Foranstaltningsdom efter enkeltstående forhold

Den tiltaltes ægtefælle modtog hjemmehjælp i forbindelse med et sygdomsforløb. En formiddag i foråret 2022 blev den tiltalte oprevet i forbindelse med et hjemmebesøg, hvilket resulterede i, at den tiltalte truede hjemmehjælperne. Den tiltalte blev anholdt og kortvarigt indlagt på en psykiatrisk afdeling i forbindelse med episoden, hvor den tiltalte blev vurderet psykotisk. Tiltalte var 61 år på gerningstidspunktet og ikke tidligere straffet. 

Der blev i efteråret 2022 indhentet en retspsykiatrisk erklæring. Erklæringen konkluderede, at den tiltalte ikke var sindssyg, men at han havde været det på gerningstidspunktet. Den tiltalte blev vurderet omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, og erklæringen anbefalede dom til ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af kriminalforsorgen, hvis den tiltalte måtte blive fundet skyldig.

Anklagemyndigheden rejste tiltale for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og nedlagde – som anbefalet i den retspsykiatriske erklæring – påstand om, at han skulle dømmes til ambulant psykiatrisk behandling. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om, at der ikke skulle fastsættes en længstetid for foranstaltningen.  

Byretten idømte den tiltalte en foranstaltningsdom

Sagen blev behandlet ved byretten i foråret 2024, hvor retten fandt den tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, og således straffri. Den tiltalte blev herefter dømt til at undergive sig ambulant psykiatrisk behandling uden længstetid, henset til arten af den pådømte kriminalitet, jf. straffelovens § 68 og § 68 a, stk. 2.

Den tiltalte ankede dommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse således at foranstaltningen skulle fastsættes med en længstetid på 5 år.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Landsretten fandt efter indholdet af den psykiatriske erklæring og karakteren af den begåede kriminalitet, at det ville være hensigtsmæssigt for at forebygge yderligere lovovertrædelser, at den tiltalte skulle undergive sig psykiatrisk behandling, idet mindre indgribende foranstaltninger ikke tilstrækkelige. 

Landsretten tiltrådte, at der ikke skulle fastsættes en længstetid for foranstaltningen, da en del af de fremsatte trusler var af den i straffelovens § 266 beskrevne art. Det kunne ikke føre til en ændret vurdering, at det af sagens oplysninger blandt andet fremgik, at den tiltalte siden forholdet i foråret 2022 ikke havde begået anden kriminalitet, ligesom den tiltalte ikke tidligere var straffet. 

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/10894.