Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

24 feb. 2025

Grønlands Landsret

Anbringelse i anstalt i 6 måneder - K 240/24

En 43 årig mand blev ved Kujalleq kredsret idømt 9 måneders anbringelse i anstalten for domfældte. Han er tiltalt for kønslig omgang med mindreårig, blufærdighedskrænkelse samt tilsnigelse til samleje.

Af Grønlands Landsrets dom af 26. februar 2023 fremgår følgende:

Det tiltrædes efter tiltaltes forklaring sammenholdt med forklaringen afgivet af vidnet, at tiltalte er fundet skyldig som beskrevet i anklageskriftet i forhold 1 dog i perioden fra pigen fyldte 9 år og således, at det ikke er godtgjort, at tiltalte fik sædafgang.

Tiltalte er derfor i dette forhold og således som anklageskriftet er formuleret skyldig i overtrædelse af kriminallovens § 79, jf. den dagældende § 79.

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det efter forklaringen afgivet af tiltalte og af forklaringerne afgivet af henholdsvis vidnet og en anden vidne , at tiltalte i forhold 2 og 4 er fundet skyldig i overtrædelse af kriminallovens § 84 som beskrevet i anklageskriftet dog således, at i forhold 2 er det perioden fra pigen fyldte 9 år, ligesom ”adskillige gange” i samme forhold ændres til ”flere gange”.

Det tiltrædes efter forklaringen afgivet af vidnet, at tiltalte er fundet skyldig som beskrevet i forhold 5 som beskrevet i anklageskriftet, hvilket udgør en overtrædelse af kriminallovens § 77, stk. 1, jf. dagældende § 77, stk. 1, nr. 2.

Tiltalte er herefter fundet skyldig i overtrædelse af kriminallovens § 77, stk. 1, jf. dagældende § 77, stk. 1, nr. 2, § 79, jf. dagældende § 79, og § 84 i to forhold.

Landsretten tiltræder, at udgangspunktet for foranstaltningen i en sag som den foreliggende efter forholdenes karakter er anbringelse i anstalt, og landsretten finder ikke, at der er noget grundlag for at gøre foranstaltningen betinget.

Imidlertid findes foranstaltningen under hensyn til den helt urimelig lange sagsbehandlingstid vedrørende sagens forhold 1 og 2, hvilken sagsbehandlingstid ikke kan tilskrives tiltaltes forhold, undtagelsesvist at kunne fastsættes til anbringelse i anstalt i 6 måneder med efterfølgende tilsyn i 2 år af kriminalforsorgen, jf. kriminallovens § 144 og § 145. Dette gælder uanset grovheden af forhold 1.

Dommens bestemmelse om tortgodtgørelse stadfæstet med den ændring, at tortgodtgørelsen til forurettede nedsættes til 30.000 kr.

Kredsrettens dom ændres, således at tiltalte idømmes anbringelse i anstalt i 6 måneder og efterfølgende tilsyn i 2 år af kriminalforsorgen.

Dommens bestemmelse om tortgodtgørelse stadfæstes med den ændring, at tortgodtgørelsen til forurettede nedsættes til 30.000 kr.

 

Sagsnummer: K 240/24

Domme med forklaringer