Skatteretlig sag om periodisering af kursgevinst i kommanditselskab

3 skatteydere var kommanditister i et kommanditselskab, der havde optaget et lån på non-recourse vilkår hos et selskab, som havde fået pant i kommanditselskabets ejendom.

I december 2012 opsagde selskabet lånet som følge af kommanditselskabets misligholdelse og tog kommanditselskabets ejendom til brugelig pant i overensstemmelse med låneaftalen. Skatteydernes resthæftelse oversteg gælden uden pant i ejendommen, og selskabet solgte ejendommen i september 2013 uden fuld dækning for restgælden.

Sagen angik herefter, om skatteyderne skulle beskattes af den kursgevinst, de opnåede ved at blive frigjort fra restgælden som følge af låneaftalens non-recourse vilkår, herunder i hvilket indkomstår deres eventuelle kursgevinst blev realiseret. Skattemyndighederne havde bestemt, at skatteyderne skulle beskattes i indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

De 3 skatteydere udtog stævninger mod Skatteminisiteret i 3 sager i april 2019 med påstand om, at kursgevinsten for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 udgjorde 0 kr

Byretten frifandt Skatteministeriet

I april 2020 bestemte byretten, at skatteydernes sager skulle sambehandles.

I skatteydernes replik for byretten fremgik, at skatteyderne havde besluttet alene at videreføre sagen på grundlag af et anbringende om, at SKAT skulle have periodiseret kursgevinsten i 2012, og at SKAT derfor på afgørelsestidspunktet var afskåret fra et ændre ansættelsen af dette indkomstår på varslings- og ansættelsestidspunktet.

I skatteydernes påstandsdokument for byretten fremgik, at tvisten alene vedrørte et spørgsmål om tidspunktet for periodisering af skatteydernes kursgevinst som følge af deres deltagelse som kommanditister i et selskab, som frigjorde en gæld i fremmed valuta til et andet selskab.

Ved dom af 23. december 2020 blev Skatteministeriet frifundet. Byretten lagde vægt på, at det først var i forbindelse med salget af ejendommen i 2013, at det kunne gøres op, hvor stor en del af gælden, der ikke blev indfriet med salgssummen, og dermed hvor stor en gæld skatteyderne blev frigjort for. Byretten fandt, at det herefter først var på dette tidspunkt, at skatteydernes kursgevinst blev realiseret.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Skatteyderne indbragte sagerne for landsretten, og under ankesagens behandling ønskede skatteyderne at nedlægge en ny, subsidiær påstand. Landsretten afviste ved kendelse den 6. oktober 2021, at påstanden kunne nedlægges. Skatteyderne kærede med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 1. november 2021 denne kendelse til Højesteret.

Landsretten afsagde efterfølgende den 3. november 2021 dom i sagen, hvor byrettens dom blev stadfæstet.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 21/25233, mens det tidligere kæremål er behandlet under Procesbevillingsnævnets j.nr. 21/23632.