Sikring af data fra beslaglagt mobiltelefon

I forbindelse med et sammenstød med politiet blev en persons mobiltelefon beslaglagt, da det var politiets opfattelse, at den påståede vold mod politiet blev optaget på vedkommendes mobiltelefon.

Anklagemyndigheden anmodede om godkendelse og opretholdelse af beslaglæggelsen, og anklagemyndigheden anmodede om en ransagningskendelse. 

I forlængelse af beslaglæggelsen af mobiltelefonen blev telefonens data udlæst og sikret til sagen, idet telefonen ifølge politiet efter tre dage ville låse, hvormed der var en risiko for, at data ville gå tabt. Ved sikringen skete der formentlig en påvirkning eller ændring af telefonens data. 

De sikrede data blev ikke gennemgået af politiet, som afventede rettens stillingtagen til begæringen om tilladelse til ransagning af telefonen.

Personen som havde fået beslaglagt mobiltelefonen, gjorde i den forbindelse navnlig gældende, at udlæsningen af data de facto var en ransagning, uanset at de udlæste data ikke var blevet gennem-gået. 

Anklagemyndigheden gjorde på den anden side blandt andet gældende, at politiet ved sikringen af data, som sket, alene havde foretaget en teknisk foranstaltning som følge af beslaglæggelsen, og dermed ikke foretaget en ransagning i retsplejelovens forstand. 

Byretten godkendte beslaglæggelsen og tillod ransagning

Byretten godkendte beslaglæggelsen og tillod politiet at opretholde beslaglæggelsen og foretage ransagning af mobiltelefonen. Retten bemærkede i den forbindelse, at politiets sikring af data på telefonen – for at undgå at oplysningerne slettes – ikke kunne betragtes som en ransagning. Retten henviste i den forbindelse til, at reglerne om ransagning har til formål at beskytte indholdet på telefonen, men ikke en sikring heraf.

Landsretten stadfæstede i henhold til grundene

Personen kærede byrettens kendelse til Vestre Landsret, der stadfæstede afgørelsen i henhold til byrettens begrundelse.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/27628.