Gå til sidens indhold

Procesbevillingsnævnet

02 jan 2023

Procesbevillingsnævnet

Fortolkning af ”dags varsel” i de vejledende takster om aflyste retsmøder

Procesbevillingsnævnet har den 29. december 2022 meddelt en advokat tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Vestre Landsret den 26. september 2022 (S-1860-22).

En advokat var beskikket som forsvarer i en straffesag, hvor der var berammet hovedforhandling i byretten til foretagelse mandag den 24. januar 2022. Fredag den 21. januar 2022 meddelte retten, at retsmødet mandag den 24. januar 2022 var aflyst.

Hovedforhandlingen blev berammet på ny, og efter hovedforhandlingen fremsendte advokaten sit honorarforslag til retten på samlet 13.397,50 kr. I honorarforslaget indgik halv takst for det aflyste retsmøde den 24. januar 2022.

Det følger af pkt. 13 i Præsidenterne for Vestre og Østre Landsrets ”Vejledende takster pr. 1. januar 2022 for salærer til forsvarere i straffesager, bistandsadvokater samt til beskikkede advokater
i ægteskabs-, forældreansvars- og børnefjernelsessager”, at der i tilfælde, hvor et retsmøde aflyses samme dag, som det skulle have fundet sted, eller hvor aflysning sker med dags varsel, fastsættes salær under hensyntagen til den tid, der har været afsat til sagen, op til halvt salær. For aflysninger med mere end dags varsel tillægges ikke salær.

Byretten tildelte ikke advokaten salær for det aflyste retsmøde

Retten fastsatte advokatens salær til 9.405 kr. med tillæg af moms. Retten bemærkede, at der ikke blev givet salær for det aflyste retsmøde den 24. januar 2022, da advokaten fik besked herom den 21. januar 2022.

Advokaten kærede afgørelsen til landsretten.

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse

Advokaten påstod sig tillagt yderligere salær med henvisning til, at der skulle tillægges salær efter halv takst for det aflyste retsmøde, idet retsmødet mandag den 24. januar 2022 blev aflyst fredagen inden. Aflysningen måtte efter advokatens opfattelse anses for at være sket med dags varsel.

Landsretten henviste til ordlyden af de vejledende takster. Herefter, og da der ikke i øvrigt var grundlag for at ændre byrettens salærfastsættelse, blev advokatens påstand om forhøjelse af salæret ikke taget til følge.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 22/19739.