Gå til sidens indhold

Procesbevillingsnævnet

12 aug 2022

Procesbevillingsnævnet

Beskatning af maskeret udlodning

Procesbevillingsnævnet har den 11. august 2022 meddelt Skatteministeriet og en borger tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 13. januar 2022 (BS-47809/2019).

Borgeren var ejer af og direktør for et selskab, som reelt blev drevet af borgerens samlever. SKAT konstaterede ved afgørelse af 31. marts 2015, at der var foretaget en række hævninger på selskabets bankkonti igennem en 5-årig periode fra 2007 til 2011. SKAT fandt, at beløbene måtte anses at være forbrugt til private formål, som var selskabet uvedkommende. SKAT foretog herefter udlodningsbeskatning af borgeren, hvor den samlede udlodning for alle 5 år udgjorde i omegnen af 5 millioner. For så vidt angik indkomstårene 2007 og 2008 var genoptagelsen af skatteansættelserne sket med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, om ekstraordinære frister for skatteansættelser.

Landsskatteretten stadfæstede efterfølgende SKATs afgørelse. Borgeren anlagde sag mod Skatteministeriet og nedlagde påstand om nedsættelse af skatteansættelserne for de pågældende år. Skatteministeriet påstod i det væsentligste frifindelse.

Byretten frifandt i det væsentligste Skatteministeriet

Byretten fandt, at det ikke var godtgjort af borgeren, at de hævede beløb var medgået til dækning af selskabets udgifter eller anvendt i selskabets interesse. Ydermere fandt byretten, at uanset at det måtte lægges til grund, at det var borgerens samlever, der i praksis disponerede over selskabets midler, da måtte de hævede beløb anses for at have passeret borgerens økonomi.

For så vidt angik indkomstårene 2007 og 2008 anførte byretten, at borgeren, under hensyn til antallet af posteringer og det samlede beløb, der var udeholdt fra beskatning, og den periode det var sket over, måtte anses for at have udvist en sådan grov uagtsomhed, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt.

Landsretten ændrede byrettens dom for så vidt angik indkomstårene 2007 og 2008

Landsretten stadfæstede byrettens dom for så vidt angik indkomstårene 2009 og 2010. For så vidt angik indkomståret 2011 blev Skatteministeriet dømt til at anerkende, at borgerens skatteansættelse skulle nedsættes med 480.000 kr.

For så vidt angik indkomstårene 2007 og 2008 fandt landsretten – i modsætning til byretten – at betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke var opfyldt. Landsretten fandt det efter en samlet vurdering ikke var godtgjort, at de unddragelser, som SKAT havde opgjort for 2007 og 2008, kunne tilregnes borgeren som groft uagtsomme eller forsætlige. Landsretten lagde herved navnlig vægt på, at det efter de afgivne forklaringer og sagens øvrige oplysninger måtte lægges til grund, at selskabet i de omhandlede indkomstår var drevet og ledet af borgerens samlever, ligesom det var ham, der underskrev årsrapporten for 2007/2008.

Betingelserne for at foretage ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, i indkomstårene 2007 og 2008 var herefter ikke opfyldt.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagerne er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 22/03495 og 22/14421.