Gå til sidens indhold

Procesbevillingsnævnet

30 jul. 2025

Procesbevillingsnævnet

Om forsæt ved bistand til en udlændings ulovlige indrejse i Danmark

Procesbevillingsnævnet har den 25. juli 2025 meddelt en tiltalt tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 24. april 2025 (S-939-22)

Tiltalte var fransk statsborger, bosat i Norge sammen med sin ægtefælle, i fast arbejde og ikke tidligere straffet.

 

Tiltalte var i den foreliggende sag tiltalt for forsætligt og i forening eller efter forudgående aftale via en app for samkørsel at have bistået en udlænding, der ikke var i besiddelse af gyldig rejselegitimation, med ulovlig indrejse i Danmark. Dette var sket, idet tiltalte som fører af en personbil forestod kørsel ind i Danmark, efter en person havde arrangeret, at han og udlændingen skulle med i bilen, selvom hverken han eller tiltalte sikrede sig, at udlændingen havde gyldig rejselegitimation til indrejse i Danmark.

 

I byretten forklarede tiltalte blandt andet, at han godt vidste, at man ikke kan komme ind i Schengenområdet uden visum, men at den pågældende udlænding allerede befandt sig i Schengenområdet, da han samlede hende og den person, han havde lavet aftalen med, op. Tiltalte bad ikke den pågældende udlænding om at vise dokumentation for, at hun måtte indrejse i Danmark, ligesom han heller ikke på anden vis sikrede sig, at hun måtte indrejse i landet.

 

Byretten fandt tiltalte skyldig og fastsatte straffen til fængsel i 30 dage og udviste tiltalte af Danmark med indrejseforbud i 6 år
 

Byretten lagde blandt andet til grund, at tiltalte via en app for samkørsel havde aftalt kørsel med en person, som tiltalte alene havde kendskab til gennem denne app, og som tog en ekstra passager med, som tiltalte intet kendskab havde til, og som ikke havde gyldig rejselegitimation til indrejse i Danmark, og at tiltalte ikke sikrede sig dette eller i øvrigt spurgte ind hertil.

 

Byretten fandt det herefter bevist, at tiltalte havde indset, at det var muligt, at den pågældende udlænding ikke lovligt kunne indrejse i Danmark, og at tiltalte psykologisk havde forholdt sig accepterende til denne mulighed for det tilfælde, at det faktisk forholdt sig på denne måde.

 

Byretten fandt derfor tiltalte skyldig i den rejste tiltalte, fastsatte straffen til fængsel i 30 dage og udviste tiltalte af Danmark med indrejseforbud i 6 år.

 
Landsretten stadfæstede byrettens dom
 

Landsrettens flertal tiltrådte, at tiltalte af de grunde, der var anført af byretten, var skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

 

Landsrettens mindretal fandt, at det ikke var bevist, at tiltalte havde forsæt til at bistå udlændingen med ulovlig indrejse i eller rejse gennem Danmark og stemte for at frifinde tiltalte.

 

Efter stemmeflertallet fandt landsretten således tiltalte skyldig efter anklageskriftet.

 

Landsretten fandt desuden straffastsættelsen passende, idet to voterende dog stemte for at gøre straffen betinget, ligesom landsretten stadfæstede, at tiltalte skulle udvises af Danmark med et indrejseforbud i 6 år.

 

Byrettens dom blev herefter stadfæstet.

 

Procesbevillingsnævnets sagsnummer
 

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/13221.