undervejs til og fra retssalen eller under selve sagens behandling på nogen måde giver sin mening eller holdning til kende.

I Københavns Byret på Domhuset findes en Frokostcafé, hvor der er adgang for personalet og brugere af byretten herunder domsmænd og nævninge. I caféen kan købes kaffe, te, sodavand, smørrebrød og varme retter m.v. til rimelige priser.

Københavns Byret afholder hver 4. år et særligt vejledningsmøde for domsmænd, der er optaget på domsmandslisten for Københavns Byret. Oplysning om næste vejledningsmøde kan fås i Infocenteret på tlf.nr. 99 68 70 40.

Se artikel om rekruttering af lægdommere pr. 1. januar 2020 (pdf)

Godt at vide som domsmand/nævninge (pdf)

Professionelle samarbejdspartnere

Aflevering af akter (advokat)

Advokaterne sørger for, at de forsvarergenparter, der måtte blive afleveret i byretten til makulering, er sorteret.
Materialet sorteres således, at alle plastikcharteks og alle plastfaneblade er fjernet, ligesom materialet er gennemgået for diverse discs o.lign, som afleveres særskilt i byretten.
Ringbind og plastfaneblade sørger advokaterne selv for at få kørt på forbrændingen i det omfang, de ikke kan genbruges – hvilket ofte er tilfældet.
Hvis byrettens medarbejdere støder på leverancer, som ikke er sorteret, eller som indeholder affald, må de efter en advarsel blackliste den pågældende advokat.
Skulle der dog eksempelvis med flyttefirmaer komme større mængder akter, der ikke er sorteret og indeholder affald m.v., forbeholder byretten sig imidlertid retten til at afvise at modtage dette også uden nogen forudgående advarsel.

Autorisation af advokatfuldmægtige og advokater

Her kan du læse retningslinjerne for Byrettens behandling af anmodninger om autorisation af advokatfuldmægtige
Registrering/autorisation af advokatfuldmægtig

Advokater må have 2 advokatfuldmægtige/advokater autoriseret under sig ad gangen, jf. retsplejelovens § 135. Ved ansættelsen skal advokaten udstede en fuldmagt til fuldmægtigen, såfremt denne skal give møde på advokatens vegne. Fuldmagten kan både være givet til advokatfuldmægtige eller advokater, der endnu ikke har opnået møderet for landsretten, jf. retsplejelovens § 136, stk. 4.

Fuldmagten indsendes til den byret, hvor advokaten har kontor, og byretten registrerer fuldmagtsforholdet samt udsteder en autorisation, hvorefter vedkommende er autoriseret med ret til at møde ved domstolene for advokaten. Fuldmagten skal kunne forevises af fuldmægtigen, herunder ved møde i landsretten.  

Det følger af retsplejelovens § 135, stk. 2, sidste punktum, at retterne ved autorisation af advokatfuldmægtige/advokater skal påse, om den pågældende bør nægtes autorisation af de grunde, der er nævnt i retsplejelovens § 121. Efter § 121, stk. 1, kan beskikkelse bl.a. nægtes den, der er dømt for strafbart forhold, hvis forholdet begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udøve advokatvirksomhed eller gør den pågældende uværdig til den agtelse eller tillid, der må kræves til udøvelse af advokatvirksomhed.

Af den grund indhenter retten i alle tilfælde oplysninger om fuldmægtigen i Det Centrale Kriminalregister og anmoder om en fordringsattest fra Gældsstyrelsen om eventuel gæld til det offentlige, inden registrering/autorisation finder sted.

Indsendelse af anmodning

Anmodning om registrering/autorisation med bilag skal ske til byretten i den retskreds, hvor advokaten har kontor. Anmodning om autorisation med bilag sendes elektronisk til adm.kbh@domstol.dk. Anmodningen skal være vedlagt følgende dokumenter og må kun vedrøre én advokatfuldmægtig pr. mail:

  • Fuldmagt fra advokaten (principalen) til fuldmægtigen.
  • Dokumentation for bestået dansk juridisk kandidateksamen, jf. dog retsplejelovens § 135 a. Det skal fremgå, fra hvilken dato fuldmægtigen er blevet kandidat eller en forhåndsgodkendelse fra universitetet, hvor både censor og vejleder har underskrevet, og som er vedlagt dokumentation for, at kandidateksamen ved indlevering af speciale er bestået.

Såfremt bachelor- og/eller kandidateksamen er fra udlandet, skal dette oplyses, og Civilstyrelsens afgørelse vedrørende fastsættelse af prøvetid m.v. medsendes. Endvidere vedlægges principalerklæring vedrørende opfyldelse af Civilstyrelsens krav om prøvetid m.v.

Advokatbestalling for en advokat, der endnu ikke har opnået møderet for landsretten, og som ønsker autorisation under en advokat med møderet for landsretten.

  • En underskrevet samtykkeerklæring til at indhente straffeattest fra Kriminalregisteret. Erklæringen skal indeholde oplysninger om navn, adresse og personnummer for fuldmægtigen. Det skal fremgå, at den pågældende giver tilladelse til, at byretten indhenter straffeattest i forbindelse med behandlingen af ansøgning om registrering/autorisation som advokatfuldmægtig med henvisning til § 23 i bekendtgørelse nr. 1860 af 23. september 2021 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret). Det bemærkes, at ny samtykkeerklæring tillige skal indsendes ved skifte til anden advokat (principal).
  • En fordringsattest med oplysning om, hvorvidt den pågældende har betydelig forfalden gæld til det offentlige, jf. retsplejelovens § 135, stk. 2, jf. § 121, stk. 3. Attesten skal rekvireres fra Gældsstyrelsen via skat.dk og må ikke være ældre end løbende måned plus 30 dage fra modtagelse af autorisationsanmodning.

Det er advokaten og fuldmægtigens ansvar, at anmodning om autorisation vedlagt bilag jf. ovenfor, fremsendes således, at retten modtager det til autorisation senest én måned efter ansættelsen. Anmodningerne modtaget senere autoriseres maksimalt med en måned bagud fra modtagelsesdatoen. Fuldmagtsforholdet registreres ved modtagelsen af anmodning, men autorisation til at møde som fuldmægtig ved domstolene foreligger først ved rettens udstedelse af autorisation. Advokatfuldmægtigen må således ikke give møde i retten, før autorisation er meddelt af retten. Kravet om 3 års praktisk juridisk virksomhed for at opnå beskikkelse som advokat, jf. retsplejelovens § 119, stk. 2, nr. 4. Der henvises til Civilstyrelsens på ethvert tidspunkt gældende praksis i forhold til den nærmere udregning af de 3 års praktisk juridisk virksomhed, jf. retsplejelovens § 119, stk. 3 og stk. 4.

Det må påregnes, henset til at der skal indhentes straffeattest fra Det Centrale Kriminalregister, at byretten har en sagsbehandlingstid på minimum 10 arbejdsdage.

Ved modtagelse af anmodning om autorisation fremsender retten en kvitteringsmail til afsenderen med bekræftelse på modtagelsen.

Såfremt advokaten (principalen) flytter til anden retskreds, skal der gives besked til byretten, da der skal ske annullation af registreringen samt ny registrering og autorisation udstedes i den nye retskreds.

Ved ophør af ansættelsesforhold

Når ansættelsesforholdet ophører, eller der er opnået møderet for landsretten, skal der ske annullation af autorisationen. Anmodning om annullation sendes elektronisk til adm.kbh@domstol.dk. Der annulleres højest en måned bagud fra modtagelsesdatoen. Hvis man ikke sørger for annullation inden for tidsrammen og ønsker annullation længere tilbage end en måned, bedes man samtidig redegøre for årsagen til den sene fremsendelse.

 Anmodningen skal endvidere indeholde følgende oplysninger: 

  • kopi af autorisationsbrev (hvis autorisationsbrev er bortkommet, skal der gives meddelelse fra principalen eller advokatfuldmægtigen herom)
  • Cpr. nr. på advokatfuldmægtig, samt
  • oplysning om, hvilken dato fuldmægtigforholdet skal annulleres fra (højest en måned bagud, jf. ovenstående)
Afsluttende bemærkninger

Så snart ansættelsesforholdet er indgået bør virksomheden/principalen indsende anmodning om registrering/autorisation, således at autorisation så vidt muligt foreligger ved tiltræden som advokatfuldmægtig hos principalen.

Byretten indhenter en mere omfattende udskrift fra Kriminalregisteret, end den private attest, der kun vedrører de seneste 5 år. Det bør virksomheden/principalen gøre kandidater opmærksom på.

Alle de dokumenter, som fremsendes til retten skal fremstå utvetydige og originale, for at undgå, at retten skal stille opklarende spørgsmål og anmode om yderligere oplysninger til brug for sagsbehandlingen.

Det er muligt hos Civilstyrelsen at opnå forhåndsgodkendelse af andet juridisk arbejde, der kan medregnes til de 3 år, som kræves for at opnå advokatbeskikkelse. 

Fuldmægtig på deltid og/eller med flere principaler

En advokatfuldmægtig kan arbejde på deltid, og perioden for at opnå beskikkelse som advokat kan da blive længere end 3 år.

En fuldmægtig kan være autoriseret hos flere advokater, og fuldmagterne skal da alle være registreret og autoriseret for at have gyldighed.

Blanketter til brug for ansøgning om autorisation


Ved spørgsmål til ovenstående kan Administrationen i Københavns Byret kontaktes på tlf. 99 68 70 10.

FAQ – liste over de mest almindelige spørgsmål og svar
  1. Spørgsmål:

Jeg skal skifte som autoriseret under en principal til en anden inden for det samme år i samme retskreds. Hvilke dokumenter skal jeg fremsende til Byretten?

  • Svar:

Hvis  du skifter principal inden for det samme år, skal Byretten have en fuldmagt fra den nye principal, samt en annulleringsanmodning fra den gamle principal. Du behøver altså ikke at indsende en samtykkeerklæring, kandidatbevis eller fordringsattest.

  1. Spørgsmål:

Der står på hjemmesiden, at det tage minimum 10 arbejdsdage at udarbejde en autorisation. Jeg skal møde i retten om 3 dage, så er det på nogen måde muligt, at udstedelsen af min autorisation kan gå hurtigere?

  • Svar:

Nej, desværre – sagsbehandlingstiden skyldes primært, at Byretten afventer straffeattesten retur fra Kriminalregistret. Byretten har dog mulighed for at skrive til Kriminalregistret med en hasteanmodning. Dette gøres dog kun helt undtagelsesvis. Og Byretten kan stadigvæk ikke garantere, at det kan gå hurtigere, da det afhænger af Kriminalregistret. Derfor sørg altid for at søge i god tid, og minimum 10 arbejdsdage før du skal møde i retten.

  1. Spørgsmål:

Kan jeg ikke selv hente en straffeattest fra politiet og sende til Byretten, fremfor at sende en samtykkeerklæring?

  • Svar:

Nej, desværre  -  det skyldes at Byretten skal have den udvidede straffeattest for at kunne behandle anmodningen om autorisation.

  1. Spørgsmål:

En advokatfuldmægtig har været ansat hos principalen i 1 år, men har glemt at blive autoriseret. Kan autorisationen tilbagedateres med 1 år?

  • Svar:

Advokatfuldmægtigen kan kun blive autoriseret 1 måned tilbage fra modtagelsen af anmodningen. Fuldmægtigen kan derimod søge Civilstyrelsen om godtgørelse.

  1. Spørgsmål:

Hvornår kan jeg forvente at få min autorisation tilsendt?

  • Svar:

Der går ca. 1-2 uger før advokatfuldmægtigen kan forvente at få sin autorisation retur. Det afhænger blandt andet af, hvor hurtigt Byretten modtager straffeattest  fra Kriminalregisteret.

  1. Spørgsmål:

Advokatsekretæren vil gerne vide, om Byretten  ikke kan sende autorisationen direkte til hende, da hun holder styr på det hele?

  • Svar:

Det kan Byretten desværre ikke, da autorisationen  sendes med sikker mail til principalens og advokatfuldmægtigens e-Boks.

  1. Spørgsmål:

Ved en fejl er anmodningen ikke sendt elektronisk til Byretten, men med almindelig post. Byretten har derfor returneret anmodningen, og bedt advokatfuldmægtigen fremsende anmodningen på ny digitalt. Hvilken dato gælder som modtagelsesdato?

  • Svar:

Den oprindelige dato for modtagelse af anmodningen i Byretten er som udgangspunkt gældende i op til 4 uger. Fremsendes anmodningen  først digitalt efter 4 uger, anvendes den nye modtagelsesdato. Skyldes den sene fremsendelse særlige forhold, kan der anmodes om fornyet vurdering, med oplysning om konkrete forhold, der var årsag til forsinkelsen.

  1. Spørgsmål:

En advokatfuldmægtig søger om autorisation hos en principal, som har  kontor i 2 retskredse. I hvilken retskreds skal autorisationen udarbejdes?

  • Svar:

Advokatfuldmægtigen kan godt autoriseres af Københavns Byret, hvis følgende er opfyldt:

    1. Advokaten skal skriftligt redegøre for, i hvilke retskredse de forskellige kontorer er placeret, herunder ansættelsessted for advokatfuldmægtigen.
    2. Advokaten skal herudover på tro og love erklære, at han ikke har nogen eller mere end 1 autoriseret i forvejen inklusive i den anden retskreds.

Dokumentation ved ombeskikkelse af forsvarer

Københavns Byret har i den seneste periode oplevet et stigende antal tilfælde, hvor advokater har kontaktet Byretten med anmodning om beskikkelse, selvom der i forvejen allerede er beskikket en forsvarer. Desværre har det i en efterhånden lang række tilfælde vist sig, at der enten har været tale om, at andre end den pågældende selv har rettet henvendelse til advokaten eller situationer, hvor der har foreligget misforståelser i kommunikationen.

Ovenstående har givet Byretten anledning til at beskrive kravet til dokumentation ved ombeskikkelse af forsvarer.

Efter retsplejelovens § 735, stk. 1, skal forsvarere beskikkes af rettens præsident. Efter retsplejeloven skal retten endvidere påse, at den der møder som rettergangsfuldmægtig for en part er befuldmægtiget til dette. Hvis der er beskikket en forsvarer for en sigtet/tiltalt, er det den pågældende forsvarer, der fremgår som den, der har fuldmagten.

I tilfælde af en ombeskikkelse, skal retten derfor sikre sig, at der foreligger et ønske fra den sigtede/tiltalte om, at en anden advokat end den, der allerede er beskikket og dermed har fuldmagten, skal overtage forsvaret og dermed fuldmagten. Byretten stiller derfor et krav om dokumentation fra enten den sigtede/tiltalte eller en meddelelse fra indehaveren af fuldmagten, når der anmodes om ombeskikkelse.

Foreningen af beneficerede advokater i København har på et møde meddelt, at de er enige i kravet om dokumentation.

Dokumentation ved anmodninger om ombeskikkelse kan ske enten ved at fremsende sigtedes/tiltaltes skriftlige ønske om ombeskikkelse (eksempelvis en SMS eller mail korrespondance) eller ved at den allerede beskikkede forsvarer anmoder om ombeskikkelse over for retten.

Ekstrakt

Udfærdigelse af ekstrakt 

Præsidenten for Københavns Byret har i medfør af retsplejelovens § 357, stk. 4, jf. stk. 3, bestemt, at der i alle civile sager, der behandles af flere dommere eller under medvirken af sagkyndige, tilsender parterne senest en uge inden hovedforhandlingen retten en ekstrakt med kopier af de udvekslede processkrifter og af de dokumenter eller dele af dokumenter, der agtes påberåbt under sagen.

Vejledning om udfærdigelse af ekstrakt
Indledning

Under hovedforhandlingen fremlægger parterne sagen for retten, således at retten kan træffe en afgørelse. Inden hovedforhandlingen begynder, har de dommere, der skal behandle sagen, forberedt sig på den. Denne forberedelse sker som udgangspunkt ikke på grundlag af sagens originale dokumenter, men derimod på grundlag af den ekstrakt, som parterne har udarbejdet.

Hvad er en ekstrakt?

En ekstrakt er en samling fotokopier af sagens dokumenter (processkrifter og bilag). Det er kun de dokumenter, som parterne eller en af parterne ønsker at gøre brug af under hovedforhandlingen, der skal være i ekstrakten.

I sager, der skal hovedforhandles ved byretten med deltagelse af flere dommere, skal der altid udarbejdes en ekstrakt.

Hvem skal udarbejde ekstrakten?

Det er den, der har anlagt sagen (sagsøgeren), der skal udarbejde ekstrakten.

Ekstrakten udarbejdes normalt på grundlag af partens eget eksemplar af sagens dokumenter.

Hvad skal med i ekstrakten?

Ekstrakten skal udarbejdes som en samling fotokopier af de relevante dokumenter (processkrifter og bilag). Ekstrakten skal altså ikke indeholde alle sagens dokumenter, hvis nogle af dem ikke længere har betydning for sagens afgørelse. Omvendt må der ikke i ekstrakten tages nye dokumenter med, som ikke tidligere er sendt til byretten og modparten.

Dommerne forbereder som udgangspunkt sagen på grundlag af ekstrakten og ser ikke sagens originale bilag. Derfor er det vigtigt, at alle dokumenter, der har betydning for sagen, er med i ekstrakten.

Processkrifter skal kun medtages i ekstrakten, hvis de har betydning for den afgørelse byretten skal træffe. Hvis byretten f.eks. har afgjort et spørgsmål om syn og skøn, skal processkrifter om dette spørgsmål ikke med i ekstrakten.

Er kun en del af et længere bilag relevant, er det ikke nødvendigt at tage hele bilaget med, men kun de relevante sider + bilagets første side. Hvis bilaget indeholder underskrifter, skal siden med datering og underskrifter også med.

Parterne bestemmer i fællesskab, hvilke dokumenter der skal med i ekstrakten. Derfor skal modpartens advokat have et udkast til ekstrakt senest 14 dage før hovedforhandlingen. Modpartens advokat har på den måde mulighed for at oplyse, om han ønsker mere materiale med end det, der er taget med i udkastet.

Hvordan skal ekstrakten se ud?

Der må ikke være understregninger, kommentarer eller lign. på de dokumenter, der skal fotokopieres. Ekstrakten skal være hæftet sammen eller på anden måde samlet, f.eks. med spiralryg eller evt. indsat i et ringbind. Ekstrakten skal have sidetal.

Ekstraktens forside

Forsiden skal altid indeholde følgende oplysninger:

  • nummeret på den afdeling i byretten, hvor sagen skal hovedforhandles,
  • byrettens journalnummer (BS-  )
  • parternes navne
  • navnene på de andre parters advokater, hvis parterne er repræsenteret af advokater
  • tidspunktet for hovedforhandlingen
Indholdsfortegnelse

Efter forsiden skal der være en indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelsen er en liste over de dokumenter, der er i ekstrakten. For hvert dokument skal der stå bilagsnummer, bilagets dato og hvad det er for et bilag. Desuden skal der være en henvisning til sidetallet på det sted i ekstrakten, hvor bilaget er placeret. Oplysningerne skal gives i den nævnte rækkefølge (f.eks. Bilag 1 den xx 2007 - Brev fra x til y - side 9-10).

Tidsplan

Lige efter indholdsfortegnelsen skal der være en side med en tidsplan for hovedforhandlingen. Det skal fremgå af tidsplanen, hvor lang tid der er afsat til sagens forelæggelse, hvem der skal afhøres, og hvornår de enkelte afhøringer er planlagt til at begynde. Det skal også fremgå, hvor lang tid der er afsat til parternes procedure. Tidsplanen skal drøftes med modpartens advokat, inden den udarbejdes.

Siderne efter tidsplanen

På de næste sider skal fotokopierne af de relevante dokumenter indsættes i følgende rækkefølge:

  • en eventuel administrativ afgørelse, hvis sagen drejer sig om rettens prøvelse af denne afgørelse
  • kopi af retsbøger i det omfang, de har betydning for sagen
  • stævningen
  • de øvrige processkrifter i datoorden
  • bilagene i datoorden
  • fri procesbevilling, advokatbeskikkelse og skema om retshjælpsdækning
Markering af relevante bilag/dele af bilag

Af hensyn til afviklingen af hovedforhandlingen skal der foretages en markering af de bilag eller dele af bilag, som parterne ønsker, at dommerne skal være opmærksomme på. Det sker ved at indramme stederne i ekstrakten med parenteser. Hvis det er hele bilag, dommerne skal være opmærksomme på, skal hele bilaget rammes ind og ellers kun de relevante dele af bilagene. Markeringen kan evt. foretages med rødt.

Det skal aftales med modparten, hvilke bilag eller dele af bilag modparten ønsker markeret. Dette kan praktisk ske i forbindelse med, at modparten får tilsendt et udkast til ekstrakten. Dette skal ske 14 dage før hovedforhandlingen.

Hvem skal have ekstrakten?

Ekstrakten skal indleveres i 3 eksemplarer til byretten. Hvis retten efter retsplejelovens § 20 tiltrædes af 2 sagkyndige medlemmer, skal der indleveres 5 eksemplarer. 

Der skal også sendes 2 eksemplarer til modpartens advokat (ét til brug for modparten og ét til brug for advokaten). Hvis der er flere modparter, skal der på tilsvarende måde sendes 2 eksemplarer til deres advokater.

Hvornår skal ekstrakten indleveres?

Ekstrakten skal være modtaget i byretten senest en uge inden hovedforhandlingen (og gerne før).

Hvis ekstrakten ikke er indleveret til tiden, kan retten beslutte, at det skal have udeblivelsesvirkning.  Det betyder normalt, at sagen afvises.

Reglerne om virkningerne af, at ekstrakten ikke er indleveret til tiden, fremgår af retsplejelovens § 360, stk. 6, jf. stk. 1.

Tillægsekstrakt

Hvis der kommer nye dokumenter i sagen, efter at ekstrakten er sendt til retten, kan det være nødvendigt at udarbejde en tillægsekstrakt med de nye dokumenter. Tillægsekstrakten skal udformes efter samme retningslinjer som (hoved)ekstrakten. Sidenummereringen skal fortsætte fra hovedekstrakten (hvis sidste side i hovedekstrakten f.eks. er side 217, skal første side i tillægsekstrakten være side 218).

Materialesamlinger

Honorering af udgifter til materialesamling

Udgiften til materialesamling kan ifølge betænkning 1436/2004 (Reform af den civile retspleje III) side 266-267, jf. side 253 og bemærkningerne i lovforslag nr. 132 (Folketingstidende 2004-05, 2. samling) side 20 dækkes som en sagsomkostning på objektivt grundlag.

Familieretshuset

Det er Familieretshusets opgave at behandle sager, som handler om familien i bred forstand. På alle områder handler det om at finde de løsninger, der er bedst for hver enkelt familie.

Familieretshuset har opgaver inden for følgende hovedområder:

  • Adoption
  • Bidrag
  • Faderskab og medmoderskab
  • Forældremyndighed, bopæl og samvær
  • Navne
  • Prøvelse af ægteskabsbetingelser
  • Separation og skilsmisse
  • Værgemål

Læs om Familieretshuset

Kriminalforsorgen

Kriminalforsorgen er en enhedsforsorg under Justitsministeriet. Kriminalforsorgen består af en lukket del (fængsler) og af den frie Kriminalforsorg.
 
Den frie Kriminalforsorg har afdelinger placeret i samtlige landets amter. Afdelingernes arbejdsområde er udfærdigelse af personundersøgelser, tilsyn med tiltalefritagne, betinget dømte, herunder med vilkår om samfundstjeneste og prøveløsladte, tilsyn med psykisk syge kriminelle, betinget benådede og tilsyn med personer, der er idømt frihedsstraf på grund af spirituskørsel og som har fået udsættelse med afsoning.
 
Når en person bliver indkaldt til afsoning, kan vedkommende rette henvendelse til den lokale afdeling af den frie Kriminalforsorg, såfremt vedkommende ønsker råd og vejledning med hensyn til ændring af afsoningstidspunkt og eventuelt afsoningssted.
 
Såfremt en person under 18 år bliver idømt frihedsstraf, vil Direktoratet for Kriminalforsorgen rette henvendelse til den frie Kriminalforsorg og bede om, at det undersøges, om der er mulighed for et alternativt afsoningssted. Den samme mulighed har frihedsdømte personer med særlige behandlingsbehov.

Læs mere om Kriminalforsorgen

Politiet

Den, der sigtes for en lovovertrædelse, som kan medføre frihedsstraf, får vejledning af politiet om muligheden for at få beskikket en advokat som forsvarer. Hvis den pågældende bliver dømt, skal vedkommende selv betale salæret (honoraret) til advokaten.
 
Forurettede i visse volds- og sædelighedssager har krav på at få beskikket en advokat til at hjælpe sig eller har i hvert fald mulighed for at anmode retten om det. Politiet vejleder de pågældende om dette.
 
Også andre forurettede, der har brug for advokatbistand til at opgøre deres erstatningskrav, og hvis indtægt ikke overstiger de grænser, der er nævnt under offentlig retshjælp, har mulighed for at bede retten om at få beskikket en advokat.
 
Er der sket personskade, og skyldes dette en overtrædelse af straffeloven, vil den forurettede kunne få erstatning fra staten. Det er en betingelse, at den pågældende uden unødigt ophold anmelder lovovertrædelsen til politiet, og at vedkommende under en eventuel straffesag kræver erstatning af den, der har forvoldt skaden. Politiet vejleder om ordningen og udleverer ansøgningsblanketter til Nævnet vedrørende Erstatning til Ofre for Forbrydelser.

Læs om politiet

Retssagsprøven (advokatprøven)

Praktisk prøve i retssagsbehandling


For at blive advokat, skal en advokatfuldmægtig blandt andet bestå en retssagsprøve. Prøven kan aflægges ved Københavns Byret.

Retten afgør, om en sag (hovedforhandling) kan godkendes til retssagsprøve. Forhandlinger i småsager, forældreansvars-sager og retsmæglinger kan ikke godkendes. Godkendelse kræver, at sagen efter rettens skøn giver grundlag for at kunne vurdere fuldmægtigens evner til at behandle retssager. Godkendelsen kan tilbagekaldes, hvis forudsætningerne ændrer sig.

Spørgsmålet om, hvorvidt en sag er egnet til retssagsprøve, kan drøftes under et forberedende retsmøde. I alle tilfælde kræves en skriftlig ansøgning til retten om godkendelse af sagen. Bemærk tidsfristen nedenfor:
Hvis sagen godkendes, skal fuldmægtigen anmelde sagen til Advokatsamfundet senest 4 uger inden hovedforhandlingen. Advokatsamfundet udpeger en censor, med mindre der medvirker 3 juridiske dommere i sagen. Fuldmægtigen skal sen-de sagens bilag til Advokatsamfundet.

Ved forhandlingens begyndelse skal fuldmægtigen legitimere sig ved billedlegitimation med cpr-nummer.

Fuldmægtigen skal gennemføre forhandlingen selvstændigt, herunder eventuel forelæggelse.

I tilslutning til hovedforhandlingen voterer dommerne/censor. Resultatet (”bestået” eller ”ikke bestået”) meddeles deref-ter eller på et andet tidspunkt efter nærmere aftale.
Hvis sagen ikke giver tilstrækkelig grundlag for at vurdere fuldmægtigen, tilbagekalder retten godkendelsen, og sagen tæller ikke som et forsøg. Det er muligt at indstille sig til prøven 3 gange.

For nærmere vejledning henvises til Justitsministeriets kursusudvalg vedrørende grunduddannelsen: ”Retningslinjer for den praktiske prøve i retssagsbehandling”. (LINK TIL VEDLAGTE VEJLEDNING)

Salærer til advokater

Her kan du se rettens vejledende salærtakster, samt øvrige takster til fx befordring. Link

Du kan med fordel benytte salærblanket til brug for forsvarerens anmodning om salær i straffesager 

Sidst opdateret: 03. juli 2024