Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

07 okt. 2024

Grønlands Landsret

Tiltalte frakendt retten til at føre motordrevet køretøj - K 157/24

En 41 årig mand blev ved Sermersooq kredsret idømt betinget anbringelse i anstalt i 60 dage. Han havde ført personbil ad forskellige veje i Nuuk efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen havde en mindste-værdi på 1,24 promille.

Af Grønlands Landsrets beslutning af 7. oktober 2024 fremgår følgende: 

Kredsrettens dom om, at tiltalte idømmes betinget anbringelse i anstalt i 60 dage og at fuldbyrdelsen af foranstaltningen udsættes og bortfalder ved udløbet af en prøvetid på 1 år, stadfæstes.

Kredsrettens dom om frakendelse af retten til at føre motordrevet køretøj ændres, således at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, der kræver kørekort i 1 år fra d.d.

Kredsrettens dom om idømmelse af bøde ændres, således at tiltalte skal betale en bøde på 16.795 kr.

 

Sagsnummer: K 157/24

Domme med forklaringer