Gå til sidens indhold

Procesbevillingsnævnet

15 mar 2023

Procesbevillingsnævnet

20 dages fængsel og udvisning af EU-borger for trusler på jobcenter

Procesbevillingsnævnet har den 9. marts 2023 meddelt en tiltalt tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 12. oktober 2022 (S-0735-22).

Tiltalte mødte i sommeren 2014 op på et jobcenter i forbindelse med en beslutning truffet af kommunen. Tiltalte blev herefter oprevet og truede den kommunalt ansatte verbalt. Forholdet blev efterfølgende anmeldt til politiet.

Tiltalte var født og opvokset i Polen. I 2008 indrejste tiltalte i Danmark, hvor tiltalte blev registreret som arbejdstager. Tiltalte boede herefter i Danmark frem til sommeren 2014, hvorefter tiltalte rejste tilbage til Polen. Tiltalte indrejste på ny i Danmark i 2020, hvor tiltalte på ny blev registreret som arbejdstager. I efteråret 2020 blev tiltalte sigtet for forholdet begået i sommeren 2014.

Byretten idømte tiltalte fængsel i 20 dage samt udvisning med indrejseforbud i 4 år

Byretten fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og idømte ham fængsel i 20 dage samt udvisning med indrejseforbud i 4 år. Byretten fandt, at den udøvede kriminalitet måtte anses for at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, som berører en grundlæggende samfundsinteresse, og at betingelserne i opholdsdirektivet artikel 27, stk. 2, 2. led, således var opfyldt.

Byretten fandt videre, at udvisning af tiltalte ikke ville være i strid med proportionalitetsprincippet. Byretten henviste i den forbindelse til, at tiltaltes tilknytning til Danmark var begrænset til få kollegiale relationer og kortere arbejdsforhold.

Landsretten forhøjede indrejseforbuddet til 6 år

Landsretten stadfæstede byrettens dom med den ændring, at indrejseforbuddet blev forhøjet til 6 år. Fem voterende dommere var enige med byretten i, at tiltaltes adfærd udgjorde en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berørte en grundlæggende samfundsinteresse, og at udvisningen kunne begrundes i hensynet til den offentlige orden og sikkerhed. De 5 voterende udtalte i den forbindelse, at tiltaltes overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ikke kunne anses for en spontan og tilfældighedspræget kriminalitet, idet der var tale om, at tiltalte opsøgte sagsbehandleren på jobcenteret. De fem voterende dommeren fandt samtidig, at det ikke ville være i strid med proportionalitetsprincippet at udvise ham. Én voterende dommer fremhævede, at tiltalte ikke var tidligere straffet, at han havde fast bopæl i Danmark og talte dansk, og at han havde gode personlige forhold. Dommeren udtalte, at det ikke var sandsynligt, at tiltalte ville være tilbøjelig til på ny at ville begå en strafbar handling som den, han var dømt for, og at hans adfærd ikke udgjorde en sådan reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, at betingelserne i opholdsdirektivet var opfyldt.

Landsretten traf afgørelse efter stemmeflertallet, således at tiltalte blev idømt fængsel i 20 dage og udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 22/20941.