Gå til sidens indhold

Procesbevillingsnævnet

21 nov. 2025

Procesbevillingsnævnet

AI-genereret børnepornografi

Procesbevillingsnævnet har den 20. november 2025 meddelt en tiltalt tilladelse til at anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 12. juni 2025 (S-0141-25).

En mand blev tiltalt for besiddelse af ca. 36.000 AI-genererede billeder af seksuel karakter med personer under 18 år, der blev henført til alle tre kategorier af børnepornografisk materiale. Manden havde desuden via internettet udbredt billederne til adskillige personer, hvilket blandt andet skete via en hjemmeside og chatkanal samt via en betalingsabonnementsordning, hvor manden tjente ikke under 3.329 euro (svarende til ca. 25.000 kr.), hvilket ifølge Anklagemyndigheden udgjorde særligt skærpende omstændigheder. 

Byretten henførte forholdet til straffelovens § 235 og idømte manden 1 år og 3 måneders fængsel, hvoraf 1 år blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste

Byretten henviste til forarbejderne til straffelovens § 235 og fandt, at der var tale om realistiske afbildninger, der fremtrådte på samme eller tilnærmelsesvis samme måde som fotografier m.v., og at der dermed var tale om materiale, der kunne henføres til bestemmelsen. Retten fandt herefter ikke, at der forelå formildende omstændigheder, der gav anledning til at lade straffen bortfalde, eller at manden havde befundet sig i undskyldelig uvidenhed eller undskyldelig misforståelse af retsregler, der kunne indgå i strafudmålingen som en formildende omstændighed. 
Byretten idømte herefter manden 1 år og 3 måneders fængsel, hvoraf 1 år blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. Det blev tillagt væsentlig betydning, at der efter bevisførelsen ikke var grundlag for at fastslå, at de anvendte AI-modeller var trænet ved brug af rigtigt børnepornografisk materiale, hvorfor retten fandt det forsvarligt at gøre straffen delvist betinget. 

Landsretten stadfæstede byrettens dom med den ændring, at straffen blev forhøjet til ubetinget fængsel i 1 år og 6 måneder (dissens)

Landsretten var enig i byrettens begrundelse for så vidt angik henførelse af forholdet til straffelovens § 235. Landsretten tiltrådte endvidere, henset til at udbredelsen måtte anses for at have været af systematisk eller organiseret karakter, at forholdet var begået under særligt skærpende omstændigheder. 

Landsretten fandt ikke, at der var oplysninger om gerningen, mandens person eller sagens øvrige omstændigheder, der afgørende talte for, at straffen skulle bortfalde. Retten fandt heller ikke, at der var grundlag for at anse manden for at have været i undskyldelig vildfarelse om lovligheden af besiddelsen og udbredelsen af materialet. Efter en samlet vurdering fandt landsretten, at straffen burde forhøjes til fængsel i 1 år og 6 måneder, der blev gjort ubetinget. Retten lagde vægt på forholdets karakter og omfang, herunder at sagen omfattede en stor mængde materiale af børn under 18 år, at udbredelsen skete på organiseret vis, hvor en del af udbredelsen var med fortjeneste for øje, og at det måtte lægges til grund, at der var en del dubletter blandt materialet. 

Fem voterende fandt, at der, henset til forholdets omfang og karakter, og uanset at billederne var fiktive, ikke var grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

En voterende fandt, at det var forsvarligt at gøre 1 år og 3 måneder af straffen betinget, herunder om udførelse af samfundstjeneste i 200 timer.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/17215.

Dommen er offentliggjort i U 2025.3571 V.