26 nov. 2025
Procesbevillingsnævnet
Om børnebortførelseslovens § 11
Procesbevillingsnævnet har den 20. november 2025 meddelt en forælder tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 1. oktober 2025 (BS-40780/2025).
Forældrene har sammen et barn på 6 år.
Moderen er dansk statsborger, faderen er amerikansk statsborger, og barnet er både dansk og amerikansk statsborger.
Forældrene mødte hinanden i USA, hvor de også blev gift. Under graviditeten tog forældrene dog sammen ophold i Danmark, hvor barnet senere blev født. Forældrene valgte at blive i Danmark i barnets første levetid, hvorefter faderen rejste tilbage til USA for at genoptage sit arbejde. Herefter besøgte moderen og barnet jævnligt faderen i USA, indtil de officielt flyttede til USA.
Forældrene blev separeret i sommeren 2024.
I forlængelse af forældrenes separation meddelte de amerikanske myndigheder faderen et midlertidigt tilhold mod moderen, og moderen blev som følge heraf pålagt at forlade hjemmet uden barnet.
Forældrene genoptog samlivet i efteråret 2024.
Forældrene rejste sammen med barnet til Danmark primo juni 2025, hvor moderen før den planlagte hjemrejse til USA forsvandt sammen med barnet og afbrød al kontakt til faderen.
Faderen rejste tilbage til USA og indledte en sag om skilsmisse. I denne forbindelse anmodede han også om at blive tillagt den fulde forældremyndighed over barnet midlertidigt, hvilket blev imødekommet af en amerikansk domstol.
Medio juni 2025 anmodede faderen via den amerikanske centralmyndighed om at få udleveret barnet i henhold til Haagkonventionen om børnebortførelser.
Familieretten fandt at barnet ikke skulle tilbagegives
Familieretten fandt at tilbageholdelsen af barnet i Danmark var ulovlig, hvorfor barnet som udgangspunkt skulle tilbagegives, jf. børnebortførelseslovens § 10, stk. 1 og 2. Familieretten fandt dog også, at der var grundlag for at nægte tilbagegivelse af barnet efter børnebortførelseslovens § 11, nr. 2, da det var godtgjort, at der var en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen ville skade barnets sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde sætte barnet i en situation, som det ikke skulle tåle.
Familieretten lagde vægt på, at faderen efter hans forklaring og oplysningerne om hans sociale forhold i USA ville få behov for bistand fra familie og venner til at varetage en hverdag med barnet. Familieretten lagde også vægt på, at det ikke ville være muligt for moderen at indrejse i USA sammen med barnet, da den ulovlige tilbageholdelse af barnet i Danmark var meldt til de amerikanske myndigheder, der havde tillagt faderen forældremyndigheden over barnet midlertidigt. Familieretten lagde endvidere vægt på, at en tilbagegivelse af barnet til USA uundgåeligt ville medføre en adskillelse af barnet og moderen.
Herudover lagde familieretten vægt på, at moderen var og altid havde været barnets primære omsorgsperson, at barnet udviste ringe tilknytning til faderen, og at barnet var i risiko for emotionel fejludvikling, såfremt det mistede kontakten til sin primære omsorgsperson.
På denne baggrund fandt familieretten, at en adskillelse af barnet fra moderen udgjorde en alvorlig risiko for barnets sjælelige sundhed og ville udgøre en situation, som det ikke burde tåle.
Landsretten ændrede familierettens afgørelse og fandt, at barnet skulle tilbagegives
Landsretten fandt modsat familieretten, at der ikke var grundlag for at nægte tilbagegivelse af barnet til USA efter børnebortførelseslovens § 11, nr. 2 og nr. 3, da moderen blandt andet ikke havde godtgjort, at en tilbagegivelse af barnet til USA indebar en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen ville skade barnets sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde sætte barnet i en situation, som det ikke skulle tåle.
Landsretten lagde til grund, at faderen forud for børnebortførelsen efter det oplyste boede sammen med moderen og barnet, og at han aktivt tog del i barnets hverdag. Landsretten lagde også til grund, at barnet udviste god trivsel i forbindelse med sin skolegang og fritidsaktiviteter i USA. Herudover lagde landsretten til grund, at moderen ville kunne indrejse i USA, såfremt barnet skulle tilbagegives til USA, således at en tilbagegivelse ikke uden videre ville medføre en adskillelse af barnet og moderen.
På denne baggrund ændrede landsretten familierettens afgørelse, således at barnet skulle tilbagegives til USA.
Procesbevillingsnævnets sagsnummer
Sagen er behandlet i procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/27423.