Gå til sidens indhold

Højesteret

27 jun 2023

Højesteret

Afskedigelse var ikke forskelsbehandling

Afskedigelse af lærer var ikke udtryk for forskelsbehandling på grund af alder

Sag BS-32481/2022-HJR
Dom afsagt den 27. juni 2023

Ligebehandlingsnævnet som mandatar for A
mod
Assens Kommune


A modtog den 5. januar 2017 oplysning om, at hun ville blive indstillet til opsigelse fra sin ansættelse som lærer på en skole i Assens Kommune. Hun henvendte sig i forlængelse heraf til sin faglige organisation og underskrev i den forbindelse et dokument, hvor hun gav organisationen fuldmagt til at behandle hendes sag i Ligebehandlingsnævnet.

Hendes faglige organisation indgik herefter et forlig med Assens Kommune vedrørende den påtænkte opsigelse af hende og syv andre lærere. Ingen af de lærere, der blev indstillet til opsigelse, var under 53 år. Aftalen, der efter sit indhold afskar parterne fra bl.a. at videreføre sagen for Ligebehandlingsnævnet, indebar, at tre af de varslede opsigelser ikke ville blive gennemført. Den 28. februar 2017 blev A opsagt.

Sagen angik i første række, om det forlig, som A’s faglige organisation indgik med Assens Kommune, forhindrede A i at indbringe et krav efter forskelsbehandlingsloven for Ligebehandlingsnævnet og domstolene, og hvis det ikke var tilfældet, om A var blevet udsat for ulovlig forskelsbehandling på grund af alder og derfor havde krav på godtgørelse efter loven.

Højesteret udtalte, at det krav efter forskelsbehandlingsloven, som A havde rejst, ikke var overenskomstdækket, og at den faglige organisation derfor ikke på grundlag af en organisationsfuldmagt kunne forhandle om kravet. Den fuldmagt, som A havde givet sin faglige organisation, bemyndigede alene organisationen til på hendes vegne at behandle sagen i Ligebehandlingsnævnet, og da A ikke efterfølgende havde tiltrådt forliget med kommunen, var hun ikke afskåret fra at indbringe sit krav efter forskelsbehandlingsloven for Ligebehandlingsnævnet eller domstolene.

Højesteret fastslog herefter, at selv om oplysningerne om aldersfordelingen i sagen kunne pege i retning af en formodning om forskelsbehandling, så havde kommunen bevist, at opsigelsen af A ikke havde haft nogen direkte eller indirekte sammenhæng med hendes alder. Opsigelsen var derfor ikke i strid med forskelsbehandlingsloven.

Landsretten var nået til samme resultat.

Læs hele dommen i sag BS-32481/2022-HJR (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag BS-32481/2022-HJR i domsdatabasen

Læs byrettens afgørelse i sag BS-32481/2022-HJR i domsdatabasen