Journalists overtrædelse af navneforbud

Politiet modtog i juni 2020 en anmeldelse om overtrædelse af et navneforbud i en straffesag. Anmeldelsen gik nærmere på to artikler bragt i et lokalt tidsskrift, som tiltalte havde forfattet som journalist på tidsskriftet. Artiklerne omhandlede en straffesag, hvor en kommunalt ansat var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 220.

I artiklerne stod blandt andet, at der var tale om en meget alvorlig sag om misbrug af en stilling i kommunens socialforvaltning. Af artiklen fremgik den kommune, som personen var ansat ved, den præcise alder på vedkommende, samt at vedkommende havde været ansat i kommunen i en årrække. Herudover fremgik det, at man havde bedt en navngiven sektorchef i kommunen om en kommentar til sagen. 

Anklagemyndigheden rejste i september 2022 tiltale mod tiltalte for at have overtrådt det af nedlagte navneforbud. Anklagemyndighedens påstand var, at tiltalte skulle betale en bøde på 25.000 kr.

Byretten fandt tiltalte skyldig men lod bødestraffen bortfalde

Byretten fandt indledningsvist, at der ikke var grundlag for at antage, at navneforbuddet ikke havde været begrundet i hensyn som nævnt i retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 3.

Byretten lagde herefter til grund, at tiltalte havde skrevet de i sagen omhandlede artikler, samt at de havde indeholdt de oplysninger, som fremgik af anklageskriftet, samt at tiltalte var bekendt med det nedlagte navneforbud. 

To af rettens medlemmer fandt efter en samlet vurdering af oplysningerne i artiklerne, herunder om den pågældendes alder, køn og chefs navn og stilling, at sagen drejede sig om misbrug af en stilling i kommunens socialforvaltning, og at vedkommende ikke længere var ansat, samt sagens omstændigheder i øvrigt, at det var muligt at identificere vedkommende uden for en snæver kreds. Det var endvidere foreneligt med Menneskerettighedskonventionens artikel 10 at håndhæve navneforbuddet, da det ikke var umuligt meningsfuldt at omtale sagen uden at give alle de oplysninger, der fremgik af artiklen, og som kunne identificere vedkommende. Disse to medlemmer stemte derfor for, at tiltalte var skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale.

Ét af rettens medlemmer fandt efter en samlet vurdering af artiklens indhold samt sagens omstændigheder i øvrigt, at det ud fra oplysningerne i artiklen ikke uden for en snæver kreds var muligt at identificere vedkommendes identitet, og at der dermed ikke forelå en overtrædelse af det nedlagte navneforbud. Dette medlem stemte derfor for, at tiltalte skulle frifindes.

Der blev herefter afsagt dom efter stemmeflertallet, og tiltalte blev fundet skyldig i overtrædelse af retsplejelovens § 32 b, stk. 2, jf. § 31, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 4, jf. medieansvarslovens § 10, stk. 1, og til dels § 24.

Retten fandt dog, at sagen ikke var afgjort indenfor rimelig tid, uden det kunne bebrejdes tiltalte, og retten fandt derfor, samt med henvisning til tiltaltes personlige forhold, at der forelå sådanne formildende omstændigheder, at bøden, der efter forarbejderne skulle fastsættes til 25.000 kr., bortfaldt efter straffelovens § 83, 2. pkt.

Landsretten stadfæstede dommen med den ændring, at tiltalte blev straffet med en bøde på 10.000 kr. 

Indledningsvist tiltrådte landsretten, at der ikke var grundlag for at antage, at navneforbuddet ikke var begrundet i hensyn som nævnt i retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 3.

4 voterende fandt også efter bevisførelsen for landsretten af de grunde, som byrettens flertal havde anført, tiltalte skyldig efter anklageskriftet. Disse voterende tiltrådte, at det ud fra oplysningerne i de omhandlede artikler havde været muligt også uden for en helt snæver kreds at identificere personen. Det blev endvidere tiltrådt, at håndhævelsen af navneforbuddet ikke var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10, stk. 1.

2 voterende tiltrådte af de grunde, som byrettens mindretal havde anført, og idet det for landsretten fremkomne ikke kunne føre til et andet resultat, at det ud fra oplysningerne i artiklerne ikke var muligt uden for en helt snæver kreds at identificere personen. Disse voterende stemte derfor for at frifinde tiltalte.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet, hvorfor tiltalte fandtes skyldig efter anklageskriftet.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/16300.