Ikke strafbart for flygtning at anvende en anden persons id-kort ved ind..

Sag 95/2024

Dom afsagt den 17. juni 2025

Anklagemyndigheden
mod
T
T blev den 7. november 2022 anholdt ved den dansk-tyske grænse i Kruså og sigtet for overtrædelse af straffelovens § 174, fordi han ved indrejsen i Danmark foreviste et id-kort, som var udstedt til en anden person. Ved anholdelsen oplyste han til politiet, at han var rejst fra Tyrkiet to måneder tidligere og ville besøge søskende i Danmark, og at han efterfølgende ville søge asyl i Tyskland. Han oplyste også, at han oprindeligt var flygtet fra Syrien, hvor han var efterlyst, fordi han var deserteret fra den syriske hær.

T blev samme dag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han erkendte sig skyldig i dokumentmisbrug efter straffelovens § 174. Han blev idømt fængsel i 14 dage og udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år.

Efter afsoning af dommen søgte T den 9. december 2022 asyl i Danmark. Den 28. november 2023 blev han meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, gældende indtil den 28. november 2025.

T fik tilladelse til at anke dommen, selv om ankefristen var udløbet. Under ankesagens behandling forklarede han, at han flygtede fra Syrien i 2013-2014, og at han indtil 2022 opholdt sig i Tyrkiet. I september 2022 rejste han til Grækenland, hvor han var i omkring to måneder. Herefter rejste han til Spanien, hvor han var i omkring et døgn, hvorefter han kørte med bus gennem Frankrig, Belgien og Tyskland til Danmark. Han havde ikke søgt asyl i andre lande forud for, at han kom til Danmark.

Landsretten fandt, at T’s brug af en anden persons id-kort ved sin indrejse i Danmark ikke er straffri efter Flygtningekonventionens artikel 31, stk. 1, og stadfæstede byrettens dom med den ændring, at indrejseforbuddet blev nedsat til 4 år.

Spørgsmålet for Højesteret var, hvorvidt T kunne straffes for sin brug af en andens id-kort, eller om det fulgte af Flygtningekonventionens art. 31, stk. 1, at T var straffri.

Højesteret lagde efter udlændingemyndighedernes afgørelse om at give T asyl til grund, at han uanset sine ophold i Tyrkiet og Grækenland efter sin udrejse af Syrien måtte anses for at være kommet ”direkte” fra et område, hvor hans liv eller frihed var truet, jf. Flygtningekonventionens artikel 31, stk. 1. Det gjorde i relation til Flygtningekonventionen ikke nogen forskel, at han forinden indrejsen havde transitophold i Spanien, Frankrig, Belgien og Tyskland. Højesteret fandt, at T også opfyldte de øvrige betingelser for at være omfattet af Flygtningekonventionens artikel 31. stk. 1.

Højesteret fandt på denne baggrund, at T’s brug af en anden persons id-kort ved indrejsen i Danmark er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 31, stk. 1, og at handlingen herefter ikke er retsstridig (strafbar) efter straffelovens § 174.

T blev derfor frifundet.

Landsretten var kommet til andet resultat.

Læs Højesterets afgørelse i sag 95/2024 (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag 95/2024 i Domsdatabasen 

Læs byrettens afgørelse i sag 95/2024 i Domsdatabasen