Gå til sidens indhold

Procesbevillingsnævnet

09 maj 2025

Procesbevillingsnævnet

Aktindsigt i straffesag

Procesbevillingsnævnet har den 7. maj 2025 meddelt et medie tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 16. december 2024.

Mediet anmodede om aktindsigt retsbøger og kendelser under efterforskningen i en nu afsluttet straffesag. Byretten og landsretten afslog aktindsigt.

Landsretten henviste til, at de pågældende retsbøger og kendelser var blevet behandlet for lukkede døre og angik sådanne oplysninger, at det var af væsentlig betydning for statens sikkerhed, og at der forelå sådanne ganske særlige grunde, der gjorde det påkrævet, at de samlede retsbøger og kendelser i deres helhed skulle undtages fra aktindsigt, jf. retsplejelovens § 41 b, stk. 3, nr. 1 og 4. Landsretten fandt i øvrigt ikke grundlag for at imødekomme anmodningen i videre omfang efter princippet om meroffentlighed i retsplejelovens § 41 h.  Landsretten stadfæstede herved byrettens afgørelse om afslag på aktindsigt.