Om krav var omfattet af patienterstatningsordningen

Patienten var i perioden fra den 25. november 2021 til den 2. december 2021 indlagt på et offentligt sygehus på grund af rygsmerter. Det blev i denne forbindelse vurderet, at der ikke var indikation for akut rygkirurgisk behandling. Patienten blev ved udskrivelsen henvist og indkaldt til ambulant forundersøgelse den 30. december 2021 med henblik på vurdering af eventuel rygkirurgisk intervention. 

Efterfølgende blev patienten på eget initiativ den 10. december 2021 undersøgt på et privathospital, der tilbød hende operation. Patienten gennemgik rygoperation på privathospitalet den 22. december 2021. 

Patienten lagde herefter sag an mod den region, hvori det offentlige sygehus var beliggende, med påstand om betaling af udgiften til behandling på privathospitalet. 

Regionen nedlagde heroverfor principal påstand om afvisning og gjorde til støtte herfor gældende, at det rejste krav var omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, hvorfor kravet skulle have været anmeldt til Patienterstatningen, og at patienten derfor ikke kunne rette kravet mod regionen, jf. lovens § 26. 

Byretten frifandt regionen 

Byretten anførte, at patientens hovedsynspunkt var, at hun var berettiget til at få sine udgifter til rygoperationen foretaget på privathospitalet dækket som følge af en fejldiagnose eller en lægelig fejl på det offentlige sygehus. Byretten lagde til grund, at patienten ikke havde pådraget sig en personskade som følge af behandlingen på det offentlige sygehus eller en merskade som følge af undladt eller forsinket behandling eller forkert diagnose. 

Byretten fandt på den baggrund, at patientens krav ikke kunne rejses efter reglerne i klage- og erstatningsloven, hvorfor der ikke var grundlag for at tage regionens afvisningspåstand til følge. 

Herefter fandt byretten, at det offentlige sygehus ikke havde handlet ansvarspådragende, hvorfor regionen blev frifundet. 

Landsretten afviste sagen

Landsretten anførte, at det fremsatte erstatningskrav hvilede på et hovedsynspunkt om, at det offentlige sygehus fejldiagnosticerede patienten og ikke igangsatte den korrekte behandling, og at hun derfor havde lidt et tab svarende til udgiften til operationen på privathospitalet. 

Landsretten fandt, at et sådant krav var omfattet af patienterstatningsordningen i kapitel 3 i klage- og erstatningsloven, og at det derfor var Patienterstatningen, der havde kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt patienten var blevet påført en skade i forbindelse med undersøgelsesforløbet på det offentlige sygehus, og hvorvidt undersøgelsesforløbet levede op til specialiststandarden. Patienten – der ikke havde anmeldt kravet til Patienterstatningen – kunne som følge deraf ikke rejse kravet mod sygehuset, jf. klage- og erstatningslovens § 26. 

På denne baggrund tog landsretten regionens påstand om afvisning til følge. 

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/19009.