Beslaglæggelse og ransagning af mobiltelefoner

Politiet havde modtaget oplysninger om, at der skulle ske et voldeligt overfald i anledning af en verserende konflikt mellem to grupperinger. På baggrund af oplysningerne iværksatte politiet en fremadrettet efterforskning for at forhindre overfaldet.

Som led i efterforskningen blev en person – der ifølge politiets oplysninger var med i den ene af grupperingerne – truffet på en tankstation, hvor han blev gjort bekendt med, at han ville blive visiteret og hans køretøj ransaget. Der blev i den forbindelse fundet en mobiltelefon og under køretøjet en foldekniv. Personen blev anholdt og sigtet for overtrædelse af knivloven, og mobilen og foldekniven blev beslaglagt.

Senere foretog politiet ransagning af en henstillet personbil tilhørende den nu sigtede person, hvor man fandt yderligere to mobiltelefoner, der blev beslaglagt.

Anklagemyndigheden anmodede efterfølgende retten om at godkende beslaglæggelsen af bl.a. de tre mobiltelefoner, samt tilladelse til at ransage disse under henvisning til, at personen var mistænkt for overtrædelse af knivloven.

Byretten godkendte beslaglæggelserne og tillod at politiet kunne ransage mobiltelefonerne

Byretten fandt på det foreliggende grundlag, at der var grund til at antage, og mobiltelefonerne og kniven kunne tjene som bevis eller burde konfiskeres, og fandt desuden at politiet havde haft fornødent grundlag for at træffe beslutning om beslaglæggelsen uden at afvente retskendelse.

Personen indbragte spørgsmålet herom for landsretten, der anmodede anklagemyndigheden om at oplyse begrundelsen for at beslaglægge tre mobiltelefoner hos vedkommende person, henset til at han efter det oplyste alene var sigtet for overtrædelse af knivloven i relation til den kniv, der blev beslaglagt under den første ransagning.

Anklagemyndigheden oplyste i den forbindelse, at det var anklagemyndighedens opfattelse, at beslaglæggelse og ransagning af mobiltelefonerne kunne tjene som bevis i sagen, idet man ved en gennemlæsning af mobiltelefonerne ville kunne klarlægge personens tilknytning til grupperingen, som han ifølge politiets oplysninger var en del af, herunder finde oplysninger om hans eventuelle kendskab til det planlagte voldelige overfald, og om dette var årsagen til, at han befandt sig i området med en kniv.

Anklagemyndigheden henviste desuden til, at der erfaringsmæssigt sker hævnoverfald mellem grupperinger, og at personen derfor også måtte anses for at være mistænkt for forsøg på overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1. En ransagning af mobiltelefonerne ville derfor kunne give anledning til yderligere sigtelser mod vedkommende person såvel som andre personer.

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse under dissens

Landsrettens flertal fandt på baggrund af kildeoplysningerne sammenholdt med, at grupperingerne var i væbnet konflikt, at der forelå rimelig grund for at mistænke vedkommende person for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og at mistankekravet således var opfyldt i forbindelse med beslaglæggelsen af de tre mobiltelefoner samt ransagningen heraf. Landsrettens flertal tiltrådte desuden det af byretten anførte om, at politiet havde haft fornødent grundlag for at træffe beslutning om beslaglæggelse uden at afvente retskendelse.

Landsrettens mindretal fandt, at anklagemyndigheden ikke havde godtgjort, at der var grund til at antage, at indholdet af mobiltelefonerne kunne tjene som bevis, endsige var af væsentlig betydning for efterforskningen, i forhold til mistanken og sigtelsen for overtrædelse af knivloven. Mindretallet bemærkede herefter, at den omstændighed at anklagemyndigheden efterfølgende under kæresagen på landsrettens forespørgsel har anført, at personen også må anses for mistænkt for forsøg på overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, ikke kan danne grundlag for godkendelse og opretholdelse af beslaglæggelser, der ubestridt blev foretaget alene på baggrund af mistanke og sigtelse for overtrædelse af knivloven. Mindretallet stemte herefter for ikke at godkende og opretholde beslaglæggelserne af de tre mobiltelefoner og for ikke at give tilladelse til ransagning af disse.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er i Procesbevillingsnævnet behandlet under j.nr. 25/14044.