Gå til sidens indhold

Højesteret

19 aug 2020

Højesteret

Om fastsættelse af erhvervsevnetab

Det var tilstrækkeligt godtgjort, at A’s varige erhvervsevnetab som følge af en knallertulykke var mindst 75 %

Sag BS-49822/2019-HJR
Dom afsagt den 19. august 2020

A
mod
Forsikringsselskabet Privatsikring A/S

Sagen angik, hvor stor en del af det varige erhvervsevnetab, A var påført efter en knallertulykke i 2007, som Forsikringsselskabet Privatsikring A/S var erstatningsansvarlig for.

Højesteret fandt det godtgjort, at A’s varige erhvervsevnetab var mindst 75 %, og at det ikke kunne lægges til grund, at A før knallertulykken i 2007 havde nedsat erhvervsevne, idet han varetog fuldtidsjobs trods lænderyggener og endnu udiagnosticeret ADHD.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde bl.a. vurderet, at følgerne af knallertulykken i 2007 var den væsentligste årsag til det varige erhvervsevnetab, men at følgerne dog alene havde forårsaget et erhvervsevnetab på 50 %, idet en betydelig påvirkning af erhvervsevnen derudover skyldtes lænderyggenerne og psykiske gener. På et spørgsmål om, hvorvidt lænderyggenerne var blevet forværret efter knallertulykken, havde Retslægerådet anført, at man ikke havde grundlag for at fastslå, at generne var blevet varigt forværret. På denne baggrund fandt Højesteret det ikke godtgjort, at lænderyggenerne var blevet forværret efter knallertulykken, og da der ikke var grundlag for at antage, at de før ulykken havde nedsat A’s erhvervsevne, kunne lænderyggenerne ikke begrunde et fradrag ved opgørelsen af erhvervsevnetabet. Da A også før knallertulykken led af ADHD, og denne lidelse ikke havde været til hinder for, at han var fuldtidsbeskæftiget, kunne lidelsen derfor heller ikke begrunde et fradrag ved opgørelsen af erhvervsevnetabet.

Retslægerådet havde endvidere bl.a. anført, at en række faktorer havde bidraget til den vekslende tilstand med depressive symptomer, heriblandt de kroniske smerter, og at der også kunne være andre faktorer, som ikke var belyst i akterne, som havde spillet en rolle. Højesteret fandt herefter, at de psykiske gener – ud over ADHD – måtte antages at være opstået i et symptomforløb, der var igangsat af ulykken i 2007, og de kunne efter bevisførelsen ikke tilskrives nogen anden hændelse end dette forløb.

På denne baggrund fandt Højesteret, at det var tilstrækkeligt godtgjort, at A’s varige erhvervsevnetab som følge af knallertulykken i 2007 var mindst 75 %.

Landsretten var nået til et andet resultat.

Læs hele dommen i sag BS-49822/2019-HJR (pdf) 

Læs landsrettens afgørelse i sag BS-49822/2019-HJR (pdf) 

Læs byrettens afgørelse i sag BS-49822/2019-HJR (pdf)