Om nyttiggørelse af affald ved beregning af varmeafgifter

Virksomheden producerer spånplader, og i forbindelse produktionen anvendes de træfraktioner, der ikke kan indgå i selve spånpladerne, som brændsel i virksomhedens forbrændingsanlæg, hvorefter varmen benyttes i produktionen.

Kommunen traf afgørelse om, at de pågældende træfraktioner udgjorde affaldsprodukter, idet de ikke levede op til to af affaldsbekendtgørelsens fem kumulative betingelser for, hvornår en genstand ophører med at være affald.

Da kommunens afgørelse havde betydning for virksomhedens betaling af varmeafgifter, anlagde virksomheden sag mod kommunen med principiel påstand om, at kommunen skulle anerkende, at de pågældende træfraktioner ikke udgjorde affald efter affaldsbekendtgørelsen, subsidiært at kommunens afgørelse skulle ophæves og hjemvises til fornyet behandling.

Byretten frifandt kommunen (dissens)

Byrettens flertal fandt, at virksomheden ikke havde godtgjort, at træfraktionerne opfyldt betingelserne for ikke længere at være affald i henhold til affaldsbekendtgørelsen. Byretten henviste til, at to ud af fem kumulative betingelser herfor ikke var opfyldt, idet træfraktionerne ikke havde gennemgået en ”nyttiggørelsesoperation”, ligesom træfraktionerne ikke levede op til kravet om ikke at have generelle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed.

Byretten vurderede blandt andet, at den omstændighed, at fraktionerne benyttes til brændsel, ikke i sig selv medfører, at affaldet er nyttiggjort. Byretten lagde vægt på, at det følger af bilag til affaldsbekendtgørelsen, at brændsel eller andre midler til energifremstilling kan være en form for nyttiggørelse, men at dette kun omfatter forbrændingsanlæg for kommunalt fast affald, og kun hvis konkrete mindsteværdier for energieffektivitet opnås.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Landsretten tiltrådte blandt andet, at det ikke i sig selv kunne anses som en nyttiggørelse af affaldet, at dette afbrændes i virksomhedens forbrændingsanlæg, og at varmen herfra benyttes til produktionen.

Landsretten lagde ligesom byretten vægt på, at det af bilag til affaldsbekendtgørelsen fremgår, at brændsel eller andre midler til energifremstilling kan være en form for nyttiggørelse, men at dette alene gælder for forbrændingsanlæg til kommunalt fast affald, og kun hvis konkrete mindsteværdier til energieffektivitet opnås.

Landsretten stadfæstede herefter byrettens afgørelse.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/16667