Gå til sidens indhold

Procesbevillingsnævnet

10 jun 2022

Procesbevillingsnævnet

Betaling foretaget delvist på vegne af et nødlidende selskab

Procesbevillingsnævnet har den 12. maj 2022 meddelt et konkursbo tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 24. november 2021 (BS-50219/2020).

En kreditor indgik i 2018 aftale med to søsterselskaber om levering af og undervisning i et byggestyringsprogram til brug for entrepriseopgaver. Ingen af de to søsterselskaber betalte dog rettidigt for dette, hvorfor kreditoren opnåede et tilgodehavende mod begge for et beløb på 274.993,75 kr. inkl. moms.

Det ene af de to søsterselskaber blev i løbet af 2019 økonomisk nødlidende, og kreditoren indgav konkursbegæring mod selskabet.

Parterne blev dog enige om en akkord, hvorefter det økonomisk raske søsterselskab betalte begge selskabers – nu nedskrevne – gæld på 125.000,00 kr. til kreditoren mod, at det betalende selskab forsat havde adgang til at bruge byggestyringsprogrammet. Kreditoren trak i den forbindelse sin begæring om konkurs tilbage.

Det nødlidende søsterselskab blev efterfølgende begæret og siden erklæret konkurs. Kurator var af den opfattelse, at betalingen fra det raske søsterselskab på vegne af nødlidende udgjorde en utilbørlig disposition efter konkurslovens § 74, samt at kreditoren måtte have været vidende om utilbørligheden og insolvensen på tidspunktet for dispositionen.

Kreditoren afviste, at betalingen var omstødelig, hvorefter konkursboet anlagde sag mod kreditoren med påstand om, at denne skulle tilbagebetale boet 125.000,00 kr. Kreditoren nedlagde påstand om frifindelse.

Byretten tog konkursboets påstand til følge

Byretten fandt, at der var foretaget en utilbørlig disposition, og at kreditoren havde været vidende om såvel utilbørligheden som det nødlidende selskabs insolvens på tidspunktet for dispositionen. Byretten fastslog således, at der skulle ske omstødelse af betalingen.

Landsretten ændrede med dissens byrettens dom

Flertallet i landsretten fandt, at det ikke i tilstrækkelig grad var bevist, at kreditoren på tidspunktet for dispositionen havde været vidende om de omstændigheder, der gjorde dispositionen utilbørlig. Flertallet frifandt herefter kreditoren.

Mindretallet i landsretten fandt, det måtte have stået kreditoren klart, at omstændighederne omkring dispositionen gjorde den utilbørlig, og at de betalte beløb kunne have været kommet de øvrige kreditorer til gode. Mindretallet stemte derfor for, at byrettens dom skulle stadfæstes.

Efter stemmeflertallet blev byrettens dom således ændret til frifindelse.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 21/27395. Landsrettens dom er i øvrigt omtalt i UfR 2022.457 Ø.