Om forsæt til socialt bedrageri

En ung mand blev i 2023 tiltalt for blandt andet overtrædelse af straffelovens § 289 a, stk. 1, ved med forsæt til at opnå uberettiget udbetaling af uddannelseshjælp at have undladt at opfylde sin oplysningspligt til brug for kommunens afgørelse om hans ret til uddannelseshjælp, idet han undlod at oplyse om en indtægt i sin virksomhed samtidig med, at han modtog uddannelseshjælp.

Byretten frifandt

Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, lagde byretten til grund, at den tiltalte undlod at oplyse kommunen om indtægten i sin virksomhed, og at han samtidig modtog uddannelseshjælp fra kommunen, således at han uberettiget fik udbetalt knap 65.000 kr. 

Et flertal fandt det ikke bevist, at den tiltalte havde handlet med forsæt, og lagde herved vægt på, at det var den tiltaltes mor, der hver måned på vegne af ham indsendte regnskaber til kommunen angående virksomheden, og at han således ikke var bekendt med, at der var en indtægt, som kommunen ikke var blevet oplyst om. 

Et mindretal voterede for at finde den tiltalte skyldig, idet denne voterende fandt, at den tiltalte under de foreliggende omstændigheder havde accepteret risikoen for, at de korrekte oplysninger ikke blev indleveret til kommunen, og at han således havde handlet med det fornødne forsæt. 

Efter stemmeflertallet blev den tiltalte frifundet.

Landsretten domfældte

Landsretten udtalte, at den tiltalte løbende var blevet orienteret om sin oplysningspligt over for kommunen i forbindelse med modtagelse af uddannelseshjælp, at det fremgik af bevillingen om uddannelseshjælp, at et eventuelt overskud i hans virksomhed ville blive modregnet i hjælpen, og at disse indtægter ville blive fratrukket ydelsen ”krone for krone”, ligesom at landsretten lagde til grund, at den tiltalte var opmærksom på oplysningspligten og på, at en eventuel indtægt ville blive modregnet i ydelsen. 

Landsretten udtalte videre, at den tiltalte alligevel overlod det til sin mor at opfylde oplysningspligten om selskabets indtægter på hans vegne uden at kontrollere oplysningerne, og at han ifølge en mail fra ham til kommunen først havde oplyst, at den pågældende indtægt ikke var medtaget i de løbende oplysninger til kommunen, fordi der var tale om penge til renovering af et hus, der var ejet af virksomheden.

På denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt fandt landsretten det bevist, at den tiltalte forsætligt havde fortiet oplysninger, herunder ved at undlade at opfylde en oplysningspligt af betydning for retten til uddannelseshjælp, og at han havde haft det fornødne forsæt til at opnå en uberettiget udbetaling af uddannelseshjælp.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/27959.