Gå til sidens indhold

Procesbevillingsnævnet

28 jun 2022

Procesbevillingsnævnet

Straf for opbevaring af håndgranat

Procesbevillingsnævnet har den 30. maj 2022 meddelt Forsvarsministeriets Auditørkorps tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 27. januar 2022 (S-2152-21).

En 21-årig mand blev tiltalt for blandt andet overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 4, ved at have stjålet og besiddet en håndgranat. Tiltalte, som var på øvelse med sin arbejdsplads, Forsvaret, havde taget en håndgranat og detonator, hvorefter han havde gravet detonatoren ned på øvelsesterrænet. Håndgranaten havde han taget med sig hjem til sin private bolig, hvor den var blevet placeret på en hylde som pyntegenstand.

Forsvarsministeriets Auditørkorps nedlagde påstand om fængselsstraf, og tiltalte erkendte sig – bortset fra en mindre del af en tyveritiltale – skyldig, dog således at forholdet ikke skulle henføres under straffelovens § 192 a, stk. 4.

Byretten fandt blandt andet tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 4, 1. pkt., 1. led, og idømte tiltalte en fængselsstraf på 3 år og 6 måneder

Byretten anførte indledningsvist, at tiltalte havde erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, men at han havde bestridt, at forholdes skulle henføres under § 192 a, stk. 4. Byretten lagde herefter til grund, at tiltalte havde taget en håndgranat samt detonator, og at han havde placeret detonatoren i øvelsesterrænet, mens han havde fragtet håndgranaten med sig hjem. Byretten fandt herefter, at transporten af håndgranaten var sket på et offentligt tilgængeligt sted, jf. straffelovens § 192 a, stk. 4, 1. pkt., 1. led.  Byretten fandt derimod ikke, at forholdet var omfattet af straffelovens § 192 a, stk. 4, 1. pkt., 2. led.

Byretten fastsatte straffen til fængsel i 3 år og 6 måneder. Byretten lagde ved straffastsættelsen blandt andet vægt på, at tiltalte nemt ville kunne finde detonatoren igen.

Landsretten nedsatte straffen til 6 måneder og fandt, at forholdet ikke var omfattet af straffelovens § 192 a

Landsretten lagde til grund, at tiltalte opbevarede en håndgranatskal på sin bopæl uden samtidig besiddelse af en detonator, og at tiltalte kortvarigt var i besiddelse af en detonator, som han gravede ned med henblik på bortskaffelse.

Landsretten fandt herefter efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder at granatskallen ikke blev opbevaret med detonatoren, og at det var blevet forklaret, at granatskallen ikke kunne udløses uden brug af detonatoren, og tiltaltes gode personlige forhold, herunder at han ikke var tidligere straffet, og at der ikke forelå oplysninger om, at han havde tilknytning til et kriminelt miljø, at det ikke var bevist, at besiddelse af granatskallen var sket under særligt skærpende omstændigheder. Forholdet var derfor ikke omfattet af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, og kunne således alene henføres under våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 4.

Landsretten fastsatte herefter straffen til 6 måneders fængsel.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 22/03483.