Rådighedsfratagelse forud for konkurs uden forudgående underretning

Skatteforvaltningen indgav i februar 2025 konkursbegæring mod en skyldner for et skattekrav på ca. 47 mio. kr. og fremsatte i den forbindelse anmodning om, at skifteretten, såfremt skyldneren ikke straks toges under konkursbehandling, traf bestemmelse om rådighedsfritagelse efter konkurslovens § 26, stk. 1, indtil konkursdekret kunne afsiges. Fordringshaveren anmodede skifteretten om at afsige kendelse omkring rådighedsfritagelsen forud for, at skyldneren blev indkaldt til et retsmøde om selve konkursbegæringen, idet der var en nærliggende risiko for, at skyldneren ville råde over selskabets aktiver til skade for kreditorerne, inden konkursdekret kunne afsiges, hvorved formålet med rådighedsfritagelsen ville forspildes.

Skifteretten tog anmodningen om rådighedsfritagelse til følge 

Skifteretten anførte, at afgørelse om konkurs ikke kunne træffes straks, jf. konkurslovens § 26, stk. 1, og at afgørelsen om rådighedsfritagelse ud fra det af Skatteforvaltningen oplyste burde træffes hurtigst muligt og således undtagelsesvis ikke afvente, at der afholdtes et retsmøde, hvortil skyldneren skulle indkaldes og indkaldelsen forkyndes. På baggrund af det, som Skatteforvaltningen havde anført i anmodningen, fandt skifteretten dernæst, at konkursbetingelserne med overvejende sandsynlighed var opfyldt, samt at der var fare for, at skyldneren ville råde over sine aktiver til skade for fordringshaverne, jf. konkurslovens § 26, stk. 1, nr. 4. Skifteretten tog derfor anmodningen om rådighedsfratagelse til følge, således at skyldneren blev frataget rådigheden over en række nærmere angivne aktiver (køretøjer, bankindeståender og tilgodehavender). 

Skyldneren kærede efterfølgende skifterettens kendelse til landsretten med påstand om ophævelse.

Sideløbende med kæresagen blev skyldneren indkaldt til et retsmøde om konkursbegæringen, hvor skifteretten afsagde konkursdekret over skyldneren.

Landsretten ophævede skifterettens kendelse 

Indledningsvist foretog landsretten en gennemgang af konkurslovens § 23, stk. 2, hvorefter skifteretten straks lader konkursbegæringen forkynde for skyldneren og samtidig med mindst aftens varsel indkalder skyldneren og vedkommende fordringshaver til et møde i skifteretten, der så vidt muligt bør afholdes senest tre dage efter konkursbæringens modtagelse, samt af lovens § 26, stk. 1, og forarbejderne til lovens kap. 3 om konkursens indtræden. På den baggrund bemærkede landsretten, at konkurslovens § 26, stk. 1, efter sin ordlyd ikke indeholder krav om, at skyldneren skal indkaldes til et retsmøde, inden der træffes afgørelse om rådighedsfritagelse. Efter sammenhængen mellem bestemmelserne i konkurslovens kap. 3 om konkursens indtræden og forarbejderne hertil fandt landsretten imidlertid, at konkurslovens § 26, stk. 1, nr. 4, ikke kan anvendes uden indkaldelse af skyldneren, når dennes bopæl er kendt. Dertil bemærkede landsretten, at anvendelsen af et sådant tvangsindgreb kræver sikker lovhjemmel. Da skifteretten havde truffet afgørelse uden indkaldelse af skyldneren, ophævede landsretten skifterettens kendelse.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/16451.

Landsrettens kendelse er trykt i U 2025.3537 Ø.