Arbejdsgivers erstatningsansvar for sygdomssmitte med Covid-19

Sagen blev anlagt ved byretten af tre ansatte på et slagteri. De tre slagterimedarbejdere nedlagde påstand om erstatning som følge af den sygdomssmitte med Covid-19, som de blev udsat for under deres arbejde på arbejdsgiverens slagteri. De tre slagterimedarbejdere havde fået anerkendt Covid-19 som en erhvervssygdom efter arbejdsskadesikringsloven. Arbejdsgiveren påstod frifindelse for erstatningspåstandene.

Byretten henviste sagen til landsretten som 1. instans i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, og landsretten tiltrådte, at betingelserne for henvisning var opfyldt.

Landsretten fandt arbejdsgiveren erstatningsansvarlig

Landsretten fandt det bevist, at de tre slagterimedarbejdere var blevet smittet med Covid-19 på deres arbejdsplads. 

Under henvisning navnlig til, at medarbejderne arbejdede tæt sammen i slagteriproduktionen og stod tæt sammen ved omklædningsfaciliteterne og på den ene skærestue, og at mange mennesker færdedes de samme steder med kort afstand og anvendte de samme redskaber uden afspritning mellem forskellige medarbejderes brug – og til trods for et grundlæggende højt hygiejnisk niveau på slagteriet – fandt landsretten efter en samlet vurdering, at det var godtgjort, at arbejdsgiveren havde udvist forhold, der gav grundlag for at finde arbejdsgiveren erstatningsansvarlig for den sygdomssmitte med Covid-19, som de tre slagterimedarbejdere var blevet udsat for under deres arbejde på slagteriet.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/02881. Landsrettens afgørelse fremgår af den offentlige domsdatabase med sagsnummer 678/23.