Langvarig varetægtsfængsling af mindreårig

Det følger af retsplejelovens § 768 a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 3, at varetægtsfængsling af personer under 18 år frem til hovedforhandlingens begyndelse i første instans ikke må finde sted i mere end 8 måneder, når sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover, medmindre der foreligger ”helt særlige omstændigheder”.

I juli 2024 blev en ung mand, der dengang var 16 år, anholdt og varetægtsfængslet i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3 (kollusionsfare), som sigtet for narkotikakriminalitet.

Varetægtsfængslingen blev løbende forlænget, og fængslingsgrundlaget blev udvidet med sigtelser for navnlig våbenbesiddelse og medvirken til to drabsforsøg begået i forening med flere medgerningsmænd.

I februar 2025 blev varetægtsfængslingen forlænget udover 8-månedersfristen i retsplejelovens § 768 a, stk. 2, nr. 2. Retten lagde herved vægt på, at der var bestemte grunde til at antage, at den unge mand på fri fod ville vanskeliggøre forfølgningen navnlig ved at fjerne spor eller advare eller påvirke andre, og på sagens karakter, herunder navnlig de to sigtelser for medvirken til forsøg på manddrab omfattet af straffelovens § 81b.

I juni 2025 rejste anklagemyndigheden tiltale, og hovedforhandlingen blev herefter berammet i byretten til foretagelse over 23 retsdage med første retsdag den 20. januar 2026 og sidste retsdag den 22. maj 2026.

Byretten varetægtsfængslede frem til dom

Byretten bestemte, at den unge tiltalte skulle sidde varetægtsfængslet, indtil der var afsagt dom i sagen. 

Byretten fandt således, at der fortsat forelå en sådan kollusionsrisiko, at fængsling var nødvendig, og der forelå sådanne helt særlige omstændigheder, at varetægtsfængsling fortsat og indtil dom kunne ske udover 8-månedersfristen. Ved sidstnævnte lagde byretten betydelig vægt på, at sagen angik særdeles alvorlig personfarlig kriminalitet af særlig samfundsmæssig betydning i form af blandt andet drab på bestilling og besiddelse af skydevåben. Videre lagde byretten vægt på, at der i sagen var mange medgerningsmænd involveret, at der var tale om internationalt grænseoverskridende kriminalitet, som fremstod organiseret mellem mange personer, at den unge tiltalte ville blive idømt en straf af mange års fængsel, hvis han fandtes skyldig, og at sagen måtte anses for fremmet med tilstrækkelig hurtighed.

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse

Landsretten fandt ligesom byretten, at der fortsat forelå kollusionsfare, og lagde i den forbindelse vægt på, at den unge tiltalte og de medtiltalte på fri fod vil have såvel lejlighed som anledning til på afgørende vis at vanskeliggøre forfølgningen i sagen, herunder med risiko for påvirkning af vidner og andre medgerningsmænd samt afstemning af forklaringer.

Tilsvarende tiltrådte landsretten, at der efter en helhedsvurdering forelå ”helt særlige omstændigheder”, som anført i retsplejelovens § 768 a, stk. 2, og lagde herved vægt på styrken af mistanke mod den unge tiltalte, risikoen for kollusion, karakteren og grovheden af kriminaliteten, og at sagen var fremmet med tilstrækkelig hurtighed. Videre fandt landsretten, at fortsat varetægtsfængsling ikke stod i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af den unge tiltaltes forhold i betragtning af sagens betydning og den retsfølge, som kunne ventes, hvis han fandtes skyldig.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/24707.