28 okt. 2025
Procesbevillingsnævnet
Skifterettens kompetence i en klagesag mod en bobestyrer
Procesbevillingsnævnet har den 22. oktober 2025 meddelt en arving tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 12. juni 2025 (B-191-25).
Arvingen var én ud af tre arvinger i et dødsbo, der blev behandlet af en bobestyrer. Ifølge et gældsbrev fra 2014 havde arvingen en gæld til boet på ca. 2,3 mio. kr. Arvingen bestred at have underskrevet gældsbrevet og var i øvrigt af den opfattelse, at gældsbrevet var forældet.
Bobestyreren indstillede til, at arvingens gæld skulle medtages som et aktiv i boet og modregnes i arven. Bobestyreren var af den opfattelse, at spørgsmålet havde indflydelse på fordelingen af arven og dermed retten til at arve, og at spørgsmålet derfor var omfattet af skifterettens kompetence, jf. dødsboskiftelovens § 89, stk. 1, nr. 1. Sag herom ville skulle føres af boets arvinger, og måtte efter bobestyrerens opfattelse anlægges af arvingen, hvis den pågældende bestred bobestyrerens indstilling.
Arvingen indgav herefter en klage til skifteretten over bobestyrerens afgørelse og påstod afgørelsen annulleret.
Skifteretten annullerede bobestyrerens indstilling.
Skifteretten anførte, at skifteretten ikke under en klagesag kunne tage stilling til kravets eksistens.
Skifteretten fandt, at klagen og dermed tvisten om fordringen mod arvingen ikke henhørte under dødsboskiftelovens § 89, idet den ikke vedrørte retten til at arve eller fordringer mellem lodtagerne i boet. Arvingerne i boet skulle arve hver 1/3, uanset aktiv- og arvemassens størrelse. Skifteretten fandt derfor, at bobestyreren ikke kunne forholde sig som angivet i dødsboskiftelovens § 54 og mod protest om gældsforholdet foretage indstilling om, at arvingen skyldte boet et beløb på ca. 2,3 mio. kr.
Bobestyreren måtte efter skifterettens opfattelse afholde et bomøde efter dødsboskiftelovens § 53, stk. 2, og efter resultatet heraf enten på boets vegne anlægge sag mod arvingen eller undlade det og undlade at medtage beløbet på ca. 2,3 mio. kr. som et aktiv i boet.
Da kravet efter skifterettens opfattelse ikke var endeligt fastslået, kunne der heller ikke foretages modregning efter dødsboskiftelovens § 63.
Skifteretten annullerede herefter bobestyrerens indstilling.
Landsretten ophævede skifterettens kendelse og afviste klagen over bobestyreren
Boet kærede skifterettens kendelse til landsretten.
Landsretten udtalte, at skifteretten i forbindelse med en klage over en bobestyrer ikke kunne tage stilling til eksistensen af et krav mod en arving. Skifteretten kunne dermed heller ikke tage stilling til, om kravet mod arvingen skulle indgå som et aktiv i boet, da dette vedrørte spørgsmålet om arvens fordeling, jf. dødsboskiftelovens § 101, stk. 1, jf. § 89, stk. 1, nr. 1.
Herefter, og da skifterettens afgørelse indebar, at der i opgørelsen af boets aktiver ikke kunne medtages en fordring på ca. 2,3 mio. kr. mod arvingen, ophævede landsretten skifterettens kendelse og afviste klagen over bobestyrerens afgørelse.
Procesbevillingsnævnets sagsnummer
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/18481.