Straf for overtrædelse af godskørselsloven og takografforordningen

Tiltalte var tiltalt for i ti tilfælde at have medvirket til overtrædelse af lov om godskørsel ved som direktør og daglig leder at have medvirket til, at et anpartsselskab disponerede en række chauffører til at udføre godskørsel for fremmed regning med stor lastbil og sættevogn, uden at der var meddelt tilladelse hertil.

Tiltalte var også tiltalt for overtrædelse takografforordningen ved som fuldt ansvarlig deltager i en personligt ejet virksomhed at have undladt at udlevere diagramarkene/datafilerne for fem lastbiler i en periode på 20 dage og for én lastbil i en periode på 17 dage efter, at Færdselsstyrelsen havde anmodet herom.

Derudover var han tiltalt for overtrædelse af lov om godskørsel.

Byretten idømte tiltalte en bøde på 700.000 kr.

Byretten fandt tiltalte skyldig i samtlige forhold og fastsatte straffen til en bøde på 700.000 kr. Bøden blev delvist fastsat som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89.

Byretten fastsatte bøden for manglende udlevering af diagramark/datafiler og udlejning af chauffør uden tilladelse til 357.000 kr. Om overtrædelserne vedrørende godskørsel for fremmed regning uden tilladelse bemærkede byretten, at bøden skulle fastsættes til 35.000 kr. pr. overtrædelse, og at udgangspunktet for bødetaksterne var absolut kumulation. Byretten fandt, at der ikke var formildende omstændigheder, der gjorde, at udgangspunktet om absolut kumulation skulle fraviges.

Landsretten frifandt tiltalte for forholdet vedrørende chaufførudlejning uden tilladelse og nedsatte bødestraffen til 141.000 kr.

Tiltalte påstod frifindelse vedrørende forholdet om takografforordningen under henvisning til, at han ikke var rette ansvarssubjekt, idet hans personlige virksomhed kun var registreret som bruger af lastbilerne, mens hans anpartsselskab var den faktiske og reelle bruger af lastbilerne.

Landsretten fandt imidlertid, at Færdselsstyrelsen med rette havde indkaldt oplysningerne om diagramark hos den registrerede bruger af lastbilerne, dvs. tiltaltes personlige virksomhed, og at tiltalte derfor kunne straffes for at undlade at udlevere oplysningerne.

Landsretten fandt, at der ikke var tilstrækkelige holdepunkter i forarbejderne for at antage, at den skærpede bøde på 35.000 kr. skulle pålægges for hver enkelt overtrædelse af lov om godskørsel. Henset til, at der var tale om gentagne overtrædelser, og at der var kørt ulovligt gennem en længere periode på ca. 4 måneder, hvilket tiltale var klar over, fandt landsretten, at bøden på 35.000 kr. skulle tredobles i overensstemmelse med det, der var anført i forarbejderne. Landsretten fastsatte herefter bøden for disse forhold til 105.000 kr.

Landsretten tiltrådte, at manglende udlevering af diagramark/datafiler for en kontrolperiode udgjorde en meget alvorlig overtrædelse, hvorfor bøden som udgangspunkt skulle fastsættes til 6.000 kr. pr. overtrædelse.

Landsretten fandt, at der ikke var tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at bøden for

manglende udlevering af diagramark/datafiler skulle fastsættes pr. dag. Landsretten fandt derimod, at bøden under de foreliggende omstændigheder skulle fastsættes for en kontrolperiode i overensstemmelse med, hvad der i medfør en dom fra EU-Domstolen gælder for chauffører.

På denne baggrund, og da landsretten ikke fandt, at der var oplyst omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af udgangspunktet om en bøde på 6.000 kr. for en enkelt af de seks overtrædelser og om absolut kumulation, fastsatte landsretten bøden for dette forhold til i alt 36.000 kr.

Procesbevillingsnævnets tilladelse er begrænset, således at tilladelsen til anklagemyndigheden alene omfatter spørgsmålet om straffastsættelse, og at tilladelsen til den tiltalte er begrænset til alene at omfatte forholdet om overtrædelse af takografforordningen.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/14096 og 25/14099