Gå til sidens indhold

Procesbevillingsnævnet

02 okt. 2025

Procesbevillingsnævnet

Længstetiden for grønlandsk foranstaltning

Procesbevillingsnævnet har den 1. oktober 2025 meddelt anklagemyndigheden tilladelse til kære til Højesteret af en beslutning, der er truffet af Grønlands Landsret den 22. juli 2025 (K 084/25).

Domfældte blev ved kredsrettens dom af 3. marts 2014 idømt en behandlingsdom for overtrædelse af blandt andet to forhold vedrørende overtrædelse af den grønlandske kriminallovs § 37 ved at have kastet et tørrestativ mod en ansat på institutionen Aaqa i Nuuk og ved at have udtalt trusler mod to andre ansatte. Der blev ved dommen fastsat en længstetid på tre år, jf. kriminallovens § 158, stk. 1.  Hun blev dømt til at undergive sig behandling på psykiatrisk hospital i Grønland med tilsyn af Kriminalforsorgen under udskrivning således, at Kriminalforsorgen sammen med overlægen ved psykiatrisk afdeling kunne træffe bestemmelse om genindlæggelse på psykiatrisk afdeling.

Domfældte blev senere overflyttet til Danmark. Behandlingsdommen blev herefter ved kredsrettens beslutning af 26. august 2016 ændret til behandling på dansk psykiatrisk hospital eller under tilsyn heraf, herunder med mulighed for genindlæggelse i Grønland eller Danmark med en længstetid på 5 år fra dommen af 3. marts 2014. 

Foranstaltningen blev efterfølgende opretholdt. 

Ved Retten i Hjørrings dom af 24. april 2025 blev domfældte fundet skyldig i blandt andet flere forhold om overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, om vold og trusler mod nogen i offentlig tjeneste, begået i perioden fra december 2021 til januar 2024. Hun blev i medfør af straffelovens § 68 dømt til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kunne træffe bestemmelse om genindlæggelse. Der blev ikke fastsat en længstetid for foranstaltningen. 

Domfældte flyttede efterfølgende til Grønland. 

Efter kriminallovens § 157, stk. 1, 3. pkt., kan retten under særlige omstændigheder forlænge længstetiden med 2 år. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om, at foranstaltningen skulle forlænges med to år. 

Kredsretten bestemte, at domfældte skulle løslades

Kredsretten besluttede at ophæve den idømte foranstaltning. Retten henviste til, at domfældte ved dommen af 3. marts 2014 var blevet dømt for hold, som efter praksis blev foranstaltet med kortere anstaltsanbringelse. Retten fandt, at det ikke var proportionalt at forlænge foranstaltningen for de ting, som domfældte var blevet dømt for. Det forhold, at domfældte var psykisk syg og havde brug for behandling, var ikke ensbetydende med, at hun skulle foranstaltes i så lang tid. 

Anklagemyndigheden kærede beslutningen til Grønlands Landsret

Grønlands Landsret stadfæstede beslutningen om at ophæve foranstaltningen 

Grønlands Landsret stadfæstede kredsrettens beslutning, således at anklagemyndighedens anmodning om forlængelse af længstetiden ikke blev taget til følge. 

Landsretten henviste til, at der ved den foranstaltning, som den foreliggende sag drejede sag om, var fastsat en længstetid i medfør af kriminallovens § 158, stk. 1, og at forlængelse af længstetiden krævede, at der forelå særlige omstændigheder. Foranstaltningen uden længstetid, som domfældte blev idømt ved Retten i Hjørrings dom af 24. april 2025, måtte anses for alene at være fastsat for nye forhold, jf. kriminallovens § 160, 2. pkt., og domfældte var derfor dømt til at undergive sig to foranstaltninger, der begge fortsat gjaldt for hende. 

Bortset fra, at Dronning Ingrids Hospital og Kriminalforsorgen i Grønland udtrykkeligt var nævnt ved den foranstaltning, som den nærværende sag drejede sig om, svarede den i det væsentligste til den foranstaltning uden længstetid, som domfældte blev idømt ved dommen af 24. april 2025 afsagt af den danske byret. På den baggrund fandt landsretten, der i al fald ikke mod domfældtes protest mod forlængelse forelå sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at anklagemyndighedens anmodning om forlængelse kunne tages til følge. 

Landsretten bemærkede, at der i øvrigt ikke var grundlag for at antage, der skulle være sket en forværring af domfældtes tilstand, der på nuværende tidspunkt frembød en fare for andre, eller at der på nuværende tidspunkt forelå et åbenbart behov for at fortsætte en behandling eller pleje. 

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/22234.