Den danske dommer

Tekst: Nana Vogelbein

Der er ca. 1000 km fra Den Europæiske Unions Domstol i Luxembourg til Fyn, hvor Lars Bay Larsen holder til, når han har fri, og hvor hans kone Lene har boet siden sommeren 2022. Hver måned bliver det til mange timer på motorvejene mellem de to destinationer. Parrets tilsammen otte børn bor p.t. alle i Danmark, og familien, som også inkluderer tre hunde, er vigtig.

Siden 2006 har Lars Bay Larsen været den danske dommer ved Den Europæiske Unions Domstol, også kaldet EU-Domstolen eller Domstolen. I efteråret 2021 blev han retsinstansens vicepræsident.

Selvom Valgnævnet for otte år siden fratog ham stemmeretten, fordi hans ophold i Luxembourg – i Grundlovens forstand – ’ikke længere kan betragtes som midlertidigt’, er den mentale forankring i Danmark helt intakt, forsikrer Lars Bay Larsen.

”I udlandet bliver man mere bevidst om sine rødder og alt det, der er dansk i en. Det bliver på en eller anden måde mere helligt. Samtidig føler jeg mig også meget europæisk. Men Danmark er hjem. Ingen tvivl om det”.

Tvivlens nådegave

Nationalfølelsen må Lars Bay Larsen imidlertid lægge til side, når han trækker i EU-Domstolens bordeauxfarvede dommerkappe. Som dommer ved Domstolen må man ikke tage særligt hensyn til sit eget lands interesser, og alle dommere, uanset deres hjemlands størrelse, er lige.

Lars Bay Larsen fortæller, at det langtfra på forhånd er åbenlyst, hvordan stemmerne i en given sag vil fordele sig. De dommere, der er i mindretal den ene uge, er i flertal den næste. Selvom nogle dommere måske er tættere på hinanden på visse retsområder, brydes voteringerne på kryds og tværs fra sag til sag. Somme tider kan det være de enkelte dommeres engagement og evner udi kompromisets kunst, der kan spille en rolle, når en sag skal afgøres. Som dommer ved en kollegial ret, skal man ikke bare kunne forberede sig grundigt på egen hånd, men også kunne samarbejde, lyder det desuden.

”Min opgave er, ganske som mine kollegers, at nå frem til den rigtige fortolkning af gældende EU-ret. Ikke at repræsentere den danske regering. At der er én dommer fra hver medlemsstat afspejler, at vi også på det juridiske område i EU er et fællesskab, der er ’forenet i forskellighed’. Med én stemme pr. dommer har man potentielt også samme grad af indflydelse på Domstolens arbejde, men der er forskelle på, hvordan den enkelte forvalter og udnytter sine lige muligheder. I den forstand kan det godt hævdes, at nogle er mere lige end andre. Det har dog meget lidt at gøre med, om man kommer fra en stor eller lille medlemsstat”, siger han og fortsætter:

”Det, der tæller, er ens juridiske kvalifikationer, erfaring, ihærdighed og evner med henblik på at kunne se konturerne af et muligt kompromis. Og sund fornuft i rigelige mængder. Man skal desuden være god til holdarbejde og evne at kommunikere med sine kolleger. Sidstnævnte forudsætter, at man formår at lytte til og være sårbar over for andres gode argumenter. Tvivlens nådegave, kombineret med evnen til at finde løsninger. Langt hen ad vejen er det faktisk de samme egenskaber, der også efterspørges hos danske dommere. Ikke mindst ved de kollegiale retter, herunder Højesteret”.

Europa på afstand

Sin stilling til trods har Lars Bay Larsen ikke altid kunnet se fidusen i, at Danmark trådte ind i en europæisk alliance. Slukøret og frustreret noterede han sig den 2. oktober 1972, at 63,3% af de danske valgdeltagere havde sagt ja til medlemskab af EF, Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, som vi i dag kender som EU.

Han var på vej til Mellemøsten og Indien med en skolekammerat og glædede sig til turen, men følte samtidig, at de ældre generationer havde svigtet det, som de havde været parate til at kæmpe for under besættelse. Og at afgørelsen var truffet hen over hovedet på de unge.

Knap 3 måneder senere, nytårsaften 1972, sad Lars Bay Larsen og skolekammeraten i en taxi i London, mellemlandet på vej tilbage fra Indien og med direkte kurs mod 1973. At have set Europa på afstand gjorde, at EF virkede mindre bekymrende.

”Min forvandling til flommeeuropæer havde taget sin begyndelse”, fastslår han med et smil.

Manden med nettene

Det er ikke ualmindeligt, at der er tikket op mod 200 mails ind, når Lars Bay Larsen har været væk fra skærmen på kontoret i Luxembourg nogle timer. Når han går på weekend, er det altid med et hav af genbrugsnet, fyldt med papirer, i hænderne. Massive mængder læsestof er hverdagskost i hans position. At være omstillingsparat ligeså.

Både Lars Bay Larsen og Domstolens præsident forventes at træde til, hvis der opstår sygdom blandt kollegerne. Det er således ikke ret længe siden, at han og præsidenten voterede sammen i en sag i en afdeling med fem dommere, fordi bemandingen var knap.

En af ledelsesopgaverne ved Domstolen er at følge statistikkerne over sagsbehandlingstiderne og have øje for, om nogle led er ved at sande til. Sagerne er forskellige, men en sag ved EU-Domstolen skal helst kunne afgøres inden for halvandet år. I øjeblikket er gennemsnittet for de præjudicielle sager omkring 15 måneder.

En væsentlig del af tidsforbruget skyldes, at Domstolen arbejder på alle 24 officielle EU-sprog. Selvom der er højt kvalificerede jurist-lingvister ansat, koster det tid at oversætte sagsakter og domme til og fra Domstolens interne arbejdssprog fransk.

Fordi EU og Domstolen måske kan virke fremmed og fjern for mange borgere, gør Lars Bay Larsen en dyd ud af at åbne dørene til Domstolen, lige så ofte som kalenderen tillader det.

”I min optik skal den danske dommer i videst muligt omfang tage imod besøgende. Om det er højskoleelever, gymnasielever, husmødre, studerende, advokater, tillidsmænd eller politikere har altid vejet lige tungt for mig. Hvis det overhovedet kan lade sig gøre, stiller jeg med glæde op”.

Fuldt plenum på fransk

Som vicepræsident sidder han, ligesom Domstolens præsident, altid med i de ca. 40-50 (principielle) sager, der hvert år behandles af 15 dommere i ’Stor Afdeling’.

Enkelte sager, i gennemsnit en til to om året, behandles af alle 27 dommere i fuldt plenum ved EU-Domstolen. Voteringen i fuldt plenum kan være tung, konstaterer den danske dommer. Det er derfor, at behandlingen i fuldt plenum er forbeholdt de allertungeste og meget principielle sager.

Noget mere smidigt går det, når der hver uge behandles en række sager i de mindre afdelinger, hvor tre eller fem dommere voterer.

”Vores voteringer, både den skriftlige og den mundtlige del, foregår på fransk. Dette uanset, at fransk for tiden alene er modersmålet for en enkelt dommer, nemlig den franske”.

Usikkerhedens pris

Hvor den nationale lovgivning i Danmark er mere gennemarbejdet, klar og præcis, forholder det sig anderledes med EU-lovgivningen. De nationale udgangspunkter, som Kommissionen ofte må tage afsæt i ved udarbejdelsen af det første udkast til et nyt regelsæt, er vidt forskellige. Og så er det ofte vanskeligt at samle det nødvendige kvalificerede flertal i Rådet, som mindretalsbeskyttelsen fordrer. Den fælleseuropæiske lovgivning er et langt stykke hen ad vejen det muliges kunst.

”I EU-lovgivningen mangler i nogen grad de grundige lovforarbejder, som man kender i dansk ret. EU-reglerne er ofte skrevet bredt, så de kan blive vedtaget. Prisen er, at man må leve med en vis form for usikkerhed, og som dommere river vi os nogle gange i håret. Der kommer først klarhed over den eksakte betydning og tolkning af en given regel efter 5-10 år og x antal sager. I den mellemliggende periode kan det enkelte land have fundet sin egen vej i lovgivningen. Hvis det, vi ved EU-Domstolen fortolker os frem til, så ikke harmonerer med den vej, skal vi nok få det at vide. Harmonerer det, er beskeden, ’at det jo også var en nem sag’”, siger Lars Bay Larsen grinende.

Flere danske forelæggelser

Lars Bay Larsen vil ikke afvise, at han er kommet på for lang afstand af de danske domstole til at forstå en eventuelt bagvedliggende årsag, men han undrer sig af og til over, at de danske domstole ikke i videre udstrækning forelægger sager ved EU-Domstolen. At undlade at forelægge en sag, kan vise sig at give gevaldigt bagslag, erindrer han om.

”Måske er man bange for at få et svar, man ikke bryder sig om. Jeg ved det ikke. Men det givne spørgsmål dukker formentlig op igen. Måske rejser en domstol i et af de 26 andre medlemslande det, og deres retlige udgangspunkt kan være ganske anderledes. Så havde det måske været bedre at få afgjort spørgsmålet på en dansk baggrund og med dansk ret som indgangsvinkel. Selvom Danmark altid kan komme med sit input til en sag, der senere bliver rejst af en domstol i et andet medlemsland, er der ingen garanti for, at udfaldet bliver, som vi håber. Det er vigtigt at huske på”.

’Noget vil vise sig’

Lars Bay Larsens engagement i, kolossale viden og fortællelyst om EU-Domstolen er helt åbenlys. Om mindre end en måned fylder han 70 år. Til oktober 2024 træder han tilbage som vicepræsident ved EU-Domstolen. Hvad der skal ske på længere sigt, må tiden vise, men folkeregisteradressen flyttes tilbage til Danmark. Den del ligger fast.

”Jeg har i mit arbejdsliv været overordentlig heldig. Både med de chefer, som gennem årene har givet mig store muligheder og vist stor overbærenhed, og med de mange dygtige kolleger og medarbejdere som jeg har arbejdet sammen med i Danmark og ved Domstolen i Luxembourg. Hertil kommer det yderligere svineheld, at jeg ikke for alvor har været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Tilfældighederne er gået min vej, og nogen har holdt hånden både under og over mig. Som ung kan man måske gøre sig forestillinger om, hvordan ens professionelle liv vil udfolde sig, og så går det helt anderledes. ’Noget vil vise sig’, som Dickens lader Mr. Micawber sige det”, ræsonnerer Lars Bay Larsen.

Fakta om Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen)

Den Europæiske Unions Domstol har siden sin oprettelse i 1952 haft til opgave at ”værne om lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen” af traktaterne.

Den Europæiske Unions Domstol foretager inden for rammerne af denne opgave:

• Legalitetskontrol med Den Europæiske Unions institutioners retsakter
• Kontrol med, at medlemsstaterne iagttager deres forpligtelser i henhold til traktaterne
• Fortolkning af EU-retten efter anmodning fra de nationale domstole

Den udgør således Den Europæiske Unions judicielle myndighed og fører i samarbejde med domstolene i medlemsstaterne kontrol med den ensartede anvendelse og fortolkning af EU-retten.

Den Europæiske Unions Domstol, der har hjemsted i Luxembourg, omfatter to retsinstanser: Domstolen (oprettet 1952) og Retten (oprettet i 1988).

Domstolen består i dag af 27 dommere (en fra hver medlemsstat) og 11 generaladvokater.

Retten består i dag af 54 dommere (to fra hver medlemsstat).

På Den Europæiske Unions Domstols hjemmeside kan du – på dansk og de 23 andre officielle EU-sprog - læse mere om både Domstolen, Retten og deres respektive arbejdsområder.
Gå til Domstolens hjemmeside