Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

05 maj 2025

Grønlands Landsret

Tiltalte idømt anbringelse i anstalt i 30 dage - K 050/25

En 34 årig mand blev ved Sermersooq kredsret frifundet. Han var som pædagog tiltalt for at have taget hårdt fat i drengens arm og herefter slået ham i hovedet.

Af Grønlands Landsrets dom af 5. maj 2025 fremgår følgende: 

Landsretten finder, at drengen har afgivet en klar og detaljeret forklaring om, at tiltalte tog hårdt fat i hans arm, så det sagde knæk, og at tiltalte slog ham i hovedet. Forklaringen fremstår selvoplevet og støttes af vidnets forklaring om, at hun så tiltalte tildele drengen et knytnæveslag på hovedet.

Retten finder det på den baggrund tilstrækkeligt bevist, at tiltalte tog hårdt fat i drengens arm og slog ham i hovedet. Drengen viste flere gange under forklaringen, hvordan han blev slået i hovedet af tiltalte med flad hånd. På baggrund af drengens forklaring finder landsretten det derfor alene bevist, at tiltalte slog med flad hånd.

Landsretten ændrer herefter kredsrettens dom, således at tiltalte findes skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Idet tiltalte er fundet skyldig i vold i form af et slag med flad hånd og hård fastholdelse af en dreng på 7 år, som han var pædagog for, foranstaltes tiltalte med anstaltsanbringelse i 30 dage, der gøres betinget af 1 års prøvetid.

Tiltalte idømmes anbringelse i anstalt i 30 dage. Fuldbyrdelsen af foranstaltningen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år. 

 

Sagsnummer: K 050/25

Domme med forklaringer (kommer senere)