Afvisning af ankesag efter retsplejelovens § 368 a

Forsikringstager og dennes tidligere ægtefælle ejede sammen en ejendom, hvorpå der var tegnet hus- og indboforsikring. Politiet modtog i juni 2020 anmeldelse om brand i ejendommen. Det blev i politirapporten samt i den efterfølgende brandtekniske erklæring konkluderet, at branden var påsat. Politiet standsede efterfølgende efterforskningen, da det ikke havde været muligt at identificere en gerningsmand.

Forsikringsselskabet besluttede i 2021, at der ikke forelå en erstatningsberettigende forsikringsbegivenhed. Ankenævnet for Forsikring fandt ved en afgørelse af 2022 ligeledes, at der ikke forelå en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. 

Forsikringstager anlagde herefter sag mod forsikringsselskabet med påstand om betaling af i alt ca. 2,6 millioner kr. 

Byretten frifandt forsikringsselskabet

Byretten anførte indledningsvist, at der som udgangspunkt var tale om en forsikringsbegivenhed, hvorfor det måtte påhvile forsikringsselskabet at godtgøre, at der ikke forelå en dækningsberettigende skade.

Byretten fandt det på baggrund af de i sagen fremlagte beviser godtgjort, at branden var påsat, og at forsikringstager havde været i økonomiske vanskeligheder, herunder at forsikringstager forgæves havde forsøgt at sælge huset, og at kreditinstituttet havde varslet tvangsauktion over huset. 

På denne baggrund og efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, fandt retten det godtgjort, at der ikke forelå en dækningsberettigende skade, hvorfor forsikringsselskabet havde været berettiget til at afvise at yde forsikringstager erstatning. 

Forsikringsselskabet blev derfor frifundet. 

Landsretten afviste ankesagen efter retsplejelovens § 368 a

Forsikringstager ankede byrettens dom til landsretten og nedlagde de samme påstande som for byretten. Forsikringsselskabet påstod anken afvist i medfør af retsplejelovens § 368 a, stk. 1, subsidiært stadfæstelse. 

Landsretten bemærkede, at forsikringstager under ankesagen havde gjort de samme synspunkter gældende som for byretten, samt at det var oplyst, at bevisførelsen i ankesagen ville bestå af supplerende partsforklaring og supplerende forklaring fra et vidne, der også afgav forklaring under byrettens behandling af sagen, samt vidneforklaringer fra to ejendomsmæglere og én byggesagkyndig. Forsikringstager havde desuden fremlagt nye bilag, herunder en salgsannonce, et kontoudtog og nogle fotos af huset.

Efter en gennemgang af sagens dokumenter, processkrifter og de forklaringer, der blev afgivet i byretten, var landsretten enig i byrettens vurdering såvel med hensyn til sagens beviser som til de retlige spørgsmål i sagen, og landsretten fandt ikke, at bevisførelsen i ankesagen kunne ændre herved. For så vidt angik de fremlagte kontoudtog bemærkede landsretten, at disse ikke over for de øvrige oplysninger i sagen kunne føre til en anden vurdering. 

Der fandtes herefter ikke at være udsigt til, at sagen ville få et andet udfald end i byretten, og da der ikke i øvrigt var grunde, som talte for, at sagen skulle behandles i to instanser, afviste landsretten sagen i medfør af retsplejelovens § 368 a.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/27758.