Gå til sidens indhold

Procesbevillingsnævnet

07 aug. 2025

Procesbevillingsnævnet

Udvisning af mindreårig syrisk statsborger

Procesbevillingsnævnet har den 25. juli 2025 meddelt en mindreårig syrisk statsborger tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 11. marts 2025 (S-1992-24)

Den tiltalte syriske statsborger var kommet til Danmark som 7-årig som familiesammenført. Han havde på tidspunktet for den nu pådømte kriminalitet haft lovligt ophold i mere end 9 år, og han havde sin nærmeste familie i Danmark. Ifølge sagens oplysninger talte han dansk med sin mor og kun lidt syrisk med sin far.

 

Han var tidligere straffet flere gange for blandt andet personfarlig kriminalitet, herunder grov vold, og var idømt ubetinget fængsel, ligesom han ifølge tidligere domme skulle efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet. Han var også tidligere blevet advaret om udvisning.

 

Under den aktuelle straffesag var han navnlig tiltalt for i forening med andre at have udøvet grov vold i gentagelsestilfælde, ligesom han var tiltalt for blandt andet ulovlig tvang og røveri samt frihedsberøvelse, vidnetrusler og pengefalsk. Han havde begået den aktuelle og den tidligere kriminalitet som mindreårig.

 

 

Byretten dømte og udviste med indrejseforbud i 6 år

 

Den mindreårige tiltalte blev af byretten sammen med de andre tiltalte fundet skyldig i flere af de rejste forhold, og byretten idømte ham fængsel i 1 år og 6 måneder og udviste ham med indrejseforbud i 6 år. Han skulle ifølge dommen også efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

 

Ved straffastsættelsen henviste byretten blandt andet til grovheden i navnlig to voldsforhold, hvor volden var begået i forening over for en 14-årig forurettet over et tidsrum på ca. halvanden time på forskellige lokationer, og hvor dele af volden også var blevet filmet af de tiltalte.

 

For så vidt angik den mindreårige tiltalte, der efterfølgende søgte om appeltilladelse, lagde byretten vægt på, at der var tale om vold i gentagelsestilfælde, at han forud for gerningstidspunktet var straffet tre gange tidligere for vold, og at flere af de aktuelle forhold var begået 7 dage efter en tidligere dom.

 

Om udvisningsspørgsmålet foretog byretten en samlet vurdering på baggrund af udlændingelovens regler og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, hvor det forhold, at han var kommet til Danmark som 7-årig og derfor var opvokset her i landet, og at kriminaliteten var begået som mindreårig, blev inddraget. Retten fandt herefter, uanset hans unge alder, at de hensyn, der talte for udvisning, var så tungtvejende, at de havde større vægt, end de hensyn, der talte imod udvisning. Et indrejseforbud i 12 år ville dog være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvorfor der blev fastsat et indrejseforbud i 6 år.

 

Både den mindreårige tiltalte og anklagemyndigheden ankede dommen til landsretten. For landsretten var der spørgsmål om straffastsættelse og udvisning.

 

Landsretten stadfæstede byrettens dom, men forhøjede straffen til fængsel i 1 år og 9 måneder

 

For så vidt angik straffastsættelsen lagde landsretten vægt på de samme momenter, som byretten havde fremhævet, men karakteren af forholdet om pengefalsk, og det forhold, at den tiltalte ikke var fyldt 18 år, da han begik de pådømte forhold, måtte også indgå i vurderingen. Landsretten stadfæstede derefter byrettens dom med den ændring, at straffen blev forhøjet til fængsel i 1 år og 9 måneder.

 

Under hensyn til længden af den idømte straf og den tiltaltes alder ved det forventede prøveløsladelses- eller løsladelsestidspunkt var der ifølge landsretten ikke grundlag for at idømme en tillægsforanstaltning efter straffelovens § 74 b, hvorfor bestemmelsen om en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet udgik.

 

Landsretten foretog som byretten også en konkret vurdering af udvisningsspørgsmålet på baggrund af sagens oplysninger. Landsretten tiltrådte af de grunde, som byretten havde anført, at der forelå sådanne meget tungtvejende grunde, som efter Menneskerettighedsdomstolens praksis krævedes for at kunne udvise en tiltalt, der som barn var indrejst i værtslandet, for kriminalitet begået som mindreårig. Landsretten tiltrådte, at der var truffet bestemmelse om, at han skulle udvises.

 

Efter en samlet vurdering af oplysningerne om den tiltaltes forhold, herunder at han var kommet til Danmark som 7-årig, og at han på domstidspunktet var 17 år gammel, stemte et flertal for at fastsætte indrejseforbuddet til 6 år, mens et mindretal stemte for et indrejseforbud på 12 år.

 

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

 

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/09552.