Strafudmåling for voldtægt efter den nye samtykkebestemmelse

En mand blev tiltalt for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 216, stk. 1, ved to gange samme nat at have haft samleje med en kvinde, der ikke samtykkede heri, idet hun på grund af stærk beruselse og/eller påvirkning af euforiserende stoffer befandt sig i en tilstand, hvor hun var ude af stand til at modsætte sig handlingen, ligesom hun græd undervejs og flere gange sagde fra. Tiltalte nægtede sig skyldig.

Byretten fandt tiltalte skyldig og fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 4 måneder

Byretten fandt tiltaltes forklaring utroværdigt og bemærkede, at det var ubestridt, at kvinden havde besøgt tiltalte i lejligheden på det anførte tidspunkt, og at parterne havde samleje to gange. På baggrund af kvindens detaljerede og særdeles troværdige forklaring om episoden, som også fandtes understøttes af de øvrige vidners forklaringer om hendes reaktion efter besøget hos tiltalte, fandt retten det bevist, at tiltalte var skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Byretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 4 måneder, jf. straffelovens § 216, stk. 1, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1.

Ved straffastsættelsen lagde byretten vægt på, at straffen for én voldtægt svarende til den omhandlede efter forarbejderne til loven som udgangspunkt skulle fastsættes til fængsel i omkring 1 år og 2 måneder. Da sagen omhandlede to voldtægter begået inden for en meget kort tidsmæssig periode, fandt byretten, at straffen passende kunne fastsættes til fængsel i 1 år og 4 måneder.

Landsretten fandt alene tiltalte skyldig i en del af tiltalen, men skærpede straffen

Landsretten fandt ligesom byretten tiltaltes forklaring utroværdig, mens kvindens forklaring også for landsretten fremstod detaljeret og troværdig. Landsretten fandt det bevist, at tiltalte to gange gennemførte samleje med kvinden, uden at hun havde givet samtykke. På baggrund af bl.a. sagens lægelige oplysninger fandt landsretten dog ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at kvinden – som beskrevet i tiltalen – på grund af stærk beruselse og/eller påvirkning af euforiserende stoffer befandt sig i en tilstand, hvor hun var ude af stand til at modsætte sig handlingen og give samtykke. Tiltalte blev derfor frifundet for dette led i tiltalen.

Efter kvindens forklaring fandt landsretten det bevist, at hun mange gange i forløbet både forud for og i løbet af det første samleje og i forbindelse med det andet samleje gav udtryk for, at hun ikke havde lyst, og bad tiltalte lade være, ligesom hun mange gange sagde, at hun ville hjem og bad ham om at stoppe. Det fandtes herefter bevist, at de to samlejer blev gennemført uden samtykke, og at tiltalte var klar over dette.

Landsretten skærpede straffen til fængsel i 1 år og 6 måneder, idet flertallet lagde vægt på sagens forløb for byretten og landsretten og på, at de to samlejer var sket i umiddelbar forlængelse af hinanden.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 21/23040.