25 jun. 2025
Grønlands Landsret
Kredsrettens dom i sagen mod tiltalte stadfæstet - K 038/25
En 36 årig mand blev ved Sermersooq kredsret idømt anbringelse i anstalt i 1 år, da han under anvendelse af vold eller trussel om vold tiltvunget sig andet seksuelt forhold end samleje med en kvinde.
Af Grønlands Landsrets dom af 25.juni 2025 fremgår følgende:
Anklagemyndighedens anmodning om tillige at citere kriminallovens § 77, stk. 3, i forhold 1 er først fremsat under hovedforhandlingen, og efter at sagen som følge af anklagemyndighedens anmodning er fremmet som en udmålingsanke. Endvidere fremgår forurettedes alder ikke af anklageskriftet.
I hvert fald under disse omstændigheder tillades det ikke anklagemyndigheden at berigtige tiltalen i forhold 1, jf. retsplejelovens § 561, jf. § 442, stk. 3.
Landsretten forstår kredsrettens præmisser i forhold 1, således at der er sket domfældelse for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje samt blufærdighedskrænkelse, hvilket der også er sket domfældelse for i forhold 2.
Foranstaltningen fastsættes i overensstemmelse med kriminallovens § 124 alene for de to tilfælde af overtrædelse af kriminallovens § 77, stk. 1, jf. dagældende § 77, stk. 1, nr. 1, og § 84, som denne sag vedrører.
Landsretten finder efter forholdenes karakter og grovhed, at foranstaltningen er passende udmålt, ligesom tortgodtgørelsen til de forurettede er passende udmålt.
Landsretten stadfæster derfor dommen i det omfang, den er anket.
Kredsrettens dom i sagen mod tiltalte stadfæstes.
Sagsnummer: K 038/25
Domme med forklaringer (kommer senere)