Om to aftaler blev indgået i forbindelse med skilsmisse

Et ægtepar, der havde været gift siden 1994, indgav begæring om skilsmisse i august 2019. Ægtefællerne havde i de forudgående 1-2 år drøftet skilsmisse.

I marts 2019 indgik ægtefællerne en aftale, der blev benævnt ”begunstigelseserklæring”, og hvoraf bl.a. fremgik, at mandens kapitalpension skulle deles med halvdelen til hver af ægtefællerne, såfremt de begge var i live den 1. marts 2026. 

Ægtefællerne indgik endvidere en aftale, der blev benævnt ”ægtepagt”, og hvoraf bl.a. fremgik, at invaliditetsydelserne på mandens pension skulle deles mellem ægtefællerne indtil udbetalingernes ophør den 1. marts 2026, at kvinden skulle modtage 100.000 kr. i forbindelse med skilsmisse, og at deres fællesbørn skulle modtage 25.000 kr. hver ved skilsmisse. Aftalen var ikke dateret. 

Manden nægtede efterfølgende at have underskrevet aftalerne.

Under bodelingssagen mellem parterne konkluderede bobehandleren, at manden havde skrevet under på aftalerne, og at aftalerne var indgået i forbindelse med bodelingen. Bobehandleren indstillede derfor, at aftalerne var gyldige og skulle lægges til grund ved bodelingen. 

Manden anlagde herefter sag mod kvinden med påstand om, at aftalerne var ugyldige. Kvinden nedlagde påstand om, at manden skulle tilpligtes at anerkende, at aftalerne kunne lægges til grund i forbindelse med bodelingen, således at manden til hende skulle betale en række nærmere angivne beløb.

Skifteretten fandt, at aftalerne var ugyldige

Skifteretten lagde til grund, at manden havde underskrevet aftalerne. 

Skifteretten fandt, at ægtepagten grundet manglende tinglysning var ugyldig, jf. ægtefællelovens § 20, medmindre den skulle betragtes som en aftale om formuedeling i forbindelse med separation eller skilsmisse, jf. ægtefællelovens § 32. Skifteretten fandt, at det var usikkert, hvornår ægtepagten var underskrevet, og at den derfor ikke kunne siges at være indgået i forbindelse med separation eller skilsmisse. Ægtepagten var derfor ugyldig.

Vedrørende begunstigelseserklæringen fandt skifteretten, at der var tale om en aftale om formuedeling, der kræver tinglyst ægtepagt for at være gyldig, medmindre aftalen er indgået i forbindelse med separation eller skilsmisse, jf. ægtefællelovens §§ 20 og 32. Skifteretten fandt, at begunstigelseserklæringen, der var dateret marts 2019, ikke kunne siges at være indgået i forbindelse med separation eller skilsmisse. Der var på tidspunktet for underskrivelsen af begunstigelseserklæringen ikke indgivet anmodning om separation eller skilsmisse, og en sådan begæring blev ikke indgivet umiddelbart efter, at aftalen blev indgået. Skifteretten tog derfor mandens påstand til følge.

Kvinden ankede dommen til landsretten. 

Landsretten stadfæstede dommen

I landsretten blev sagen sambehandlet med to øvrige sager mellem parterne. 

Landsretten lagde i den konkrete sag til grund, at aftalerne var underskrevet af manden, og at ægtepagten var underskrevet i umiddelbar forlængelse af begunstigelseserklæringen.

Landsretten henviste til, at det fremgår af forarbejderne til ægtefællelovens § 32, at ægtefæller som udgangspunkt frit kan indgå aftaler om, hvordan deres formue skal deles, når en separation eller skilsmisse er aktuel, og at det beror på en konkret vurdering, om en aftale er indgået med henblik på en forestående formuedeling. Ved vurderingen heraf skal der navnlig lægges vægt på, om der er indgivet en anmodning til statsforvaltningen om separation eller skilsmisse, eller om dette sker umiddelbart efter, at aftalen er indgået. 

Landsretten fandt efter indholdet af aftalerne, at disse ikke fremstod som indgået i anledning af parternes forestående skilsmisse. På denne baggrund, og da manden først indgav ansøgning om skilsmisse i august 2019, tiltrådte landsretten, at aftalerne ikke kunne anses for at være indgået i forbindelse med parternes separation eller skilsmisse. Landsretten tiltrådte derfor, at aftalerne var ugyldige, og stadfæstede skifterettens dom.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/31564.