Tre sager om frakendelse af indfødsret grundet svig

Anklagemyndigheden havde i alle tre sager påstået, at personerne skulle have frakendt deres danske indfødsret med henvisning til, at der ved opnåelsen var begået svig. 

I den første sag var der påstået frakendelse af indfødsretten overfor en person (herefter hovedpersonen) i medfør af indfødsretslovens § 8 A, stk. 1, og overfor dennes fem børn i medfør af indfødsretslovens § 8 A, stk. 2. Baggrunden var, at hovedpersonen blev sigtet for vold dagen inden, at Folketinget tredjebehandlede lovforslaget, hvorved vedkommende blev meddelt dansk indfødsret, og at han ikke orienterede Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet herom. Forholdet var begået omtrent to uger inden sigtelsen. Vedkommende blev efterfølgende idømt betinget fængsel i 10 dage for overtrædelse af straffelovens § 244. 

I den anden sag var der påstået frakendelse af indfødsretten i medfør af indfødsretslovens § 8 A, stk. 1, idet vedkommende året efter meddelelsen af dansk indfødsret var blevet sigtet for vold begået mod sit barn i en længere årrække forud for og efter meddelelsen af indfødsret. Det førte senere til, at personen blev idømt fængsel i 6 måneder, hvoraf 4 af månederne var betinget, for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1. 

I den tredje sag var der ligeledes påstået frakendelse af indfødsretten i medfør af indfødsretslovens § 8 A, stk. 1, idet den tiltalte – ligesom i den første sag – kort forud for, at indfødsretslovforslaget blev tredjebehandlet i Folketinget, blevet sigtet for vold. Forholdet var begået halvanden måned inden sigtelsen. Personen havde ligeledes ikke orienteret Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet herom. Vedkommende blev efterfølgende fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, men fundet straffri, jf. straffelovens § 16, stk. 1, og herefter dømt til psykiatrisk behandling.  

Den første sag

Byretten frifandt for frakendelse af indfødsretten

Byretten fandt indledningsvis, at hovedpersonen forsætligt havde fortiet oplysninger af betydning for opnåelsen af dansk indfødsret, idet han ikke havde oplyst myndighederne om, at han var blevet sigtet for vold forud for meddelelsen af indfødsret. Han havde således handlet svigagtigt, hvilket havde været bestemmende for erhvervelsen af dansk indfødsret. 

Udgangspunktet er herefter, at der skal ske frakendelse af indfødsretten medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Byretten fandt ud fra en proportionalitetsafvejning hvorved indgik hovedpersonens tilknytning til Danmark, at forholdet var begået efter ansøgningen om dansk indfødsret, hvorfor han ikke på ansøgningstidspunktet havde fortiet oplysningerne, og at de fortiede oplysninger var af mindre grov karakter, at frakendelse af indfødsretten ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. 

Landsretten stadfæstede byrettens dom med dissens 

To voterende fandt, at det – henset til de konkrete omstændigheder i sagen – ikke var bevist, at hovedpersonens fortielse havde været bestemmende for, at han havde opnået dansk indfødsret, hvorfor betingelserne for frakendelse efter indfødsretslovens § 8 A, stk. 1, ikke var opfyldt. 

Fire voterende fandt, at hovedpersonen ved sin fortielse havde opnået indfødsretten ved svig, og at betingelserne for at frakende indfødsretten herefter var opfyldt. 

Ud af de fire voterende fandt to voterende herefter, at det ville være uproportionalt at frakende hovedpersonen sin danske indfødsret med henvisning til, at han alene i omtrent 3 uger havde fortiet forholdet, der førte til, at han blev idømt 10 dages betinget fængsel, at Udlændinge- og Integrationsministeriet allerede i sommeren 2019 blev bekendt med forholdet, men først anmodede om frakendelse i 2023 og hovedpersonens tilknytning til Danmark i øvrigt. 

De resterende to voterende fandt, at det ikke ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at frakende hovedpersonen sin danske indfødsret, men at det dog ville være uproportionalt at frakende hans fem børn deres danske indfødsret. 

Efter stemmeflertallet stadfæstede landsretten herefter byrettens dom. 

Procesbevillingsnævnet meddelte anklagemyndigheden tilladelse til anke til Højesteret.

Den anden sag

Byretten frakendte personen sin danske indfødsret 

Byretten fandt under hensyn til det begåede strafbare forholds grove karakter, at det var ubetænkeligt at lægge til grund, at personen vidste eller bestemt måtte formode, at der var tale om et kriminelt forhold, og at hun herefter havde forsæt til at afgive urigtige oplysninger, der var bestemmende for erhvervelsen af indfødsret. Byretten udtalte hertil, at personen ved ansøgningen om dansk indfødsret havde været forpligtet til at oplyse om det strafbare forhold.

Byretten fandt efterfølgende med henvisning til forholdets grovhed og vedkommendes personlige forhold, at en frakendelse af indfødsretten ikke ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det kunne ikke føre en ændret vurdering, at personen ved frakendelsen af dansk indfødsret blev statsløs, idet indfødsretten var opnået ved svig. 

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Landsretten fandt i overensstemmelse med byrettens dom, at personen havde handlet svigagtigt i forbindelse med erhvervelsen af indfødsretten, og at det ikke ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at frakende hende indfødsretten. 

Procesbevillingsnævnet meddelte personen, der havde fået frakendt indfødsretten, tilladelse til anke til Højesteret. 

Den tredje sag

Byretten frifandt for frakendelse af dansk indfødsret

Byretten fandt, at det ikke med den fornødne sikkerhed kunne lægges til grund, at personen forsætligt havde fortiet oplysningen sigtelsen, hvorfor betingelserne for at frakende indfødsretten ikke var opfyldt. 

Byretten lagde herved vægt på den korte periode mellem sigtelsen og indfødsretslovforslagets vedtagelse samt at personen i den periode havde været psykisk syg og dermed i en tilstand, hvor han i mindre grad var i stand til at foretage en vurdering af, hvad hans forpligtelser var i relation til sigtelsen og den tidligere indgivne ansøgning om dansk indfødsret. 

Landsretten stadfæstede byrettens dom med ændret begrundelse og dissens

Én voterede fandt, at fortielsen ikke var sket forsætlig. 

De resterende fem voterende fandt, at personen i forbindelse med ansøgningen om indfødsret var vejledt i en sådan grad om, at han skulle indgive oplysninger om strafbare forhold, at fortielsen måtte anses for forsætlig. 

De voterende fandt dog, at frakendelse af personens indfødsret ville være uproportionalt henset til den korte periode mellem det begåede forhold, der førte til, at han blev idømt psykiatrisk behandling, og opnåelsen af indfødsret, perioden Udlændinge- og Integrationsministeriet var bekendt med det strafbare forhold frem til ministeriet anmodede om frakendelse og hans personlige forhold. 

Procesbevillingsnævnet meddelte anklagemyndigheden tilladelse til anke til Højesteret. 

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Den første sag er i Procesbevillingsnævnet behandlet under j.nr. 25/14055 og trykt i Tidsskrift for Kriminalret, TfK 2025.157 V. 

Den anden sag er i Procesbevillingsnævnet behandlet under j.nr. 25/19578 og trykt i Ugeskrift for Retsvæsen og Tidsskrift for Kriminalret, U 2025.3714 V og TfK 2025.281 V. 

Den tredje sag er i Procesbevillingsnævnet behandlet under j.nr. 25/22658 og trykt i Tidsskrift for Kriminalret, TfK 2025.299 V.