Afbrydelse af forældelsesfrist ved skylderkendelse

Ved et gældsbrev underskrevet den 30. november 2011 erkendte debitor at skylde et selskab ca. 1,2 mio. kr.

I en mail af 25. oktober 2019 spurgte selskabet debitor til, hvordan han havde tænkt sig, at lånet i henhold til gældsbrevet skulle indfries. Hertil svarede debitor ved mail af 26. oktober 2019 bl.a., at ”Jeg har ikke mulighed for at tilbagebetale lånet nu” og ”Privat har jeg ingen mulighed for at betale”.

Da debitor ikke betalte, lagde selskabet sag an mod ham med påstand om betaling i overensstemmelse med gældsbrevet. Debitor påstod frifindelse og gjorde navnlig gældende, at det eventuelle krav i henhold til gældsbrevet var forældet, herunder at der ikke forelå skylderkendelse, som havde afbrudt forældelsesfristen, jf. forældelseslovens § 15.

Byretten tog selskabets betalingspåstand til følge

Byretten lagde til grund, at debitor havde været vidende om, hvilket gældsbrev der blev omtalt i selskabets mail af 25. oktober 2019, da han besvarede mailen den 26. oktober 2019.

Efter indholdet af mailen af 26. oktober 2019, hvori debitor ikke gjorde indsigelse mod gældsbrevet, men beskrev sin økonomiske situation, fandt byretten, at debitor ved sin handlemåde havde erkendt sin forpligtelse i henhold til gældsbrevet, og at forældelsesfristen således blev afbrudt ved mailen af 26. oktober 2019, jf. forældelseslovens § 15.

Herefter, og da sagen blev anlagt den 20. april 2022, var der ikke indtrådt forældelse, og debitor blev derfor dømt til at betale til selskabet.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Landsretten lagde til grund, at der ikke eksisterede andre gældsbreve mellem debitor og selskabet, og at det derfor måtte have stået klart for begge parter, at korrespondancen mellem dem omhandlede gælden i henhold til gældsbrevet af 30. november 2011.

Under hensyn til, at debitor i sit svar bekræftede eksistensen af gælden og ikke i den forbindelse gjorde indsigelse mod denne, fandt landsretten, at han derved havde erkendt sin forpligtelse på en sådan måde, at selskabet med føje havde fået den opfattelse, at der derfor ikke var rimelig anledning til at iværksætte retsforfølgning.

Forældelsen blev derfor afbrudt den 26. oktober 2019, og da der derefter løb en ny forældelsesfrist på 10 år fra denne dato, var der ikke indtrådt forældelse.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/09555.

Dommen er trykt i U 2025.2256 V.