Ophævelse af fælles forældremyndighed

Parterne havde fælles forældremyndighed over deres fællesbarn på 2 år. Faren var blevet idømt fængsel i 3 år og 6 måneder for blandt andet narkotikakriminalitet og vold. Han var tidligere straffet to gange for vold og narkotikakriminalitet. 

Moren nedlagde for familieretten blandt andet påstand om, at den fælles forældremyndighed over barnet skulle ophæves og tillægges hende alene. Faren påstod frifindelse, således at forældremyndigheden skulle forblive fælles. 

Familieretten bestemte, at forældremyndigheden fortsat skulle være fælles

Familieretten anførte indledningsvist, at det følger af forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., at den fælles forældremyndighed kun kan ophæves, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Familieretten anførte herefter, at der ikke var oplysninger i sagen om, at faren havde modarbejdet beslutninger vedrørende barnet eller havde forsømt at reagere på henvendelser vedrørende barnets forhold. Faren havde derimod udstedt en fuldmagt til moren, hvor hun kunne træffe alle fornødne beslutninger omkring barnets forhold. Der var derfor ikke påvist konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke ville kunne samarbejde om barnets forhold til barnets bedste, og familieretten havde ikke grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed.

Familieretten bestemte således at forældremyndigheden skulle forblive fælles. 

Landsretten ændrede familieretten dom 

Landsretten anførte indledningsvist, at det er forældreansvarslovens klare udgangspunkt, at et barn har ret til to forældre, der skal tage fælles ansvar for barnet. Efter forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., kan fælles forældremyndighed kun ophæves, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste.

Landsretten bemærkede herefter, at fælles forældremyndighed blandt andet forudsætter, at forældrene har en kommunikation, som gør dem i stand til sammen og inden for rimelig tid at blive enige om spørgsmål om barnet, således at de realistisk set er i stand til at have et egentligt samarbejde om barnet.

Landsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at parterne ikke siden sommeren 2024, hvor faren blev varetægtsfængslet for anden gang siden barnets fødsel i august 2023, havde kommunikeret direkte med hinanden om forhold vedrørende barnet, og at de i realiteten ikke havde noget samarbejde om barnet.

Da faren var i gang med at afsone en samlet fængselsstraf på mere end 5 år og efter de afgivne forklaringer lagde landsretten endvidere til grund, at der ikke inden for de kommende år var udsigt til, at parterne ville kunne etablere et sådant samarbejde.

Landsretten fandt på denne baggrund, at der var holdepunkter for at ophæve den fælles forældremyndighed, selv om der ikke var en aktuel konflikt mellem forældrene om barnets forhold, og at dette ville være bedst for barnet, jf. forældreansvarslovens § 4.

Landsretten ændrede derfor familierettens dom således, at den fælles forældremyndighed over barnet blev ophævet og tillagt moren alene. 

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/20795.