Erstatning for erhvervsevnetab som følge af anerkendt arbejdsskade

En skadelidt var i april 2000 udsat for en arbejdsulykke, der blev anerkendt som en arbejdsskade af arbejdsskademyndighederne. Det blev vurderet, at skadelidte havde pådraget sig et varigt mén på 12 procent som følge af arbejdsskaden, men at denne ikke havde medført et erhvervsevnetab på mindst 15 procent.

Skadelidte blev efterfølgende tilkendt midlertidigt fleksjob, og Ankestyrelsen genoptog sagen for så vidt angik spørgsmålet om erhvervsevnetab. Ankestyrelsen vurderede herefter, at arbejdsskaden ikke havde nedsat skadelidtes erhvervsevne med 15 procent eller derover, idet Ankestyrelsen blandt andet lagde vægt på, at skadelidte igennem en årrække efter arbejdsskadens indtræden havde været i stand til at arbejde i samme omfang og havde oppebåret samme indtægt som forud for skaden. Ankestyrelsen anførte videre, at en del af grundlaget for tilkendelsen af det midlertidige fleksjob var følgerne efter arbejdsskaden. Ankestyrelsen vurderede herefter, at det ikke kunne udelukkes, at en del af skadelidtes samlede erhvervsevnetab skyldtes følgerne efter arbejdsskaden, men at denne del var så beskeden, at den ikke i sig selv berettigede til erstatning for tab af erhvervsevne. 

Den skadelidte indbragte herefter sagen for retten med henblik på prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse. 

Byretten dømte Ankestyrelsen til at anerkende, at skadelidte ved den pågældende arbejdsskade var påført et sikkert og varigt erhvervsevnetab. 

Byretten fandt det godtgjort, at arbejdsskaden var en medvirkende og ikke ubetydelig årsag til begrænsningen af skadelidtes erhvervsmuligheder. 

Byretten fandt herefter, at skadelidte var påført et sikkert og varigt tab af erhvervsevne, og at Ankestyrelsen derefter skulle træffe afgørelse om størrelsen på skadelidtes erhvervsevnetab. 

Landsretten hjemviste sagen til Ankestyrelsen 

Landsretten anførte, at Højesteret i U 2024.2853 H og U 2025.1185 H har fastslået, at der er grundlag for at tilkende erstatning for erhvervsevnetab, selvom erhvervsevnetabet er mindre end 15 procent, hvis tabet er klart og varigt, men at beløbet dog ikke må være bagatelagtigt, hvilket i sidstnævnte dom er angivet som mindre end 5 procent.

 Landsretten fandt, at det forekom som en nærliggende mulighed, at skadelidte som følge af arbejdsskaden var påført et varigt erhvervsevnetab, som ikke var bagatelagtigt, hvorfor landsretten hjemviste sagen til Ankestyrelsen med henblik på, at Ankestyrelsen vurderede spørgsmålet om erhvervsevnetab på ny.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/06837.