Navneforbud for mistænkt person

I forbindelse med et nyhedsmedies research vedrørende mulig økonomisk kriminalitet, der angik omfattende internet- og opkaldsbaseret bedrageri mv. af navnlig ældre mennesker, fik nyhedsmediet kendskab til identiteten på en af de mistænkte bagmænd. Da den pågældende person (mistænkte) blev bekendt hermed, rettede mistænkte henvendelse til nyhedsmediet og udtalte sig telefonisk om sagen til journalisten. 

Mistænkte anmodede om navneforbud i straffesagen, hvilket journalisten protesterede mod.  

Byretten nedlagde navneforbud 

Byretten anførte, at der utvivlsomt var tale om en sag af samfundsmæssig betydning. Byretten fandt imidlertid, at der måtte lægges afgørende vægt på, at den mistænkte ikke var sigtet i sagen og ikke havde haft lejlighed til at udtale sig til politiet, ligesom mistænktes navn ikke havde været nævnt i offentligt tilgængelige medier vedrørende de forhold, han var mistænkt for. 

På denne baggrund, og da et navneforbud ikke fandtes at være til hinder for en dækkende omtale af sagen i pressen, fandt byretten, at en offentlig gengivelse af mistænktes navn og identitet på daværende tidspunkt ville udsætte mistænkte for unødig krænkelse, hvorfor anmodningen om navneforbud blev taget til følge. 

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse

Af de grunde, som var anført af byretten, stadfæstede landsretten, at betingelserne for at nedlægge navneforbud var opfyldt.